Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 12 dec. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

97Likes
160Kommentarer
256068Visninger
AA

61. Ene og alene

 

Harry Styles' synvinkel. 

Hvor vover hun at skrive til os, når vi er sammen med de andre drenge. Er det mening hun vil opdage, at vi lyver for dem? Eller gør vi? Vi er jo egentlig ikke sammen Ashley og jeg, man vi opfører os som et par, uden det er under tvang. Det er simpelthen så fucking forvirrende, jeg aner ikke hvad der sker med mit liv. Jeg havde virkelig ikke lyst til at få ødelagt mit humør på grund af endnu en fucking besked! Årh hvad fanden, mit humør er sku ødelagt i forvejen. Jeg gik ind på beskeder, for at se hvad hun nu har fundet på. 

 

*Hej Harry og Ashley. 

Vi har valgt at slutte kontrakten før aftalt. Meningen var, at vi ville have sluttet det engang efter tournéen, men nu bliver det altså tidligere. Årsagen bag dette er, at samarbejdet ikke har gået som forventet! Vi kontakter jer, når vi har fundet ud af noget mere. Mvh Lisa.* -Lisa. 

 

Jeg havde ikke lyst, jeg havde virkelig ikke lyst til at kigge op på Ashley lige nu. Lyden af en stol, som blev trukket tilbage fyldte mine ører. Jeg kiggede op, og blev bekræftet i, at det var Ashley som var på vej væk. "Hvad sker der?" Spurgte Niall. Jeg kiggede på drengene, som alle sammen kiggede på mig. Nøj hvor havde jeg lyst til at forklare det hele til dem. Men ville de ikke dømme Ashley og jeg? De ville sikkert ikke tro på, at vores kærlighed var blevet ægte. Uden at svare rejste jeg mig op, og kom ud på parkeringspladsen, hvor Ashley var steget ind i bilen, som hende og jeg havde kørt i. Jeg gik hen til bilen, og satte mig ind på førersædet. Vi begge kiggede ud af forruden, uden at sige en lyd eller lave en bevægelse. Efter lidt tid blev stilheden erstattet af små hulk, som kom fra en grædende Ashley. Det gjorde ondt helt ind i hjertet, at en person som jeg rent faktisk elsker så meget er så trist. Jeg kiggede på hende, og så hendes små tårer forlade hendes øjne, imens hun så tomt ud på parkeringspladsen. Jeg lagde forsigtigt min hånd på hendes lår uden at få en reaktion fra hende. 

"Ashley." Hviskede jeg med så lav en stemme, at jeg ikke engang var sikker på, at jeg egentlig sagde noget. En ny tåre trillede fra hendes kind, og hendes læber startede at blævre. For hvert sekund jeg så på hende fik jeg mere og mere ondt. "Ashley please se på mig." Hviskede jeg igen meget lavt.  Hun kneb øjnene sammen engang og drejede hendes hoved stille hen i mod mig. Hun åbnede øjnene, men kiggede bare ned. "Please Ashley, kig mig i øjnene." Jeg ville give alt hvad jeg ejer til den person, som kunne fortælle mig, hvad der foregår inde i hendes hoved lige nu. Hun udledt et lille suk, men kiggede mig så i øjnene. Hendes mascara havde rendt en smule ned af hendes kinder, og hendes øjne var helt røde. Der kom en lille tåre i mit ene øje, hvordan kan nogen der er så smuk se så ødelagt ud på samme tid. Jeg fjernede min hånd fra hendes lår og placerede den på hendes fugtige kind. Jeg lod min tommeltot gentagende glide hen ad hendes yndige kindben. Jeg lænede mig forover, så hendes pande var mod min. "Det skal nok gå." Sagde jeg, og kyssede hende blidt på hendes saltede læber. Jeg trak mig maks en centimeter fra hende. "Det skal nok gå, det lover jeg." Hun snøftede og åbnede endelig munden. 

"Harry?" Hviskede hun usikkert på sin egen stemme. 

"Mmm?" Hun placerede sin hånd rundt om mit håndled, og fjernede min hånd fra hendes kind. Jeg rykkede mig lidt tilbage, for at få øjenkontakt med hende. 

"Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal sige det her." 

"Du gør mig bekymret nu." Hun kiggede mig i øjnene og igen faldt der en lille tåre ud fra hendes øje. "Please Ashley, sig at jeg ikke har nogen grund til at bekymre mig. Please sig det er min hjerne som forventer det værste men det overhovedet ikke er slemt, please."

"Harry. Det her det går ikke mere, jeg synes vi skal stoppe det hele nu. Det bedre at en af os gør det her forbi" sagde hun og pegede i mellem os, "End nogen andre gør det." Tilføjede hun. Jeg rystede på hovedet.

"Nej." hviskede jeg og tårerne fik frit løb ned af mine kinder. "Nej, det må du ikke, please Ashley." Jeg tog min hånd op til hendes kind, men hun fjernede hovedet. "Please Ashley, vi kan godt finde ud af det." 

"Harry jeg gør det for os."

"Hvordan fanden skal det her være godt for os?" Sagde jeg frustreret.

"Harry jeg vil altid elske dig." Sagde hun og fjernede nogle tårer fra hendes kind.

"Hvis du elsker mig, så lad være med at forlade mig. Vi finder en løsning på Lisa problemet. Jeg lover det Ashley please!!"

"Harry jeg gør det for os." Hviskede hun.

"Stop så med at sige det!." Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Hvordan kan jeg få hende til ændre mening, det her vil ikke føre til noget godt. Jeg vil ikke kunne undvære hendes latter, hendes smil, hendes personlighed  og så videre. Hun er mit livskærlighed.

"Harry." Hviskede hun, og tog hendes hånd op på min kind. Nu var det mig der ikke ville se hende i øjnene. Lige meget hvad hun har at sige, så vil jeg ikke tro hende. Jeg vil simpelthen ikke indse, at hun vil slutte det her. 

"Er vores kærlighed ikke værd at kæmpe for?" 

"Det er jo ikke det jeg siger." hviskede hun tilbage. 

"Hvad er det så du siger? For mig lyder det bare som om, at du vil tage den nemme løsning." Hun kiggede mig i øjnene i lidt tid og rystede på hovedet. En tåre trillede ud af hendes øje. Hun lænede sig hurtigt ind til mig og hendes læber var straks på mine. Selvom jeg ikke kunne få nok af den vidunderlige pige, så hader jeg mig selv for at kysse med. Dette er helt klart et farvel kys, og det kan jeg ikke klare. Følelsen af tristhed ramte mig og da hendes saltede læber lige så stille forlod mine, vidste jeg at det var slut. Hun kiggede mig i øjne og kørte hurtigt sin hånd op i mit hår, og masserede min hovedbund i nogle få sekunder. 

"Farvel H."

"Please ikke sig farvel." Hun kiggede på mig, og fjernede hendes hånd. Hurtigt var hun ude af bilen og hurtigt blev bildøren smækket i. Jeg iagttog hvert eneste skridt hun tog hen ad parkeringspladsen indtil hun var rundt om hjørnet. Alene sad jeg tilbage i bilen ene og alene. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...