Just my life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 19 nov. 2015
  • Status: Igang
Det er svært, at vide hvad der er inde bag facaden. Nogle gange ved jeg det ikke helt selv. Jeg er en 16 årige pige, som ikke bor hjemme. Jeg bor på et opholdssted, og ser sjældent min familie, altså af dem jeg snakker med. Mit liv er endelig ikke særligt spænende. Faktisk langt fra. Det er en rutsjebanetur. Men nogle gange er selv jeg træt af rutsjebane. Er du ikke også det?

3Likes
0Kommentarer
983Visninger
AA

10. D. 29-09-2015

Kære dagbog. 

Kender du det, hvor du ikke ved hvad du skal føle. Du føler dig bare tom, men alligevel smiler du, så ingen skal se igennem din facade. Du hjælper dem der har det dårligt, og har problemer, for at skjule dine egne. For at andre ikke skal se igennem facaden og prøve at knække dig mere end du er i forvejen. Du hjælper andre, fordi folk ikke skal se din svaghed. Du hjælper andre, fordi det er din måde at gemme dine egne problemer væk for et stykke tid. Men når du så er alene vælter alt bare, du ved ikke hvad du skal gøre, men hvis en skriver til dig, selvom du er midt i at græde, tørre du tårerne væk, og hjælper dine venner eller veninder. Du lægger alt til side for deres skyld. For din facade skyld. Den facade du har bygget op i over et år, du minder dig selv om, at facaden du har bygget op ikke skal være spild, du minder dig selv om at være stærk, og tage det hele i stiv arm. Selvom du ikke kan overskue noget, hjælper du andre. Du føler du ikke kan svigte dine venner eller veninder, fordi så svigter du noget af dig selv. Du føler du skal være der for at hjælpe dine venner eller veninder, ligemeget hvilken situation du selv står i.

Sådan har jeg det nogle gange, selvom det måske ikke lige er bedst at være sådan, men sådan er jeg. Jeg føler mine venner og veninder er vigtigere end mig. Det er måske ikke altid bedst, for man skal også tænke på sig selv, men det kan jeg ikke, for så føler jeg mig svag. Jeg føler mig svag hvis jeg tænker på mig selv, og ikke på andre. Der er jo andre der har det værre end mig, nogle der har været mere igennem end mig, så hvorfor tænke på mig? Når jeg kan hjælpe andre så de får det bedre. Så kan jeg jo altid få det bedre selv en gang i fremtiden. Selvom fortiden altid vil være hos mig, ligemeget hvor meget jeg prøver ikke at tænke på det, tænker jeg tit på det. Tit på hvad jeg gjorde galt, og hvad jeg kunne gøre for at forhindre det. Jeg tænker tit at der er så mange ting jeg kunne have gjort anderledes, men hvordan ville jeg så være idag? Ville jeg være anderledes? 

Kommunen "tvang" mig til at blive for hurtigt voksen. Jeg tænker på hvordan min mor, far, og lillesøster har det. Jeg prøver på ikke at gøre dem ked af det, jeg gør alt for dem. Jeg sætter alt til side for dem. Jeg føler jeg må beskytte dem. Jeg gør alt for at beskytte dem mod alt. Jeg føler et stort ansvar for dem, selvom jeg endelig ikke burde. Jeg burde leve mit liv, som en normal teenager, men jeg kan ikke. Kan godt være jeg virker til at være en normal teenager, jeg går til fest og sådan noget, men jeg føler alligevel ansvar for min familie, hele min familie af dem jeg har kontakt med. Jeg vil beskytte dem mod alt, jeg tænker på hvordan de har det, og hvad de går igennem. Hvilket jeg nok ikke burde, men jeg kan ikke lade vær.

Nogle dage er svære end andre. Det er ikke alle dage jeg kan holde min facade så godt som jeg vil. Men jeg gør alt for at holde dem oppe. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for, at folk ikke skal se igennem min facade, og se igennem mig. Se mit rigtige jeg. Se hvordan jeg har det, tænke hvad jeg tænker, det er der ingen der fortjener, men desværre er der andre der har det værre end mig, og det er der får mig til at tænke på, at jeg skal hjælpe andre, og ikke bare tænke på mig selv. Det er en af de ting der får mig til at kæmpe. En af de ting der holder mig oprejst, sammen med min familie og mine venner og veninder. Jeg kan ikke svigte dem, jeg vil kæmpe for dem, og vise jeg er stærkere end de tror. Selvom det måske ikke er sådan jeg altid har det. 

Hilsen mig.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...