Just my life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 19 nov. 2015
  • Status: Igang
Det er svært, at vide hvad der er inde bag facaden. Nogle gange ved jeg det ikke helt selv. Jeg er en 16 årige pige, som ikke bor hjemme. Jeg bor på et opholdssted, og ser sjældent min familie, altså af dem jeg snakker med. Mit liv er endelig ikke særligt spænende. Faktisk langt fra. Det er en rutsjebanetur. Men nogle gange er selv jeg træt af rutsjebane. Er du ikke også det?

3Likes
0Kommentarer
989Visninger
AA

3. D. 16-09-2015

Kære dagbog

Idag var lidt anderledes end de andre mange dage, men jeg ved ikke rigtigt hvorfor. Jeg smilede mere end jeg plejer, og smilede mindre falsk idag. Jeg har været i fitness idag med min bedste veninde. Vi skal til color run på Lørdag, og hun er ved at træne mig op. Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver en så fed en oplevelse. Og så især med min bedste veninde. Men ellers er der ikke sket så meget idag, har lavet engelsk aflevering. Nogle gange er der mange lektier på HF. Men det skal jo også passes. 

Vejret har været ret gråt idag, der har regnet en del. Selvom jeg var mere glad end plejer, føler jeg at vejret ligesom er som mit humør for tiden. Gråt. Men sådan er livet. Der er gode dage, og dårlige dage, alle vil have sådan nogle dage. Der skete ellers noget sjovt i skolen idag. Jeg har en veninde, som ikke er fra Danmark, men jeg var så med hende ude, da hun var ude for at ryge, sammen med en anden veninde. Så hører vi nogle råbe af hinanden, og hun løber så hurtigt hen til en busk og stiller sig bag den. Og så kommer hun grinende tilbage og siger: "Jeg troede det var en pige der råbte", hvor det så bare var en dreng. Min anden veninde og jeg var så flade af grin. Det var faktisk ret sjovt, men man skulle nok have været der, fordi så kunne man se hendes ansigtsudtryk, og det var altså ret sjovt. 

Ellers er der ikke sket det store idag. Faldte igen i søvn da jeg kom hjem fra fitness efter jeg havde været i bad. Jeg kommer også sent i seng, og får ikke rigtigt sove, fordi jeg kan ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men der er et eller andet der holder mig vågen hver nat. 

Jeg prøver at minde mig om, hvor stolt jeg er af mig selv. Hvor stolt jeg er over at være kommet så langt. For det første er jeg kommet på HF, og klarer mig fint. Fik afvide helt fra da jeg var lille, at det aldrig ville lade sig gøre. At jeg i det hele taget aldrig ville bestå en 9 eller 10 klasse. Men her er jeg så, på HF. Jeg er stolt over, jeg spiser uden der er noget mere, jeg tænker ikke rigtigt over det mere, nu spiser jeg bare hvis jeg er sulten. Jeg er stolt over at jeg kan lade bladet lægge selv når jeg har det svært, og jeg har brug for en anden smerte. Men jeg siger til mig selv, at det aldrig vil blive bedre, hvis jeg bliver ved. Jeg bliver nød til at vise verden jeg er stærk, at jeg kan klarer alt, selvom det ikke altid er sådan, bliver man nød til at tro på det, man bliver nød til at gøre noget ved det. Og det gør jeg, jeg holder ud, og prøver at få det bedste ud af dagen, af det jeg nu kan. 

Hilsen mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...