Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 31 jul. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

97Likes
160Kommentarer
245487Visninger
AA

50. "Så er det godt, at de har os."

 

Jeg vågnede ved at en bankede på min dør. "Så er det op Harry, du skal op og have morgenmad inden vi skal hen til det sted, hvor i skal skrive autografer." Råbte Paul på den anden side af døren. 

"Jeg skal nok." Svarede jeg. Jeg kiggede på uret, som stod på natbordet ved siden af sengen. Klokken var kun halv syv om morgenen, nogen gange savner jeg bare, at kunne ligge hjemme i min seng og sove så lang tid, at frokosten blev til morgenmad. Jeg fik løftet min krop fra sengen, og fik et par bukser på. 

10 minutter senere sad jeg nede ved et bord i restauranten, som de andre allerede sad ved. "Det er godt at se, at du stadigvæk er den sidste der kommer op om morgenen." Sagde Louis. 

"Godt at vide, at du stadigvæk har en kommentar til alting." Svarede jeg med en sarkastisk stemme. Jeg satte mig ved bordet, ved siden af Niall og overfor Ashley. Ashley og jeg havde snakket sammen siden kysset ved Mc Donald's, men der er heller ikke sket mere. Vi har ikke kysset igen, og jeg tror rent faktisk, at vi kun har krammet en gang siden. Måske kunne man sige, at stemning var lidt akavet i mellem os. Morgenmaden foregik stille og roligt. Der var ingen fans som generede os på nogen måde, hvilket er rart en gang i mellem. 

"Er I ved at være færdige?" Spurgte Paul efter vi havde spist morgenmad i en halv time. 

"Du stresser i dag, var?" Sagde jeg og blinkede til ham.

"Det er klart med en flok teenage drenge, som bare gør hvad der passer dem." 

"Har du et problem?" Spurgte Niall og foldede hans arme over kors, for at prøve at se mere alvorlig ud, men man kunne sagtens se, at han var ved at bryde ud i et af hans berømte Niall Horan grineanfald. Da paul så pustede brystkassen frem, og gik med svingende arme over til ham, kunne han selvfølgelig ikke holde det tilbage, og det resulterede i, at Paul jagtede Niall ud af restauranten. Vi andre var flade af grin, det er så typisk os. Vi tager det ikke seriøst. 

"Hvornår skulle i være til det der signering?" Spurgte Ashley så efter vi var færdig med at grine. 

"Jeg tror vi skal være der kl 10, og det tager næsten to timer at komme der hen, så vi kommer forsent." Sagde Liam. 

"Hvorfor undrer det mig ikke." Svarede hun. Jeg smilte, selvfølgelig er det ikke noget at undre sig over. 

 

En lille halvtime senere sad vi i bilen på vej mod et hemmeligt sted, som kun dem som havde købt billetter kendte. Jeg tvivler dog stærkt på, at der ikke står tusinde af piger foran bygningen, det gør der altid. Jeg sad i samme bil med Niall og Ashley. Hvis det ikke var fordi, at vi havde den snakkende og glade Niall Horan med i bilen, så tror jeg det ville have været ret så akavet. Det er nemlig kun ham som starter samtaler op konstant, og både Ashley og jeg kommer med korte svar.

 

Ashleys synsvinkel. 

Drengene fik lige hurtigt lagt en lille smule make up, inden de gik ind i lokalet, hvor der var omkring 200 fans eller noget i den stil. "Hej Ashley!" Lød der en begejstret pige stemme bag mig. Jeg vendt mig rundt, og så Liams kæreste Sophia. 

"Hej med dig." Sagde jeg og krammede hende. 

"Hvad så søde?" Spurgte hun. 

"Hvad så selv." 

"Det er da længe siden jeg har set dig, er det ikke?" Spurgte hun. Jeg nikkede. 

"Alt for længe siden. Ved Liam egentlig godt at du er her?" Hun rystede på hovedet. 

