Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 31 jul. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

97Likes
160Kommentarer
245478Visninger
AA

48. "Stoler du på mig?"

 

Harry satte sig ned i sofaen, og trak skamlen hen til ham, så hans ben kunne komme op og ligge. "Hov, ville du forresten have haft noget at drikke?" spurgte han så. 

"Jo tak." Svarede jeg. Han rullede med sine øjne, og det var først nu, at det gik op for mig, at han jo ikke selv kan hente det. "Men bare rolig, jeg ved hvor det står. Vil du have noget med?" Først så han lidt skeptisk ud, men han overgav sig til sidst. 

"Jo tak, jeg vil bare gerne ha-" 

"Have te som sædvaneligt." Afbrød jeg ham og smilte. 

"Øhm ja, te." Sagde han, og gav mig endeligt et lille smil. Jeg gik ud i køkkenet, hvor jeg så satte noget vand over, og fandt to nye te breve. Da vandet var varm nok, hældte jeg det over i to kopper. Bagefter puttede jeg te brevene i kopperne og gik ind til Harry igen. Jeg gav ham den ene kop. 

"Værsgo." 

"Tak skal du have." Svarede han. Jeg satte mig på den anden sofa. Der var lige sådan et minuts stilhed. Det burde da ikke være så svært at snakke med ham, jeg burde bare lade som om, at han er fuldstændig den samme. 

"Er der noget som du gerne vil vide?" Spurgte jeg om. 

"Er der noget som du syntes at jeg skulle vide noget om." 

"Det syntes jeg bestemt at der er." Svarede jeg. Jeg vil gerne have, at han skal vide, at vi rent faktisk havde noget sammen som var ægte. 

"Fortæl." Jeg satte min kop på bordet, og vendte mig noget mere, så jeg sad med min front noget mere mod Harry. 

"Okay, som du tror det er lige nu, så er jeg bare en eller anden skuespiller for dig." Han nikkede, jeg havde måske håbet lidt på, at han ikke lige var så kold der. "Altså vi mødtes rent faktisk til en fest, hvor vi begge to var der som gæster. Så det er altså ikke Modest som har fundet mig eller noget som helst." Sagde jeg. 

"Hvordan kan jeg være sikker på det?" 

"Åhh Harry, det ville være lidt lettere, hvis du bare ville vente til jeg er helt færdig, og så komme med spørgsmålene bagefter." Han nikkede. "Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden lige fra start af, og ja under festen så tog vi rent faktisk ud og spise sammen. Det var rent faktisk lidt af en udfordring, da du som sagt har en million piger, som ville have siddet ved det bord sammen med dig." Det fik Harry til at fnise en lille smule. 

"Kan jeg godt forestille mig. Inviterede jeg dig rent faktisk på en date?" Igen afbrød han mig med et spørgsmål. Jeg rystede på hovedet. 

"Nej, det var ikke nogen date." Svarede jeg. "Vi tilbragte nogle dage sammen derefter, og jeg vil mene, at vi blev nogle ret tætte venner på ret så kort tid." Jeg tog en tår af min te, og fortsatte så. "Du tog mig med på tournéen, og det var her det hele med Modest begyndte. Vi var blevet spottet sammen et par gange, og vi havde begge to ignoreret omverden, lige indtil Modest kaldte os ind til en samtale."

"Hvad ville de?" Spurgte han. Jeg kan godt fornemme, at vi tager alle spørgsmålene med det samme og ikke bagefter. 

"Jo ser du, de seneste par år, har du haft titlen som den arrogante i bandet. Det har du, fordi du har været helt afvisende overfor, at have en kæreste da bandet og din karriere kom i første række. Og alle der kender dig bare en smule personligt, ved godt at du overhovedet ikke er sådan. Men ihvertfald så havde de set nogle billeder af os to, og derfor tænkte de, at hvis vi to nu begyndte at date, så ville de negative rygter forsvinde. Så derfor så har vi i offentligheden haft et forhold, hvor vi via sms'er hele tiden får af vide hvad vi skal gøre og hvornår vi skal gøre det. Selvfølgelig har vi haft det rigtig svært med det, men altså jeg syntes vi har klaret det ret så godt."

Harry styles' synsvinkel. 

