Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 31 jul. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

96Likes
160Kommentarer
242971Visninger
AA

41. "Så skrid!"

 

Ashleys synsvinkel. 

Vi sad på vores pladser. Mig yderst, så Harry, så Louis, Niall og Liam. Vi sad åbenbart i blandt en masse, masse kendte, men når man ikke går op i det, så er det ikke så stort. Selvfølgelig, jeg har set par skuespillere, men jeg vidste ikke hvad deres rigtige navne var, jeg kaldte dem for det de hed i de film, jeg havde set dem i. "Harry?" spurgte jeg, og han kiggede bare ud i luften. "Er du sur på mig?" Jeg kunne ikke rigtig se hvad jeg skulle have gjort. 

"Nej." Sagde han, og blev stadigvæk ved med at kigge ud. 

"Jeg ved hvornår du lyver." Sagde jeg og foldede mine arme over kors, og var kold lige som han var. Han kan da ikke bare blive sur på mig og regne med, at jeg slet ikke bliver sur over at han ignorere mig?  Især ikke når det her, var noget vi var sammen om, selvom jeg helst ville være helt fri for det. Han havde stort set ikke snakket til mig, siden vi var på den røde løber for en lille time siden.

"Du skal skam ikke være sur, når det er mig der er sur." Vrissede han imens vi begge stirrede ud i luften. Jeg tror ikke de andre drenge lagde mærke til noget, da de var i fuld gang med at grine. 

"Er du godt klar over, hvor dårligt det her ser ud?" Sagde jeg.

"Hvad mener du?"

"Ja de andre sidder og griner, imens du og din lorte kæreste ser afsindig sure ud?" 

"Ashley jeg gider simpelthen ikke det her." Folk begyndte at rejse sig op og klappe, da værten gik ind på scenen. Jeg rejste mig op og klappede sammen med de andre. 

"Det er sgu da heller ikke mig der har bedt om det her." Siger jeg. For første gang i vores skænderi fik jeg øjenkontakt med Harry. 

"Så skrid! Rejs med dig!" Sagde han iskoldt. Mente han virkelig det? Ville han ikke have mig her mere? Var det så slemt? 

"Du er godt klar over, at hvis jeg rejser, kan vi aldrig nogensinde se hinanden igen." Sagde jeg såret, og satte mig ned i mit sæde. Han ignorerede mig igen, og svarede ikke engang på min sætning. "Fint, når vi kommer hjem, så skriv til Lisa og sig, at jeg tager det første fly til London i morgen tidlig." Jeg kiggede op på scenen, hvor der foregik en masse, jeg ikke rigtig fulgte med i alligevel. Hvordan kunne Harry være så kold? Jeg må sikkert have sagt et eller andet, jeg ved bare ikke rigtigt hvad det skulle være. Jeg lænede mig for over, og fik øjenkontakt med Louis. "Louis?" 

"Ja, hvad er der?" 

"Jeg skal tisse." 

"Hvorfor er det mit problem?" 

"Kan du ikke bare følge mig på toilettet." Spurgte jeg. 

"Hvorfor er det lige, at du ikke bare kan spørge Harr-" 

"Louis kom nu." Afbrød jeg ham. Han gav et suk og rejste sig så op. Jeg fulgte med ham ud bag scenen, hvor endnu flere kendte befandt sig. Louis havde stoppet et par vagter, for at finde toilettet, som vi langt om længe endelig havde fundet. 

Louis Tomlinsons synsvinkel.

Jeg ved ikke lige hvad der sker for Ashley og Harry lige nu, det må jeg ærligt indrømme. Jeg havde hørt de havde små skændtes lidt, men hvorfor og om hvad vidste jeg ikke. Det var skam sikkert også derfor, at det skulle være mig og ikke Harry, som skulle vise hende vej. Gad vide om det var alvorligt, eller noget som hurtigt ville gå over. Efter hvad der føltes som timer, kom Ashley endelig ud fra det badeværelse. Det er bare typisk kvinder at være så langsomme. Vi gik ved siden af hinanden hen til vores pladser igen. "Ashley, er der et eller andet i klemme mellem Harry og dig?" Spurgte jeg. 

