Fuck you Modest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2015
  • Opdateret: 31 jul. 2017
  • Status: Igang
Ashley og Harry har været venner, i den tid op til OTRA-touren. På kort tid, har de fået bygget et stærkt og solidt venskab op. Ashley var med til den første del af tournéen, som startede ud i Sydney. HERFRA ændrede alting sig. Modest havde set billeder af dem sammen, og medierne begyndte at tro at de var kærester. Harry har aldrig haft en kæreste i mens han har været bandmedlem i One Direction. Folk kalder ham for den arrogante sangtalent, fordi man tror han er for kræsen, siden han ikke har haft en kæreste i hele hans One Direction periode. Det vil modest lave om på. De giver Ashley og Harry et tilbud. Enten skal de være i et troværdigt forhold i offentligheden, ellers kan de sige farvel til hinanden i alt den tid, Harry er under deres magt.
Følg med i hvordan Ashley og Harry ville kunne komme igennem det hele. Hvordan har Ashley det med at blive genkendt over alt? Kan hun tåle alt det hate, og kan Harry holde mund for alle, selv hans 3 bedste venner Liam, Niall og Louis.

96Likes
160Kommentarer
242964Visninger
AA

55. Birthday

 

Endelig var klokken blevet ni, og Lydia og jeg var ret så hurtige til at få lukket butikken. Jeg tog fandt hurtigt noget is og noget frugt, som jeg kunne forkæle mig selv med i aften. Vi fik slukket for lyset og så videre. Jeg låste døren, imens Lydia skrev koden, som tændte for alarmen. "Skal du arbejde i morgen?" Spurgte jeg hende om. 

"Ja, det skal jeg. Skal du da ikke det?" Lydia er en af vores ungarbejdere, og siden det er sommerferie, så arbejder de unge helt vildt. Jeg vil skyde på, at hun er omkring de 15. 

"Jeg ville nemlig høre til, om du kunne tage nøglen med, da jeg ikke selv kommer de næste to dage." 

"Jo det kan jeg da godt, hvordan kan det være, at du ikke kommer?" Spurgte hun så. 

"Det er fordi det er egentlig min fødselsdag i morgen, så jeg har en ven som kommer og overnatter hos mig." 

"Er det Harry?" Jeg blev lidt overrasket over hendes spørgsmål, Harry er ikke et emne jeg snakker med hende om. 

"Nej, det er det ikke. Det er min ven Stan." Sagde jeg og gav hende nøglerne til butikken. 

"Okay." Svarede hun. "Tak for i dag." 

"Selv tak." Svarede jeg hende, og gik hen til min bil, og kørte hjem til mine forældres hus. De var selvfølgelig ikke hjemme som sædvaneligt. De var taget på job tur til Litauen, og hvad de skulle lave der, ved jeg egentlig ikke. 

Jeg fik sat sat mig i sofaen foran fjernsynet med min is, og et udskåret æble. Det smager virkelig godt, når man blander frugt med is. Der var en film i fjernsynet, som jeg ikke havde set før, som jeg så prøvede at følge lidt med i. LIGE PLUDSELIG VAR DER EN HÅND, SOM BLEV KLASKET PÅ MIN SKULDER, OG JEG FLYVER OP OG SKRIGER SÅ HØJT JEG KAN. Jeg får kastet is ud over det hele og vælter sofabordet, som stod foran mig. Jeg griber fat i en lysestage og vender mig rundt, og der står Stan? Han står med hænderne oppe og ser fuldstændig chokeret ud. "DU KAN IKKE BARE FORSKRÆKKE MG PÅ DEN MÅDE!" Råbte jeg. Der var måske 10 sekunders stilhed, og så flækkede vi begge to af grin. Jeg løb om på den anden side og krammede ham. "Du skulle jo først være kommet i morgen tumpe." Sagde jeg og gav slip på ham. Han svarede ikke. "Du må altså gerne svare." Sagde jeg og fniste. 

"Jeg ved ikke om jeg tør, jeg er bange for at få smasket en lysestage i mit ansigt hvis jeg siger noget." Svarede han og rakte tunge. 