"Nej det gør han ikke, jeg tænkte at jeg ville overraske ham." Sagde hun og lyste fuldstændig op i hovedet. 

"Det var ikke en dårlig idé." 

"Ved du hvad der heller ikke er en dårlig idé?" Spurgte hun. 

"Nej, hvad er det?" 

"Skal vi ikke gå ud i byen og få en kop kaffe?" 

"Det lyder godt, men jeg drikker dog ikke kaffe, så jeg tror bare at jeg tager en kop kakao." 

"Er du ikke 20? Burde du ikke have lært at drikke kaffe?" Sagde hun og grinte.

"Egentlig, så er jeg kun 19." 

"Stadigvæk."

"Skal vi ikke hellere bare komme af sted?" Spurgte jeg. 

"Jo, det lyder som en god idé." 

20 minutter senere sad vi nede i byen, ved en lille café. Jeg havde taget en kop varm kakao med vanilje is i, og Sophia havde taget en kop sort kaffe, at hun kan drikke det fy føj. Vi fik snakket en del, hvilket var meget rart, det var simpelthen for længe siden jeg havde set hende. Man bliver virkelig tæt med folk, når man er med drengene på tour. "Jeg har fået en genial idé!" Sagde hun så lige pludselig. 

"Hvad er det?" Spurgte jeg. 

"Skal vi ikke overraske drengene når de kommer hjem med hjemmelavet aftensmad?" 

"Er de ikke allerede hjemme ved 14-tiden?" Spurgte jeg. 

"Har de ikke fortalt at de har lydprøve bagefter ude på den stadion de skal spille på i morgen?" Jeg rystede på hovedet. "Nå men det har de, derfor er de første hjemme i aften." 

"Jo lad os overraske dem så." Vi tog ud og handlede, og bagefter samlede en af drengenes chauffører os op, og kørte os tilbage til hotellet. Vi gik med det samme op på det værelse som Harry og jeg boede i. Sophia gik straks i gang med at lave hjemmelavet grøntsags lagsagne. "Tror du at de bliver glade?" Spurgte jeg, og hun nikkede. 

"Det tror jeg ihvertfald. Liam han brokker sig altid over, hvor meget han hader at altid skulle spise restaurant med, og ikke bare almindeligt mad som Karen plejede at lave til ham." 

"Så er det godt at de har os." 

"Ja de er ret så heldige med at have sådan nogle kærester som os" Jeg fik en lille klump i maven. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, om Harry stadig var lidt indebrændt på mig. Jeg ville bare ønske at hans hukommelse kunne komme tilbage, så han vidste, at jeg ikke bare var en eller random skuespiller, som kun var sammen med ham, for at få penge og opmærksomhed, for det er nemlig det fuldstændig modsatte. Jeg er sammen med Harry, fordi jeg at han ikke er som han bliver udstillet i medierne. Han er min besteven, og hvor ville jeg dog ønske at vi kunne tage skridtet videre. Vi var så tæt på inden ulykken, og der er bare ingenting jeg kan gøre, for at vende tilbage til det. Jeg savner at kramme ham, jeg savner at putte med ham og jeg savner i den grad også hans dejlige kys. Der er dog en ting som slår alt det der, og det er at jeg savner hans måde at være på. Det er som om, at når vi er alene, så er der en lille del af ham, som stadigvæk ikke tror på alt det jeg siger, og det gør mega ondt. "Ashley?" Jeg rystede på hovedet og kiggede på Sophia.

"Ja?" 

"Hvad er der galt, jeg sagde dit navn sådan cirka 20 gange og du svarede ikke?" 

"Jeg var bare lige i min egen verden haha. Skal jeg ikke begynde på desserten? Den skal jo stå i køl?" Hun nikkede. 

