Endnu et år med døden


1Likes
0Kommentarer
196Visninger

1. Månens lys

Døden er ikke noget man kan tænke sig til, den er der bare. For enden af alle historier ligger døden, ventende, smilende, mørk...

"Det var i slutningen af efteråret, en lille gruppe teenagere skulle i et lille sommerhus, de tænkte ikke over vinteren var lige om hjørnet, hvilket var en meget stor fejltagelse", startede en rolig, næsten døende stemme.

Det så meget dødt ud om efteråret på landet, der er ikke så meget at se på, andet end de øde marker, uden beplantning på. Radioen talte kun om folk der var blevet myrdet, det var vel også de eneste der kunne være en nyhed nu til dags, fordi døden er noget vi frygter. Alt hvad vi frygter bliver til en nyhed, vi kan kun prøve at leve med at vide at de frygter er der ude, og de kommer til en på et eller andet tidspunkt.

Natten var ved at ligge sig over landet, lige som vi kørte ind på en grusvej, alle de andre små huse kunne man næsten ikke se. Det var som om det var blevet slugt af skoven. Lyset fra månen kom kun lige igennem træernes toppe og ramte ned på den stille vej. Gruset blev skubbet tilbage som vi kørte over det. Det var indtil der kom et kæmpe bump. Bilen stoppede, "Hvad var det?" spurgte jeg. Intet svar, for et sekund troede jeg, at jeg var alene i bilen. Et blink med øjnene kunne jeg se mine venner igen. Alle gik ud af bilen, og kiggede foran, bagved og ved siden af bilen, men ingenting. Vi hører derefter et host fra bilen, og forlygterne går ud. Jeg går ind og starter bilen igen, lysene tænder også. Så vi ville skynde os videre, men med et åbent vindue hører vi et skrig ude fra skogen af, ikke et menneskeligt skrig, men et skrig.

Vejen drejer ind til sommerhuset nogle få minutter senere. Det ligger mørkt og øde. Vi havde for første gang fået lov til at tage herop, men alligevel kun en weekend. Jeg gik ind i skuret og tænder for strømmen og vandet. Og imens jeg gik mod saunaen, hvor nøglen var hængt, var der noget i træerne ved siden af der fik bladene til at rasle, jeg kiggede op i træet, og var næsten opslugt i nogle gule øjne. Jeg stod der i nogle få minutter, men pludselig flyver en ugle ud fra træet, og jeg falder bagover. Jeg venter på et eller andet mere sker, men der sker ikke andet. Jeg kommer på benene igen og går over til saunaen og henter nøglen.

Sommerhuset var fugtigt indeni, så vi skyndte os at tænde op i pejsen. Imens ilden stod og glitrede flyttede vi vores ting ind i de forskellige soveværelser. Vi satte os derefter i par rundt omkring pejsen og kiggede på hindanden.

Klokken bliver lidt over elleve før vi begynder at tale til hindanden. "Hvad tror i det var?" spørger Anna. Hun var ikke altid den klogeste, men hun var altid omsorgsfuld og vidste for det meste hvad der var bedst for de andre. "Måske en ulv" sagde Nikolai. Han var den stærkeste vi havde taget med, men havde ikke så mange andre fordele end det. Som Nikolai sagde det begyndte det at sne. "Hey venner, det er begyndt at sne!" sagde en lidt tøset stemme, der kom fra Rikke. Hun så bedst ud af de to piger, og det var hun i den grad klar over. "Selvfølgelig sner det, det er jo næsten vinter" sagde Filip. Han havde en underlig form for humor, og ville have opmærksomheden halvdelen af tiden. "Det er da ret ligemeget, vi er vel alle trætte".

Næste gang vi så på uret var vi ved at gå i seng. Klokken var ved at blive et. Nikolai og Anna gik ud i anexet der lå bag huset. Jeg gik ind i mit soveværelse, mens Filip og Rikke gik ind i det andet soveværelse. Der blev hurtigt stille og natten lagde sig hen.

Månens lys lyste ind i mit værelse, og strålen ramte mig lige i øjnene, så jeg vågnede op. Jeg satte mig op i sengen og prøvede at vende mig til mørket. Det var så mørkt at jeg først nogenlunde kunne se efter 3 minutter, da jeg så kunne se gik jeg ud a rummet og gik ud i stuen. Jeg satte mig i sofaen og kiggede lidt rundt. Der var mørkt udenfor, og sneen havde lagt sig ned i et tykt lag, men ikke så tykt så man ikke kunne gå i det. Pludselig kom der en lyd ude fra mørket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...