Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 20 okt. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

97Likes
160Kommentarer
254989Visninger
AA

66. What the hell is wrong with you?

 

Det var som om, at det hele bare startede forfra igen. Ashley møder en fyr og et par timer senere har hun fået en ny venneanmodning. Det var det samme med Harry dengang. Bortset fra, at du fik følelser for Harry. Tak hjerne, du forstår at ændre stemningen til noget positivt, det må jeg sige. Jeg gik ind på Alec's profil. Jeg kunne læse, at han også er her fra London, bare mere i den anden ende. Han bor nok omkring 20 min kørsel fra mig, hvis der altså ikke er alt for meget trafik. Jeg valgte at acceptere hans venneanmodning. 

Jeg gik ud i køkkenet, for at tage mig en banan. Jeg var blevet en smule halvsulten, hvilket jo egentlig er forståeligt nok. Jeg kiggede i frugtskålen og så til min store overraskelse, at der ikke var nogen frugter overhovedet. Jeg kiggede i køleskabet for at se, om der så skulle være noget der. Det var der ikke. Selvfølgelig er der ikke noget mad i huset, mine forældre er jo på en eller anden arbejdsrejse som sædvaneligt og så er der jo ingen grund til, at de skal have alt muligt i køleskabet, som bare kan blive for gammel. Jeg tog min mobil op ad lommen og ringede til Stan. 

"Hallo?" 

"Hej Stan, det er mig" 

"Hvad så stump? Savner du mig allerede?" Spurgte han, hvilket fik et smil frem på mine læber. Ham og hans kælenavne. 

"Der er ikke noget mad i huset overhovedet, så tænkte på om du ville med ud at spise?" Jeg gik ud i stuen og kiggede rundt omkring. Der var sjovt nok lidt rodet, eftersom jeg bare havde smidt al min bagage midt i rummet i stedet for at pakke det ud. Typisk mig. 

"Lige to sekunder." 

"Jaja." Svarede jeg. Jeg satte ham på medhør og placerede mobilen på sofabordet. Jeg bukkede mig forover og satte alt mit hår op i en eleastik. Det var ikke fordi jeg havde det smarteste tøj på. Et par adidas bukser og en over sized sweatshirt. Det var egentlig en af Harrys som jeg havde taget for et stykke tid siden, den er virkelig behagelig at have på og jeg tror bare ikke, at jeg er helt klar til at smide den væk endnu. 

"Hey Ashley, er du der?" Spurgte Stan. 

"Yes." Svarede jeg. 

"Vi vil gerne med dig ud og spise." Jeg smilte. 

"Med vi, men du så dig og Jacob?" 

"Det gør jeg." 

"Yay, så jeg skal endelig møde ham?" Spurgte jeg helt begejstret. 

"Nu bliver jeg lidt i tvivl om dette overhovedet er en god idé." Sagde Stan, men jeg kunne høre på hans stemme, at det var lidt sjovt, at jeg var så begejstret for at møde hans kæreste. 

"Ej undskyld Stan, skal nok opføre mig ordentligt." 

"Det ved vi jo begge, at det gør du så ikke. Vi henter dig om 15 minutter" 

"Nej det er rigtigt, ja vi ses!" Svarede jeg og lagde på. Jeg gik hurtigt ud på badeværelset og lagde et tyndt lag mascara, bare så jeg kunne se en lille smule præsentabel ud. Jeg kiggede i spejlet og selvom jeg sikkert kunne blive meget pænere, så gad jeg simpelthen ikke. Jeg er alt for nedtrykt til at overhovedet at tænke over det. 

Efter et stykke tid, kunne jeg se igennem vinduet, at Stans bil holdte ude i indkørslen. Jeg smuttede hurtigt ud til dem og satte mig om på bagsædet. "Hej drenge." Sagde jeg. 

"Hej Ashley." Svarede Stan. Jeg kiggede over på Jacob, og det var da egentlig ikke en dårlig fangst Stan havde der. Vi kørte hen i mod en sushi restaurant. Jeg har faktisk aldrig smagt det og havde egentlig heller aldrig tænkt på at smage det. Hvorfor kan vi ikke bare tage på Nandos? Det er da altid et hit.  Jeg fandt min mobil frem, der gik alligevel et par minutter før vi overhovedet ville være der. Jeg ved jeg ikke burde, jeg ved sådan en dag som i dag, så burde jeg holde mig væk fra diverse sociale medier, men jeg kunne ikke lade være. Jeg loggede ind på twitter og blev som sædvaneligt bombet med flere hundrede nonfikationer. Der var en masse beskeder nogle mere blide end andre. "Why are you not together with Harry?" "Why did you leave the tour?" "What the fuck have you done bitch?" "Go kill yourself" "Do you already have a new boyfriend or did you cheat on Harry?" "Who's the boy in all the fotos from when you arrived in London?" "What the hell is wrong with you?" "You don't deserve him." Den sidste tweet var ren faktisk den hårdeste, den ramte virkelig plet. Jeg fortjener slet ikke Harry, han er så vidunderlig og jeg er virkelig bare fucked. En lille tår trillede ned af min kind, men jeg skyndte mig at fjerne den før de andre ville se den. Det bliver nogle hårde uger, som jeg kommer til at gå i møde, jeg ved det bare. 

 

Stan og Jacob sad overfor mig og var ved at flække af grin, sikkert fordi jeg så mega dum ud lige nu. "Fy føj, det er virkelig ikke mig det her." Sagde jeg, og fik nærmest brækfornemmelser. 

"Det er tydeligt at se." Sagde Stan og var ved at flække endnu mere af grin sammen med Jacob. Det er også unfair, at han nu har Jacob som bare er enig med ham. 

"Hvad er der galt med Nandos?"

"Vi tænkte at vi ville prøve at vise dig vores ynglings restaurant." Sagde Stan. De to er virkelig goals. De har ikke været sammen i særlig lang tid og de har allerede en ynglings restaurant. Det eneste Harry og jeg kunne prale af var at vores ynglings spisested er Mc Donald's. Det VAR jeres ynglings spisested. Hvis min hjerne ikke snart stopper med at blande sig i alle min tanker, så tror jeg snart, at jeg skulle overveje psykolog hjælp. 

"En ting er sikkert, det bliver aldrig min ynglings restaurant." Sagde jeg og grinte. Min mobil begyndte at vibrerer i min lomme. Jeg tog den op, og så at det var en ukendt nummer, som ringede til mig. Gad vide hvem det kan være? "Drenge i må lige have mig undskyldt." Sagde jeg og rejste mig fra bordet. Jeg skyndte mig udenfor, og nåede netop lige at tage telefonen, inden opkaldet ville være blevet afbrudt. "Det er Ashley?" 

"Ashley." Sagde stemmen i røret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...