Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 31 jul. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

96Likes
160Kommentarer
243617Visninger
AA

54. "Forhåbentligt."

Harry Styles' synsvinkel. 

"Thank you Finland! You have been absolutely amazing!" Sagde Niall ind i mikrofonen. 

"It's been incredible!" Tilføjede Liam så. Jeg kiggede ud over publikummet. Det er en fantastisk følelse at bare beundre dem. Det er noget af det smukkeste man nogensinde kan komme til at se, virkelig! 

"Helsinki you have been crazyyyyyyyy!" Tillføjede Louis så, jeg var den enste som ikke havde sagt noget endnu, så det måtte jeg hellere gøre. 

"It's been a pleasure to play for you, hopefully we'll see you soon." Vi vendte ryggen til publikum, og begyndte at gå ud fra scenen. Jeg vendte mig dog lige hurtigt rundt for at tilføje. "Safe drive home, be carefull." Hvilket fik folk til at grine. Det betød nu, at Europa del 1 officielt var slut nu, og så kommer vi selfølgelig tilbage sidst på tournéen igen, hvor vi skal spille hjemme i England, hvilket bliver skønt. Det betyder også at der venter en 11 dages lang ferie, da vi først skal mødes d. 8 juli i San Diego, hvor vi skal spille koncert dagen efter. 

"I var så gode!" Sagde Ashley og kom hen og gav mig den største kram. Jeg krammede mig ind til hende, og begravede mit hoved ned i hendes skulder. Nøj hvor dufter hendes hår dog godt. 

"Tak skal du have." Svarede jeg hende og trak mig så desværre alt for hurtigt fra hendes kram. "Jeg har faktisk en overraskelse til dig." Sagde jeg og nussede hendes arm, og kiggede hende i øjnene. 

"Nåå så det har du, hvad er det?" Spurgte hun, og selvom hun gav mig hvalpeøjnene så ville jeg ikke fortælle hende det. 

"Hvis jeg sagde det, så var det jo ikke en overraskelse mere." Hun rystede på hovedet, og slog mig blidt på min brystkasse. 

"Du er vildt irreterende! Er det noget der kommer til at tage lang tid?"

"Det kommer til at vare indtil vi skal afsted på den næste del af tournéen." 

"Harry det kan jeg simpelthen ikke." Sagde hun så og fik en rynke i panden. 

"Hvorfor kan du så ikke det?" Spurgte jeg, og blev ret irriteret, da jeg virkelig havde set frem til min overraskelse. 

"Harry jeg har altså et arbejde jeg skal hjem og passe." Arbejde? 

"Jeg troede du allerede havde sagt op for længe siden." Altså hun har jo ikke arbejdet i lang tid nu, eller har hun? 

"Altså jeg forstår godt hvordan du kan tro det, men jeg har fået meget fri, hvilket jeg er virkelig taknemlig over. Derudover har jeg fået lov til at holde fri, fordi vi kom i den bilulykke og så videre, men jeg er simpelthen nød til at arbejde igen, så jeg kan betale når jeg endelig finder en lejlighed. Jeg kan ikke blive ved med at bo hjemme hos mine forældre Harry. Jeg er sikker på at din overraskelse ville være skøn, men jeg kan ikke, ikke når det kommer til at tage hele pausen som du siger." 

"Så sig op." 

"Hvad?" 

"Så sig op." Gentog jeg igen. 

"Harry jeg kan da ikke bare sige mit job op." 

"Hvorfor ikke?" Spurgte jeg så. 

"Fordi Harry. Jeg er ikke ligesom dig. Jeg er nød til at passe et arbejde for at få penge ind, så jeg kan betale for alting. Jeg er nød til at tage på arbejde, undskyld hvis det ikke passer ind i dit ego, at jeg rent faktisk ikke bare kan gøre hvad fanden der passer mig."

Ashleys synsvinkel.

Ordnene fløj bare ud af mig og jeg havde virkelig bare lyst til at tage dem tilbage, jeg fortryder dem virkelig. Men han må simpelthen også kunne fatte, at jeg ikke bare kan gøre hvad jeg vil. 

"Fint tag tilbage til lorte London og pas dit fucking røv syge job."

"Hellere det end at være her hos min røv syge kæreste!" Harry kom helt tæt på mig.

"Du glemmer noget." Hviskede han så lavt, at selvom de andre kiggede på os, for se hvad der skete, så kunne de ikke høre det. 

 "Hvad?" Hviskede jeg lige så lavt tilbage. 

