Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 20 okt. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

97Likes
160Kommentarer
254990Visninger
AA

62. "Please ikke sig farvel."

 

Lige en lille orientering fra mig, så i ikke bliver forvirret. Dette kapitel er dette forrige kapitel 'Ene og alene' skrevet i Ashleys synsvinkel :) 

 

Ashleys synsvinkel. 

Jeg er ikke engang overrasket over, at Lisa allerede nu har valgt at sende en sms til os. Det er dog en smule risikabelt at gøre det, når Niall, Louis og Liam også er tilstede. Jeg ville ønske, at hun bare ville passe sig selv, og lade Harry og jeg være i fred. Min mavefornemelse siger mig, at hun sikkert planlægger at få Harry og jeg fra hinanden nu, efter det skænderi vi havde med hende sidst vi så hende. Nogen gange spekulerer jeg på, om hun overhovedet er et menneske? Hun virker mere som en kontrolerende robot som vil styre vores liv, og hvis vi siger hende i mod, ja så ødelægger hun det. Jeg valgte at åbne beskeden. 

 

*Hej Harry og Ashley. 

Vi har valgt at slutte kontrakten før aftalt. Meningen var, at vi ville have sluttet det engang efter tournéen, men nu bliver det altså tidligere. Årsagen bag dette er, at samarbejdet ikke har gået som forventet! Vi kontakter jer, når vi har fundet ud af noget mere. Mvh Lisa.* -Lisa. 

 

Selvfølgelig. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan hun kan få sig selv til det. Mit liv er ødelagt. Hvordan vil jeg nogensinde kunne undvære Harry? Han er jo nærmest mit et eller alt, eller rettere sagt, det er han virkelig! Han er en de mest fantastiske personer man nogensinde kan møde, og nu skal vi bare hives fra hinanden for evigt? For jeg regner da ikke med at vi får lov til at se hinanden igen? Ærligt så havde jeg virkelig ikke lyst til at sidde her og konfrontere med drengene. Tårerne pressede sig på og lå parat i øjenkrogene til løbe om kamp ned af mine kinder. De må ikke se mig græde! Hvorfor er jeg også så følsom. Fordi det handler om Harry, og du elsker ham. Tak hjerne det vidste jeg godt. Jeg kiggede på Harry, som ikke engang gad at kigge på mig. Tårerne forlod mine øjne og jeg rejste mig hurtigt fra stolen. Hurtigt var jeg på vej mod udgangen, så de ikke kunne nå at standse mig. Jeg løb hen ad parkeringspladsen, hen til Harrys bil. Jeg satte mig ind på passagersædet, vel vidende om, at Harry havde fulgt efter mig. Jeg vil ikke væk. Jeg vil ikke undvære drengene. Jeg vil ikke hjem og jeg vil heller ikke miste Harry, miste en person som jeg elsker så meget. Bildøren blev åbnet og Harry satte sig ind på førersædet. Jeg kiggede ud af forruden, uden at kigge på ham. Min hjerne kørte på højtryk lige nu. Hvordan vil dette problem bedst blive løst? Små hulk forlod min mund, da den eneste løsning jeg kunne komme i tanke om var, at vi var nød til at stoppe det her forhold, hvis man kalde det det. Det gjorde ondt helt ind i hjertet, men det var nok den bedste løsning. Tårerne forlod mine øjne og kort efter mærkede jeg Harrys hånd på mit lår. Det piner ham sikkert, at jeg er så ked af det. Jeg stirrede på lygtepælen udenfor, og misundte den for, at den aldrig vil have nogle problemer at bekymre sig om. "Ashley." Hviskede han meget lavt ved siden af mig. Hvor er det svært det her. Endnu en tåre trillede ned af min kind og min læbe begyndte at blævre, som om jeg var et hysterisk baby. Er det muligt at være mere ked af det, end det jeg er lige nu? "Ashley please kig på mig." Jeg lukkede øjnene et øjeblik og overvejede om jeg overhovedet kunne få mig selv til at kigge på ham. Langsomt fik jeg drejet mit hoved og åbnet mine øjne, så jeg kunne kigge ind i de fantastiske grønne øjne, som jeg hen over de seneste par måneder har elsket mere og mere. Tanken om, at jeg ikke for evigt ville kunne forsvinde mig væk i dem, fik min læber til at forlade et lille suk. Harry fjernede sin hånd fra mit lår og førte den op til min kind, hvor han gentagende gled sin tommelfinger hen over mit kindben. Han lænede sig hen til mig, så vi var pande mod pande. "Det skal nok gå." Sagde han, og kyssede blidt mine læber. Det var med at nyde det imens jeg kunne. Han trak sig en lille smule, men stadig så vores hoveder var tæt på hinanden. "Det skal nok gå, det lover jeg." Gentog han. Jeg snøftede, det her det bliver hårdt. 

"Harry?" Hviskede. Jeg var ikke engang sikker på, om jeg overhovedet fik formuleret noget. 

