Just my life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 19 nov. 2015
  • Status: Igang
Det er svært, at vide hvad der er inde bag facaden. Nogle gange ved jeg det ikke helt selv. Jeg er en 16 årige pige, som ikke bor hjemme. Jeg bor på et opholdssted, og ser sjældent min familie, altså af dem jeg snakker med. Mit liv er endelig ikke særligt spænende. Faktisk langt fra. Det er en rutsjebanetur. Men nogle gange er selv jeg træt af rutsjebane. Er du ikke også det?

3Likes
0Kommentarer
904Visninger
AA

2. D. 15-09-2015

Kære dagbog. 

Idag er lidt ligesom alle andre dage. Stå op, tage i skole, virke glad så ingen ser min facade. Hjem. Lægge mig til at sove. Stå op. Spise aftensmad. Lave lektier. Lave tjans. Og så ellers slappe af. Der sker ikke det store i mit liv. Men jeg har bare en af de dage, hvor jeg er ked af det. Nogle dage svære at holde facaden end andre. I dag var en af de dage. En af mine veninder spurgte mig, hvad der var galt. Og for at være ærlig jeg ved det ikke. Eller jo jeg ved det godt, men jeg ved bare ikke hvilken af grundene det var idag. 

Mange mener, at jeg bare virker ked af det for at få opmærksomhed. At mine ar er for opmærksomhed. Men det er de ikke. Det sårer mig, at folk tænker sådan. For det er overhovedet ikke sådan tænkt. Man tænker endelig ikke rigtigt over hvad man gør, før man har gjort det. Jeg gjorde i hvert fald ikke. 

Jeg prøver endelig bare at følge med strømmen. At tilpasse mig. Tilpasse mig her. Selvom jeg har gjort det. Jeg bor på opholdssted, og har gjort det i noget tid. Har ikke boet hjemme i 2 år, men kom først på mit opholdssted for lidt over 1 år siden. Jeg var 14 da jeg blev fjernet, og er 16 nu. Blev 15 en måned efter jeg blev fjernet. Vi blev fjernet i November. Jeg har nu ikke holdt jul med min familie d. 24 i to år. Snakker heller ikke med så meget af min familie. Mit liv er endelig lidt noget rod. Men sådan er det at leve mit liv. Nogle skal jo tage skraldet eller hvad man kalder det. 

Jeg vil gerne være fotograf når jeg bliver større, og håber også det sker. Jeg venter endelig bare på den dag, alt bliver som det var. Den gang jeg boede i en glad, dejlig familie, hvor alt var perfekt.  

Ja, men velkommen til mit liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...