Random love in the air - O2L

Sofia er lige flyttet til en ny by med sin far. Hendes mor og søster er begge døde i en bilulykke for 1 år siden. Sofie møder nogle drenge i lufthavnen og hvad sker der når Sofia faktisk finder ud af at de skal være naboer??


Hvad sker der mellem Sofia og drengene? Følg med i denne historie for at få det at vide :)

2Likes
0Kommentarer
528Visninger
AA

3. 1

I dag var det den anden værste dag for mig, min far og jeg skulle nemlig flytte. Vi flytter fra det hele, mine venner, min skole, vires hus, alt. Vi flytter til LA. Selfølgelig er jeg meget spændt på hvad der venter mig men igen er det meget trist.

Når men lad mig komme i gang med mig morgen rutine. Jeg er faktisk lige vågnet, eller min far havde været oppe op sige at jeg skulle vågne nu og gøre mig klar til den store dag.

Når men jeg havde allerede fundet det tøj fra som jeg skulle havde på i dag, så jeg var faktisk på vej i bad lige nu.

Det dejlige varme vand ramte min nøgne hud, jeg hader faktisk at være i bad kender i ikke det med at man bare ikke gider i bad men når man først er der inde gider man bare ikke ud igen. Sådan har jeg det lige nu, men ja.

Jeg kom endelig ud af badet og havde tørt mig grundig for noget jeg allermest hader er at have vådt tøj. Vil i lige høre noget sjovt, jeg starter faktisk altid at tage mit undertøj på først, men er nu ret sikker at hele verden gør det men ja. Jeg havde lige fået alt mit tøj på, mit tøj består af undertøj ( sjovt nok ) strømper, en løs sort bluse, og nogle ripped jeans. Mit har hang faktisk bare, gad gad ikke lige at lave det helt store ved det. Mit make-up var faktisk heller ikke det helt store da ja jeg gad bare ikke lige i dag. Jeg valgte bare at tage noget mascara og en tynd streg eyeliner, og prikken over i'et tog jeg en lys hudfarvet læbestift på. Så kunne dagen bare komme an!!

Lige nu sad jeg og spiste morgenmad med min far, jeg elskede bare når vi spiste morgenmad sammen det var så hyggeligt. men det er ikke altid vi spiser morgenmad sammen fordi han ikke har tid, fordi hans arbejde kalder. Det er ihvertfald det han plejer at sige til mig. Jeg blev ligepludselig afbrudt af mine egen tanke. Det var min far.

" Når min pige glæder du dig til at se dit nye hus ? " spurgte han om.

Altså selvfølgelig gjorde jeg det men altså kommer til at savne det hele.

" Ja. Men det er også svært at sige farvel til alt det her " svarede jeg.

" Ja jeg ved det min pige det er også svært for mig, men vi må se det bedste i øjnene og komme videre " sagde han.

Lige præcis det han sagde der fik mig til at smile som en idiot, han plejede altid at sige det til mig i de svære tider vi havde. " Vi må se det bedste i øjnene og komme videre " tænkte jeg inde i mit lille hoved.

Tiden gik faktisk rigtig hurtig før jeg nåde at se mig om var vi allerede i lufthavnen, lufthavnen var kæmpe og der var sindssygt mange mennesker. Altså jeg gad næsten ikke engang at gå fordi der var så mange. Men ja det blev jeg jo nok nød til.

Vi havde allerede kommet ind i lufthavnen så nu kunne vi bare gøre hvad vi vil i 2 timer. Eller faktisk 1 time og 30 minutter fordi vi havde aftalt at mødes 30 minutter før ved den gyldne måge. For at få lidt at spise inden vi skulle afsted.

Jag havde lovet mig selv at jeg luge ville en smut forbi Starbucks til at starte med så nu vil jeg vel prøve at se om jeg kan finde den.

Det varede sådan ca 10 minutter før at jeg kunne lige ane Starbucks, så jeg satte farten lidt op i mens jeg havde mit hoved klistret ned i min mobil. Inden jeg overhoved nåde at se mig om lå jeg nede på gulvet, jeg kiggede op og mødte nogle flotte brune øjne. Det var sådan det jeg nåde at se inden det hele blev sort...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...