"Lyder som en god idé" Jeg gik igang med at smelte noget chokolade, som jeg skulle bruge til den hjemmelavet chokolademus som jeg havde tænkt at lave mig. Ca. 30 minutter senere fik jeg hældt mussen op i dessertglas og fik dem sat i køleskabet. Fik også dækket bord og ryddet op, nu manglede vi kun drengene. 

 

En time senere kom Harry ind ad døren. Jeg fik øjenkontakt med ham, og han kiggede meget undrende. "Hej Harry." Sagde Sophia og gik hen og gav ham et kram. 

"Hey." Svarede han hende. Efter de var færdige med at kramme, kom Harry hen til mig og gav mig et kram. "Vi er jo ligesom nød til at ligne nogen, som er kærester." Hviskede han lavt til mig, så det kun var mig der kunne høre det. 

"Mmm" Svarede jeg tilbage, og efter det trak Harry sig fra krammet. 

"Det dufter virkelig godt herinde! Hvad har i lavet?" Spurgte han, men kiggede på Sophia og overhovedet ikke mig. 

"That's a secret. Men du må meget gerne hente de andre drenge og fortæl dem, at der er aftensmad." Svarede hun. Jeg så på klokken, og den var faktisk allerede næsten halv syv. 

10 minutter senere, var vi alle samlet oppe ved bordet. Jeg hentede lagsagnen som stod i ovnen, og satte den midt på bordet. "Nu skal I endelig række til, og ikke holde jer tilbage." Sagde jeg, og fandt noget sodavand frem fra køleskabet. Efter det satte jeg mig også ned, og vi gik i gang. 

"Er der ikke en der kan fortælle en joke?" Spurgte Niall. 

"Jo, jeg har en mega god en!" Sagde Harry. I det mindste havde det ikke forandret sig. 

"Se nu hvad du gjorde Ni!" Sagde Louis. 

"Hvad?" Spurgte han forvirret. 

"Nu fortæller Harry en af sine vildt lamme jokes." 

"Hey, de er overhovedet ikke lamme!" Kom det fra Harry. 

"Jo, jo det er de!" Sagde Louis så. 

"Vil I høre den eller ej?" 

"Ja kom med den Harry." Sagde Niall. 

"Hvad sagde den ene røvballe til den anden?" Harry var allerede ved at bryde ud i grin, typisk. 

"Hvad sagde den?" Spurgte Liam. 

"Den sagde: Skal vi ikke blive venner? Der har været så meget lort i mellem os." Han flækkede simpelthen af grin. Jeg måtte dog ærligt indrømme, at den var faktisk okay god. De andre grinede da også en lille smule. 

"Og du sagde at min jokes var dårlige Louis, men du griner selv." Sagde han og begyndte at fnise.

"Okay okay, den her var faktisk god for engangs skyld." 

Drengene og Sophia var gået ind på deres værelse, og mig og Harry var næsten færdige med at rydde op. "Syntes du ikke det var hyggeligt?" Spurgte jeg, og satte det sidste i opvaskemaskinen. 

"Jo, det var det da bestemt." Harry tørrede bordet af og jeg fik skubbede stolene på plads. 

"Så nu tror jeg også, at vi er ved at være færdige." Sagde jeg. 

"Ja, jeg tror også at jeg vil smutte i seng nu." Harry kom hen til mig, og kyssede mig på kinden. "Du må sove godt." 

"I lige måde H." Jeg gik ind på mit eget værelse. Jeg lagde mig i sengen med min mobil. Jeg gik ind på twitter, og så at jeg havde fået en masse nye følgere igen. Jeg havde også fået nogle tweets, hvor der stod om mig og Harry var kommet os et hundrede procent over ulykken. Jeg ville så gerne fortælle dem, at der er noget galt, men gør jeg det, så får jeg aldrig love til at se Harry mere. Jeg valgte at skrive et nyt tweet. 

-Can't believe I'm saying this, but I missed your jokes so much. -@Ashley_Hale via Twitter 4-05-2015.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...