Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

97Likes
160Kommentarer
248204Visninger
AA

47. Fortabt.

 

 

Harry Styles' synsvinkel. 

Der var efterhånden gået en lille halv time, siden den uheldige episode inde ved Ashley. Lige nu kan jeg ikke rigtigt forstå, hvad der sker. Det er lidt svært at tro på, at vi rent faktisk havde bekendtskab med hinanden og så ikke at kunne huske hende. På en måde, så ville jeg da selv have blevet mege frustreret, hvis en jeg kendte, slet ikke ville ane hvem jeg er. Jeg kan på den anden side, heller ikke rigtigt gøre noget ved det. Døren ind til Ashley blev åbnet, og ud kom Louis. "Du kan bare komme der ind nu, hun vil ikke gå amok." Sagde han, og gav mig et smil med. 

"Okay." Svarede jeg bare. Da jeg kom ind i rummet, lagde hun stadigvæk i hendes seng. Hun havde røde øjne, sikkert fordi hun grad lige før. Det betyder vel egentlig bare, at hun oprigtigt holder af mig. Jeg mener, ellers ville hun da ikke græde, ville hun? Harry kan du ikke for engangs skyld slå hjerne fra? Det kunne muligvis fjerne din forfærdelige hovedpine. Hold kæft hvor kan min hjerne være åndsvag. Hvad sker der med mig? Jeg er fortabt.

"Hej, undskyld for før." Sagde hun. Hendes stemme var lidt rusten, forståeligt nok efter det råberig. Jeg rystede på hovedet. 

"Det skal du ikke tænke på." Hun gav mig et lille smil, et såret smil. Resten af tiden vi var inde hos hende, snakkede vi stort set ikke sammen. Vi så en film, som Liam havde sat på oppe i fjernsynet, som hang på væggen overfor. Og da den var slut kom hendes forældre, og vi andre bestemte os for at tage hjem. Jeg ved det er tarveligt, men jeg sagde ikke engang farvel til Ashley. Jeg vinkede hurtigt da vi gik ud af døren, og det var det. 

2 dage senere. 

Det bankede på døren, ind til mit hus, som jeg ikke engang kan huske, at jeg har købt. Hvor er det her dog forfærdeligt. Jeg gik ud og åbnede døren, og i døren stod Poul. "Hej Harry." Sagde han og smilte.

"HEJ POUL!" Råbte jeg. Jeg gav ham et kram, og heldigvis holdte han min balance, da jeg kun stod på et ben. "Havd laver du her?" Spurgte jeg. 

"Jeg er kommet for at hente dig." Sagde han og grinte.  

"Hvor skal vi hen?" Spurgte jeg og rynkede mine øjenbryn. 

"Lisa vil gerne snakke med dig." 

"Lisa fra Modest?" Spurgte jeg undrende. Poul nikkede. "Det forstår jeg slet ikke, skal de andre drenge med?"

"Nej, kun dig." Okay endnu mere mærkeligt. Hun plejer da altid at snakke med os alle 4 på én gang.

"Okay whatever. Skal vi køre nu?" Han nikkede igen. Jeg tog hurtigt en hætte trøje på, og humpede efter ham ham hen til hans bil. Det havde været ret fredeligt rundt omkring mig med hensyn til paparazzier. Måske er de begyndt, at have lidt fornuft i deres hjerner? Jeg satte mig ind i bilen, hvorefter Poul startede den. 

 

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg, da jeg så Ashley stå ved døren ind til Lisas kontor. 

"Lisa vil snakke med mig." Jeg nåede hen til hende. 

"Hun vil altså også snakke med mig." Jeg lænede mig op ad væggen. De to minutter vi ventede på, at Lisa bad os om at komme ind, føltes som flere timer. Vi satte os på to stole ved siden af hinanden, overfor Lisa. 

"Harry jeg vil rigtig gerne have, at du læser denne grundigt igennem, og først efter skal du stille spørgsmål. 

 

Ashleys synsvinkel. 

Jeg genkendte straks kontrakten, da Lisa gav den til Harry. Han sad og læste den lige nu, og han manglede kun få sidder tilbage. Jeg forstår virkelig ikke, at man vælger at fortælle Harry om alt dette. Jeg har virkelig ondt af ham, og jeg forstår virkelig ikke hvorfor man nu vælger, at forvirre ham endnu mere. "Jeg fatter ikke dette her. " Sagde han ved siden af mig. Jeg turde ikke engang kigge på ham. 

"Det hele står der Harry, der er ikke så meget man ikke kan fatte." Sagde Lisa. Harry vendte sig rundt og kiggede på mig. 

"Så du er ikke rigtigt min kæreste?" Nej, men vi har noget kørende. Det kunne jeg så heller ikke rigtigt sige her foran Lisa. 

"Nej, det er jeg ikke." Tårerne pressede på bag min øjne. Jeg havde lyst til at løbe skrigende væk herfra. 