"Det ved jeg ikke. Jeg ved virkelig ikke hvad der sker for ham lige nu, han vil bare ikke rigtig snakke med mig." sagde hun. 

"Åhh det er jeg ked af at høre, jeg håber virkelig at i find-" 

"ASHLEY" Blev jeg afbrudt af en stemme bagfra. Vi begge kiggede bagud, og så at Harry kom lundende hen til os. "Ashley kan vi lige tale?" spurgte Harry, da han endelig var fremme ved os. 

"Øhm jo. Tak fordi du gad og følge mig på toilettet Louis." Sagde hun, og gav mig et hurtigt lille venskabelig kram. 

"Det var så lidt." sagde jeg, og fortsatte hen til min plads igen. 

 

Harry Styles' synsvinkel.

Mens vi gik sagde vi ikke rigtigt noget. Jeg hilste ny og næ på nogle af dem jeg havde snakket med før. Vi kom udenfor til et lille af spæret område, hvor det kun var folk backstage der kunne komme ud og trække luft, når de havde brug for det. Vi var de eneste her ude, nok fordi showet lige var begyndt, og folk stadig sad på deres pladser. Jeg kiggede på Ashley og hun kiggede på mig. "Hvad sker der Harry?" Spurgte hun. 

"Undskyld, jeg ved virkelig ikke hvad der sker." Jeg ved godt jeg ikke fortalte hende sandheden med, at jeg rent faktisk blev såret over min egen joke. 

"Sikker på du ikke ved det?" 

"Ja, det er nok fordi jeg er lidt stresset, det må du virkelig undskylde." sagde jeg. 

"Det skal du skam ikke undskylde for, vil du stadig have at jeg tager hjem?" 

"Helst ikke." Sagde jeg og grinte. Hun slog ud med armene til et kram. 

"Kom her?" Jeg smilte, og gik ind i krammet, og krammede hende. 

"Venner igen?" spurgte jeg. Hun kiggede mig i øjne. 

"Selvfølgelig Harry." sagde hun. Jeg lænede mig stille ned til hende. Meningen var jeg ville kysse hendes pande, men da hendes hovede også nærmede sig mit, blev det et blidt kys på munden. En rigtig dejlig en af slagsen. 

 

Om natten, da vi var kommet tilbage fra hotellet smed jeg mig i sofaen. Ashley kom to sekunder senere, og foldede hendes arme over kors. "Hvad er der?" Spurgte jeg hende. 

"Det var min idé at tage sofaen." 

"Sofaen er da stor nok til at vi kan dele." Sagde jeg og grinte. Hun rystede på hovedet og kom hen til mig, og lagde sig ned ved siden af mig. "Har det været en lang dag?" Spurgte jeg. Hun nikkede med hovedet. 

"Det er ikke lige hverdag, at man har så mange ting man skal." 

"Sandt nok." sagde jeg. "Hvordan syntes du så, at det var at være til din første awardshow?" 

"Det var rent faktisk hyggelig nok, og jeg kunne rigtig godt lide jeres performance, i var gode som sædvaneligt."

"Var vi kun gode?" Spurgte jeg. 

"Okay I var lidt bedre en god." Sade hun og grinte. Jeg klapede mine hænder sammen. 

"Nå, skal vi sætte en film på, jeg er for overtræt til at sove." Sagde jeg. 

"Jo, lad os gøre det." Svarede hun. 

"Jeg laver varm kakao." sagde jeg, og gik ud i køkkenet.

"Jeg finder tæpper, og vælger film." Hørte jeg hende råbe indefra stuen. 

 

Her havde I lige et kapitel. I ved jo godt, hvorfor i skal vente lidt. <3 Beklager at den heller ikke er lang. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...