Det her er virkelig ikke til at finde hoved og hale, det ville være meget nemmere hvis min hukommelse bare sådan på magisk vis kom tilbage. I stedet for jeg skal sidde og lytte til et menneske, som jeg ikke har haft sindsyg lang tid i mit liv. "Men jeg tror jeg kender grunden til, at alle har så nemt ved at tro på, at det er ægte." Jeg rynkede min pande, hvad skal det dog betyde? 

"Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener." Hendes smil falmede en lille smule. 

"Ved du hvad, det gør jeg heller ikke selv." Sagde hun så. Jeg gad egentlig ikke til at spørge mere ind til det, for ærligt så kunne mit hoved ikke tage meget mere lige nu. Stilheden imellem os var en smule akavet, for altså hvad skulle vi dog snakke om. Hun tippede lidt med fødderne og kiggede rundt omkring, og jeg fortsatte med at drikke af min te. "Jeg har et forslag." sagde hun så lige pludselig.

"Og hvad er så det?" spurgte jeg nysgerrigt. Hun begyndte at smile. 

"Stoler du på mig?" Sikke et spørgsmål at stille mig allerede nu. 

"Øhm" 

"Kom nu H." 

"H? Hvad mener du?"

"Det mit kælenavn til dig." Svarede hun. Kælenavn, åh gud. 

 "Er vi virkelig sådan nogle som giver hinanden kælenavne?" Hun smilte og nikkede. 

"Det er vi da, men en helt anden ting, stoler du på mig?" Spurgte hun igen. 

"Det er jeg vidst lidt nødt til er jeg ikke?" 

"Jo, det kan man vidst godt sige. Hvor har du dine bilnøgler henne?" Hvad i al verden vil hun dog med mine nøgler nu? Hun er altså lidt af en underlig kvindemenneske. 

"Øhm jeg tror de ligger ude i køkkenet uden at være helt sikker?" Svarede jeg. Ashley forsvandt op fra sofaen og ud i køkkenet. Jeg kunne høre at hun rumsterede. Der gik heller ikke lang tid før hun stod inde i stuen med over tøj på og mine nøgler i hånden.

"Kom." 

"Hvor skal vi hen?" Spurgte jeg. 

"Det er så nu, at du skal stole på mig." Svarede hun. Jeg smilte, og fik mig rejst op ved hjælp af min krykker. Jeg humpede efter hende ud til bilen. Jeg satte mig ind på passager sædet, hvor Ashley satte sig på fører sædet. 

"Nu har du for gudsskyld kørekort ikke?" Spurgte jeg og blev egentlig halv nervøs. 

"Jo det har jeg." Sagde hun og startede for bilen. Hun kørte ud af indkørslen og fortsatte ud af byen. Gad vide hvad vi skulle herude, her sker der da ikke så meget? 

"Er du ikke sådan en særlig storbys pige, siden du vil vise mig et sted udenfor London?" Spurgte jeg nysgerrigt. 

"Jeg elsker London, men en rigtig god ven viste mig engang et fint lille sted udenfor London, hvor man kunne være i fred." 

"Hvem var det?" 

"En du ikke kender alligevel, så det er sådan lidt ligemeget." Hvis hun ikke havde lyst til at fortælle mig det, så er det da også helt fint for mig. Måske har det været en tidligere eks kæreste eller et eller andet, men hvorfor vil hun så tage mig med der hen? Der gik små ti minutter før vi holdte ind på en parkeringsplads. 

"Hvor er det så lige at vi er?" Spurgte jeg. 

"Kig ud af vinduet tumpe, så vil du vide det." Sagde hun og grinte. Jeg kiggede ud og så at vi holdte ved en Mc Donald's. Jeg kiggede på hende. 

"Ved du hvad, dette er ikke en dårlig idé." sagde jeg og åbnede døren. Jeg kom ud, ved hjælp af mine krykker. Ashley var selvfølgelig meget hurtigere ude af bilen end jeg var, men det er jo også klokkeklart når jeg kun har et ben og to stænger at gøre med. Vi kom ind i restauranten og jeg satte mig på den stol som var tættest på. 

"Jeg har et andet sted jeg hellere vil sidde." Siger hun så. 