"Disse par dage, har jeg så haft den største skyldfølelse nogensinde, fordi jeg troede en jeg elskede, var kommet til skade pga. mig. Men du er bare en simpel skuespiller." Av, av, av. 

"Hør Harry. Jeg er ikke en skuespiller. Jeg er din ven." Okay, der røg tårerne. 

"Det kan du sagtens bilde mig ind nu." 

"Harry, det Ashley siger er skam rigtig nok." Brød Lisa ind med.  

"Det kan enhver idiot så komme og sige, og jeg vil ikke kunne vide om det fucking sandt." Han må være meget oprørt. Sådan her har jeg ikke set ham før, ihvertfald ikke så slemt. 

"Harry jeg kan bevise det." Foreslog jeg. 

"Jeg tvivler."

"Tag med hjem til mig bagefter, og så kan jeg vise dig det." 

"Hvis vi skal tage nogle steder hen, så skal det være hos mig. Ellers kan du bare glemme det." Jeg nikkede med hovedet. 

"Det er helt fint med mig." 

"Jeg er glad for, at i har fundet ud af det. Harry der er en vigtig ting til aller sidst, eller faktisk to ting." Sagde Lisa. Harry lænede sig ind og bordet og foldede sine fingre.

"Hvad er så det?" Spurgte han. 

"For det første, selvom du ikke kan huske Ashley, så skal i stadigvæk opfører jer som et par. Du har læst hvordan det forgår med at jeg skriver og I adlyder. Vi har ikke meldt ud til verden endnu, hvilke konsekvenser det har haft, at I kom i en ulykke. Derfor skal de heller ikke vide, at du har mistet din hukommelse." Harry nikkede, han havde nok ikke forventet andet. 

"Det tænkte jeg nok." Svarede han stille og roligt. 

"Den sidste ting er, at Niall, Liam og Louis ikke kan vide noget om det. Hvilket vil sige, at de tror, at I er rigtige kærester. Sådan skal det altså blive ved med at være. Jeres forældre kan heller ikke vide, at det hele er et stunt." Harry fik store øjne. Han kiggede på mig. 

"Var det derfor de sagde, at du var min kæreste?" Jeg nikkede. Det var jo rigtigt, de ved ingenting, desværre. Jeg aner ikke hvor mange gange jeg har haft løst til, at fortælle dem det. Der er faktisk ikke noget jeg heller ville, end at fortælle det til Stan, mine forældre og drengene. Han kiggede hen på Lisa. "Det kan ikke lade sig gøre." 

"Hvorfor kan det så ikke det Styles?" Jeg har lagt mærke til, at hver gang Lisa bare bliver en smule fornærmet, så kalder hun folk deres efternavn. 

"Fordi de er mine bedste venner, jeg kan da ikke bare lyve sådan overfor dem." 

"Det er enten at lyve for overfor dem, eller blive smidt ud af bandet." Harry rejste sig op, og støttede sig ved hjælp af sine krykker.

 

"Du er jo syg i hovedet." Sagde han og forlod lokalet. Jeg fulgte efter ham. Han kom hurtigt ned til udgangen, det må være de krykker der gør ham så hurtig. 

"Harry vent!" Jeg små løb bagefter ham. Nogen gange så er det bare sindsygt træls at være lille med korte ben. 

"Giv mig en god grund til det." Sagde han og fortsatte. 

"Harry please, lad mig nu forklare." 

"Ikke en god nok grund." Svarede han. Vi nåede ud til bilerne, og han hoppede ind i den bil, hvor Poul stod. Jeg skyndte mig at hoppe ind i min egen, og fulgte efter ham. En lille halvtime senere, var vi hjemme ved Harry. Han hoppede ud af bilen, og Poul kørte sin vej. Jeg hoppede ud af min og fulgte efter Harry op til døren. 

"Harry?" Sagde jeg stille og roligt. Han vendte sig rundt og kiggede på mig. 

"Tag nu bare hjem, jeg gider dig ikke lige nu Ashley." Det gjorde ondt med alle de hårde ord, han havde sagt til mig efter ulykken. 

"Må jeg ikke nok vise dig, at jeg er din ven, og forklare dig hele situation, i stedet for at tro på det der står i kontrakten?" 

"Nej." svarede han. Jeg lagde min hånd på hans arm, og han kiggede på den, men fjernede den ikke. 

"Lad mig nu forklare dig det. Desuden, så er der ingen der ved mere om det end mig, ikke engang Lisa." Sagde jeg. Mine tårer trillede igen. Disse dage har jeg virkelig kunne føle, hvor meget Harry egentlig betyder for mig. Ordene måtte have ramt ham et godt sted, for han nikkede med hovedet til sidst efter nogle sekunder. 

"Okay, kom med indenfor." Sagde han, og lod mig komme ind ad døren. 

"Tak Harry." Sagde jeg.  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...