"Mmm?" Jeg tog blidt fat rundt om Harrys håndled og fjernede hans hånd. Harry rykkede sig en smule tilbage i sædet, så vi bedre kunne få øjenkontakt. Ikke fordi det gør det nemmere for mig. 

"Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal sige det her." Jeg har virkelig heller ikke lyst til at sige det, men det er det bedste. 

"Du gør mig bekymret nu." Hvis bekymret dog bare var det værste jeg ville få dig til at føle. For titusinde af gang gled der en tåre ud af mit øje. "Please Ashley, sig at jeg ikke har nogen grund til at bekymre mig. Please sig det er min hjerne som forventer det værste men det overhovedet ikke er slemt, please." Åhh Harry hvor ville jeg dog inderligt ønske, at det kunne blive anderledes. Jeg kunne se, at tårerne hos Harry også var begyndt at presse sig på. Det er virkelig sjældent Harry græder, og med den fakta gjorde bare det hele endnu være. 

"Harry. Det her går ikke mere, jeg synes vi skal stoppe det hele nu. Det bedre at en af os gør det her forbi." Jeg pegede imellem mig og ham. "End nogen andre gør det." Tilføjede jeg. Jeg forstår virkelig ikke hvordan jeg overhovedet fik mig selv til at sige det. Jeg tog en dyb indånding. 

"Nej." Hviskede Harry og tårerne fik frit løb ned af hans kinder. Hvor havde jeg lyst til at fjerne dem og bare holde om ham, men det går ikke. "Nej, det må du ikke, please Ashley." Han tog sin hånd op til min kind, men jeg var nød til fjerne mit hoved, for at holde fast i min beslutning om, at det var bedst bare at stoppe i mens legen var god. "Please Ashley, vi kan godt finde ud af det." 

"Harry jeg gør det for os." 

"Hvordan fanden skal det her være godt for os?" Sagde han frustreret. Hvor var det hårdt. Jeg ville aldrig nogensinde havde forestillet os i den her situation, aldrig. 

"Harry jeg vil altid elske dig." Sagde jeg og fjernede tårerne fra mine kinder. Jeg håber inderligt at han en eller anden dag vil kunne forstå det. Jeg vil altid elske ham. Det utroligt at så sent som i går havde jeg det bedste og mest intime øjeblik i mit liv, med en person jeg holder så meget af, som nu sidder og græder for øjnene af mig, og jeg er magtesløs.

"Hvis du elsker mig, så lad være med at forlade mig. Vi finder en løsning på Lisa problemet. Jeg lover det Ashley please!!" Han var virkelig desperat nu, forståligt. Jeg ville have været det samme. Det her er virkelig ubehageligt. 

"Harry jeg gør det for os." Prøvede jeg at overbevise ham om. 

"Stop så med at sige det." Bare det med at kigge på ham gjorde så inderligt ondt.

"Harry." Hviskede jeg. Jeg ville ønske han kunne forstå hvorfor jeg vælger som jeg gør. Jeg tog en hånd op på hans kind, men jeg kunne ikke få øjenkontakt med ham. Han ville simpelthen ikke kigge mig i øjnene. 

"Er vores kærlighed ikke værd at kæmpe for?" Hvordan kan han overhovedet stille mig det spørgsmål? Det har intet at gøre med hvor meget vores kærlighed er værd. Det har noget at gøre med, hvordan det bedst kan afsluttes, nu når vi ikke har et andet valg. 

"Det er jo ikke det jeg siger." Det gjorde mig faktisk lidt ked af det, at han virkelig tænkte det. Flere tårer trillede ned af mine kinder. 

"Hvad er det så du siger? For mig lyder det som om, at du vil tage den nemme løsning." Endelig kiggede han mig i øjnene. Jeg kan godt se, at han tror det er den nemme løsning, men det er det jo langt fra. Det er jo ikke nemt for mig, at vi er nød til at afslutte det her? Det er ikke noget jeg gør af min egen frie vilje. En tåre trillede igen ned af min kind. Jeg lænede mig ind til Harry og vores læber fik kontakt. Jeg var desperat efter at mærke hans fantastiske og bløde læber på mine en sidste gang. Vores tunger smeltede sammen, som de altid har gjort lige fra første gang vi kyssede hjemme i Harrys lejlighed. Selvom jeg ikke havde lyst, så trak jeg mig lige så stille væk fra Harry. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, og studerede dem grundigt, selvom jeg vidste at jeg aldrig nogensinde ville glemme dem. Jeg gled min hånd op i hans dejlige krøllet hår en sidste gang. Jeg masserede lige så stille hans hovedbund.

"Farvel H."

"Please ikke sig farvel." Jeg kiggede på ham og fjernede min hånd. Jeg var nød til at gøre det her hurtigt, ellers ville jeg ikke kunne få mig selv til det. Jeg tog et sidste glemt af ham, inden jeg sted ud af bilen og smækkede døren i. Jeg tog skridt for skridt hurtigt hen af den lumske parkeringsplads, og drejede med det samme rundt om hjørnet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...