Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 31 jul. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

96Likes
160Kommentarer
243337Visninger
AA

36. "Fint, skal vi bestille pizza?"

 

Træt, træt var lige ordet man kunne beskrive mig som lige nu. Jeg er døds hammerende træt. Jeg fløj hjemme fra om formiddagen, altså for cirka 7 timer siden, og nu når jeg er ankommet her til Hong Kong, ja så er det også formiddag. Jeg hader tids zoner, forfærdeligt meget. Flyet var lige landet, så jeg var ved at pakke alt mit håndbagage sammen, eftersom jeg havde rodet lidt, ups. Jeg fik mig rejst og fik taget min jakke på. Jeg forlod flyet, og kom så endelig hen til hvor jeg skulle modtage bagagen. Imens jeg stod og ventede tog jeg en pige i, at tage et billede af mig. Jeg ved ikke om hvor gammel hun var, men hun virkede som en på de 14, 15år. Jeg tog min solbriller på, så jeg på en måde kunne føle mig lidt skjult. Dog gik der ikke lang tid, før endnu en tog et billede af mig. Jeg hev mit hår ud af min elastik, så mit hår også kunne dække mit ansigt. Endelig kom min kuffert, så jeg tog den hurtigt, og vendte mig i ét om. Men jeg blev bremset, da jeg gik ind i en, pinligt. Jeg tog mine solbriller af. "Det må du virkelig undsk-... Paul?" sagde jeg, og smilte over et kendt ansigt. 

"Ashley Hale" Jeg smilte og rystede på hovedet. 

"Ashley, bare Ashley." sagde jeg. "hvad laver du egentlig her?" spurgte jeg. 

"Jeg er kommet for at hente dig, så skynd dig inden der kommer alt for mange." sagde han. Jeg tog mine solbriller på, og gjorde som han sagde. Hold da fast hvor var det her dog en stor lufthavn. Vi gik i en lang gang, hvor nogle piger fulgte efter os, og det irriterrede mig faktisk en del. For altså forståeligt hvis de følger efter en kendt, men jeg har altså ikke bedt om det. Lige som vi drejer rundt om hjørnet kommer en journalist frem, og klikker løs på sit kamera. Jeg tog en hånd op foran mit ansigt, så der ikke vil blive taget for mange billeder af mig. "Skal jeg tage din kuffert?" spurgte Paul, og jeg nikkede. Jeg gav ham den, og vi fortsatte kursen mod bilen, med en lidt hurtigere tempo, da jeg ikke skulle slæbe min kuffert. Vi drejede nogle flere gange, imens Paul så vidt muligt prøvede at skygge for journalisten og pigerne, man kan godt se at han har prøvet dette en del gange, for han er iskold overfor dem. Så er der så mig der er for genert til at sige at man skal skride afvejen. Kan man høre på mit humør at det her virkelig går mig på? Vi kom endelig ud på den store parkeringsplads, og Pauls bil holdte på en VIP parkering, som gjorde, at hans bil holdte næsten helt oppe ved døren. Jeg hoppede ind på passagersædet foran i bilen, imen Paul tog min kuffert om i bagagerummet. Ikke engang nu skred den journalist eller de 20 piger som nu var kommet. Jeg tog sikkerhedssele på og holdte stadigvæk en hånd for mit ansigt, og da jeg hørte døren gå op og Paul kom ind, var jeg bare endnu mere klar på at kommet afsted. Han tændte bilen og bakkede ud, imens han dyttede for at få pigerne til at flytte sig. Der gik heldigvis ikke længe før vi kom ud på vejen, og var på vej hen hvor nu vi nu var på vej hen. Hotellet formoder jeg. "Velkommen til Hong Kong." sagde Paul og smilte. 

"Jo tak, men det er virkelig ikke sjovt." svarede jeg. 

"Du bryder dig virkelig ikke om det, gør du?" Jeg rystede på hovedet. 

"Nej. Jeg hader det rent faktisk." sagde jeg. 

"Det er jeg ked af." Også mig tænkte jeg. 

Vi ankom til hotellet, hvor der så var endnu flere mennesker foran hotellet. "Skal vi forbi dem?" spurgte jeg.

"Nej, vi tager en bagindgang, som de ikke har set." han roede i en plastik pose. "Her tag den på." sagde han, og gav mig en Ariel paryk. Med en Ariel paryk mener jeg en knald rød paryk. 

"Mener du det?" 

"Ja, det gør jeg. Kom så." 

"Jaja jeg skal nok." sagde jeg, og tog den på. Vi hoppede ud af bilen, og skyndte os rundt om bygningen. Paul havde taget min kuffert med. Ganske rigtigt så blev de ved med at stå foran døren, og fulgte ikke efter os, og hvor var det dejligt. Men det kan jo bare heller ikke passe, at man er nød til at være en "anden" for at kunne gå udenfor. Jeg har ondt af drengene. Du har mest ondt af Harry. Hjerne ti stille. Harry stod allerede bag døren, og tog pænt i mod mig, med et kram. "Hej H" sagde jeg. 

"Hej Ash. Jetlag?" spurgte han og jeg nikkede. 

"I den grad." Jeg tog min kuffert fra Paul og vinkede farvel til ham. 

"Jeg har forresten noget vigtigt at snakke med dig om." sagde han, og jeg fik lige pludselig en klump i min mave, og desværre ikke en af de gode af slagsen. 

"Er det slemt?" Han rystede på hovedet og smilte. I don't believe him. Jeg fulgte med ham og til en af de øverste etager hvor vi kom hen til en dør. "Vi skal godt nok dele hotelværelse igen." sagde han og låste døren op. 

"Fint med mig." sagde jeg og gik ind efterfulgt af Harry. Jeg satte bare lige mine ting på gulvet i køkkenet og så vendte jeg mig om til Harry. "Sig så hvad det er nu."

"Du ved godt det er ikke særligt slemt ikke?" sagde han og grinte. 

"Hvorfor fortæller du mig det så ikke bare nu?" Han tog hænderne op og holdte dem op foran mig. 

"Okay okay rolig tiger." Jeg rullede mine øjne og satte mig på den ene bar stol, imens Harry satte sig på den anden.

"Lisa har skrevet." 

"Jaer?" sagde jeg. 

"Hun vil have at vi simpelthen skal fortælle drengene at vi er et par nu her, inden hele verden får det afvide. Det vil jo ikke se særlig godt ud, hvis de står sådan helt chokeret når det bliver fortalt." sagde han. Så havde han ret for engangs skyld. Det var ikke slemt, men vi vidste jo godt at det ville komme. 

"Mon ikke de mistænkte os lidt efter første date?" 

"Altså den eneste date vi har været på." rettede han, og jeg nikkede. "Jov måske." sagde han. 

"Men anyways. Hvordan skal vi så fortælle dem det?" spurgte jeg. 

"Det er et ret godt spørgsmål, men lad os få noget frokost." sagde han. 

"Det har bare at være varm mad, fordi for det første har jeg kun fået fly mad i dag fordi jeg fik morgenmad på flyet. For det andet, fordi det egentlig burde være aftensmad i mine øjne, men det skal de dumme tidszoner jo ødelægge." 

"Fint, skal vi bestille pizza?" spurgte han.

"Lyder som en perfekt idé. Imens du bestiller pakker jeg ud." 

"Iorden." sagde han og gik ind på sit eget værelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...