"Kan det ikke være lige meget hvor vi sidder?" spurgte jeg. Ærligt så var jeg mega sulten og ville bare gerne i gang med at bestille. For det andet så magter jeg ikke, at humpe et andet sted hen. De her krykker giver mig vabler på mine hænder, hvilket også gør pisse ondt. 

"Vil du ikke nok være sød?" Hendes stemme lød lidt anderledes, sådan lidt skrøbelig. Du må nok hellere overgive dig i den her Harry. 

"Okay, jeg skal nok komme." Vi kom ned i enden af rummet, hvor Ashley endelig satte sig ned ved et bord. Jeg satte mig overfor hende. 

"Skal jeg trække en stol ud til din fod?" Spurgte hun. Jeg smilte. 

"Hvis du gider." Sagde jeg sådan lidt beskedent. Hun trak stolen ud for mig, og jeg placerede min fod på stolen. Vi fik bestilt vores mad hos en rigtig sød servitrice som var omkring de 14 år. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at hun genkendte mig, jeg ved dog ikke om hun var fan eller noget som helst, men hun tog da hele situationen meget pæn. "Det kan godt være at det måske er en lidt mærkelig spørgsmål, men hvor gammel er du egentlig?" 

"Jeg er 19 og fylder 20 nu her til sommer." Nå så hun er kun et og et halvt år yngre end mig. Det er egentlig lidt mærkeligt, i forhold til at jeg tit har datet ældre piger og jeg ved virkelig ikke hvorfor.

"Okay." 

"Er du så flyttet hjemmefra?" Hun rystede på hovedet. 

"Nej jeg bor hjemme hos mine forældre, men den sidste stykke tid har jeg boet meget på hoteller sammen med dig og drengene." Maden kom endelig hen til os, efter som føltes som et stykke tid. 

Det var rigtig hyggeligt det her. Jeg havde lært Ashley at kende, igen hvis man kan sige det. Jeg ved ihvertfald mere om hende nu end jeg gjorde inden vi tog afsted. Jeg har fået noget af vide om de basale ting som hvor gammel hun er, hvad hendes ynglingsfarve er, hvad hun bedst kan lide at bruge sin tid på. Noget jeg især er glad for er, at vi ikke har været inde på emne vi har oplevet inden den forfærdelige ulykke. Og det gjorde bare, at jeg ikke hele tiden blev mindet om, at det rent faktisk er min skyld, at vi nu står i den lorte situation, som vi jo nu engang gør. "Har du ikke en god joke?" Spurgte hun. F-U-C-K, ingen syntes jo godt om mine jokes. 

"Er du sikker på at du kan tåle at høre dem?" Hun nikkede. 

"Ja jeg er." Pis. 

"Kan du godt lide blondine jokes?" Spurgte jeg så, bare lige for at være sikker. Jeg sagde det engang til en blondine, og hun blev da ret fornærmet, og den situation vil jeg ikke stå i igen. 

"Ja, de er da de bedste!" Sagde hun og fniste. 

"Hvordan dræber en blondine en regnorm?" spurgte jeg så. 

"Mmmm." Sagde hun og kiggede op i loftet imens hun tænkte. "Det ved jeg simpelthen ikke." Jeg begyndte allerede at grine inden jeg sagde svaret. "Kom nu, sig hvordan." Sagde hun og gav mig et skulderklap. 

"Hun begraver den levende." Jeg kunne ikke holde mit grine inde, så jeg lavede den mest akavede og højeste latter ever. Det var så pinligt, heldigvis var der ikke så mange mennesker. Ashley grinte også med, om det så var på grund af joken eller mit grin er et godt spørgsmål. 

"Den var go!" Sagde hun og fortsatte med at grine. 

"Ashley?" 

"Harry?" 

"Hvorfor virker det her sådan lidt deja vu agtig?" Først kneb hun øjnene sammen, og derefter slog hun dem op, så de blev mega store. Hvad sker der? 

 

 

Beklager virkelig den lange ventetid, og i er sikkert træt af min undskyldning. Jeg ved jeg er har gode private grunde til, at jeg ikke har haft tid til at opdatere. Jeg håber inderligt at I kunne lide kapitlet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...