"Jeg er ikke din kæreste." Hviskede han iskoldt tilbage og skred så fra mig. Hvor vover han bare at skride fra mig. Jeg ved godt vi ikke var rigtige kærester, men det føltes virkelig sådan. Vi kysser uden at få besked på det, vi griner sammen, vi tilbringer tid sammen, vi var endda ved at have sex sammen så sent som i fucking går! 

"Er du okay Ashley?" Sagde en stemme, og en hånd blev placeret på min skulder. Jeg vente mig rundt og så Niall. Han fjernede en tåre på min kind og krammede mig, så jeg var knuet helt ind til ham. 

"Nej ikke rigtigt." Sagde jeg. 

"Det skal nok gå." Hviskede han og nussede min ryg og kyssede min hovedbund. Vi stod sådan for et par minutter, indtil Paul kom og afbrød os. 

"Ashley dit fly afgår om to timer, vi skal afsted nu." Jeg trak mig fra Niall og blev en smule forvirret. Jeg skulle da ikke afsted før i morgen? Eller skulle jeg?

"Hvad mener du med om to timer?" Spurgte Niall, han var sikkert lige så forvirret som jeg. 

"Planen er blevet ændret, du skal afsted nu." Sagde Paul og kiggede lidt ned i jorden. 

"Det er Harry der har bedt om det, er det ikke?" Spurgte jeg så. 

"Kom Ashley, vi er nød til at køre nu." Sagde han så og ignorerede fuldstændig mit spørgsmål, hvilket så gjorde at jeg blev bekræftet i, at det var Harry der havde ændret planerne, så jeg tog hjem i aften i stedet for i morgen.

"Jeg tager med dig." Sagde Niall så og jeg gav ham et taknemmelig smil. Jeg fik sagt farvel til Louis og Liam som begge forlangte, at jeg skulle skrive til dem så snart jeg ankom til London. 

Jeg begyndte stille at græde imens Niall og jeg fulgte efter Paul. Niall lagde en arm rundt om mig for at trøste mig.  Vi kom endelig hen til døren, hvorfor er alle de steder de optræder også så stort? 

"Bare hold dig tæt til mig, der er mange fans derude." Sagde Niall. Jeg nikkede med mit hovede som svar til ham, og da Paul åbnede dørene op, blev jeg fuldstændig overrasket over hvor mange der egentlig var. Først skreg de helt vildt da de fik øje på Niall og jeg, men så blev de nærmest helt stille. Det var kun nogle få, som stadig prøvede at komme i kontakt med Niall. Jeg kiggede rundt på dem, og syntes det var mærkeligt, at de flyttede sig for os, så vi ikke havde særlig meget besvær med at komme forbi. Jeg tørrede mig selv under øjnene, og da jeg så på mine hænder hvor sorte de var, slog det mig, at de kunne flyttede sig fordi jeg sikkert så forfærdelig ud. Heldigvis var vi hurtig inde i Pauls bil og der gik ikke lang tid før vi kørte mod lufthavnen. 

 

"Er du sikker på, at jeg ikke skal tage med dig?" 

"Ja Niall, jeg lover, at hvis der bliver noget så skal jeg nok ringe eller skrive, men du behøver virkelig ikke at tage med tilbage til London." 

"Du ved godt, at jeg heller end gerne ville, ikk?" Jeg nikkede med hovedet. 

"Det ved jeg godt." Svarede jeg og gav ham den største knus. "Du er den bedste." Hviskede jeg. 

"I lige måde." Svarede han og afbrød så vores kram. "Vi ses forhåbentlig snart." Sagde han så og vinkede til mig. Jeg vinkede tilbage. 

"Forhåbentligt." Svarede jeg. 

 


1. juli. 

"Er du sikker på, at du er okay min pige?" Jeg nikkede med mit hoved.

"Ja jeg er helt sikker." Svarede jeg høfligt den gamle dame foran mig, selvom jeg bare gerne ville fortsætte med at arbejde. 

"Jeg så dig nemlig i nyhederne, der så du ikke ud til at være okay." Den sætning har jeg vidst hørt 30 gange de sidste 8 timer jeg har været på arbejde. 

"Jeg lover dig, jeg er okay. Det bliver 8pund." Sagde jeg og smilte til hende. 

"Du får lige en 100." Sagde hun og rakte mig pengene.

"Tak skal du have." Jeg puttede dem i kassen og fandt de penge hun skulle have retur. 

"Værsgo, du får 92 pund igen. Du må have en fortsat god dag." Sådan fortsatte det de næste to timer. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...