"Hvor er du dum." Sagde jeg og gav ham derefter et venligt slag på armen. "Men du vil få et slag med lysestagen hvis du ikke hjælper med at ryde op." 

"Hvorfor skal jeg hjælpe? Det var da dig der lavede rodet."

"Men det var ligesom dig der var skyld i, at jeg lavede rodet." 

"Fair pointe." Stan hjalp mig med at få rodet op, så vi endelig kunne side i sofaen med hver vores tallerken med is og frugt. Min mobil brummede og jeg kiggede på den. Det var Lisa, intet nyt. Hun har kimet mig ned med beskeder og voicemails. Hvor hun gang på gang truer mig med, at hvis jeg ikke snart svarer hende, ville hun forbyde mig nogensinde at se Harry igen. Det er vel ligemeget, nu når Harry ikke engang har prøvet at kontakte dig. Tak hjerne, kan du for en gangs skyld ikke bare holde din kæft. "Hvem skriver?" Jeg kiggede op på Stan. 

"Årh det er bare Lisa." 

"Hvem er Lisa?" Hende som stort set styre mit fucking liv, og bestemmer alt. 

"Bare en pige som jeg mødte da jeg var med drengene på tourné, hun skriver til mig tit, men jeg bryder mig ikke rigtig om hende." 

"Og hvis jeg kender dig ret, så svarer du ikke lige tilbage." Sagde han og blinkede til mig. 

"Du kender mig for godt!" Gud hvor har jeg savnet ham. 

 

2 juli.

"Happy birthday to you, happy birthday to you, happy birthday dear Ashley." Jeg vågnede og så Stan stod for enden af min seng med en bakke med morgenmad. "Happy birthday to you." Jeg smilte til ham. 

"Tak skal du have Stan." Sagde jeg og grinte. 

"Okay selvom du nu er 20 og egentlig selv kan lave morgenmad, så har jeg i dagens anledning lavet den for dig." Sagde han, og placerede bakken på mit skød. 

"Tak du er virkelig den bedste." Han satte sig ned ved siden af mig, og vi begyndte at spise de pandekager han havde lavede. "Jeg kan se, at dine pandekager for engangs skyld ikke brændt på." 

"Du skulle bare vide hvor mange der ligger nede i skraldespanden." Jeg rystede bare på hovedet. 

"Hvorfor overrasker det mig overhovedet ikke?" 

"Måske fordi jeg aldrig nogensinde laver mad." Det her er lykke. Det her er hvor jeg hører til, hos min bedste ven. "Vi har forresten planer idag." Afbrød Stan mine tanker.

"Hvad mener du med planer?" 

"Vi skal så meget på starbucks" Sagde han og grinte. 

"Det er vi nød til." Svarede jeg. 

 

"Er du færdig med din klamme drik?" Spurgte jeg Stan. 

"Hvad er det lige, du syntes der er så klam ved den?" 

"Seriøst Stan, der er jo kaffe i." 

"Du er 20 og kan stadig ikke drikke kaffe." Jeg rystede på hovedet. 

"Når jeg så bliver 40 vil jeg stadigvæk ikke have lært at drikke kaffe." Svarede jeg, virkelig det er da noget af det mest forfærdelige.

"Men for at besvare dit spørgsmål, ja jeg er færdig."

"Super skal vi så ikke finde et sted, hvor vi kan få noget aftensmad?" Spurgte jeg så. 

"Hvad med Nandos? Det kunne jeg virkelig godt spise." Jeg nikkede med mit hoved. 

"Det var ikke en dårlig idé." Vi begge to rejste os op, og tog vores tomme kopper med hen til skraldespanden. Det tog ikke særlig lang tid for os, før vi var henne ved Nandos. Det viste sig så, at Stan allerede havde bestilt bord til os. Vi fik bestilt noget lækkert mad, og heldigvis var det hurtigt klar til os. Jeg tog min mobil op ad lommen. "Smil lige Stan." Sagde jeg og tog et billede af ham. 

"Jeg nåede jo ikke engang at smile." Sagde han. 

"Jo du gjorde, du ser brand lækker ud på billedet." Jeg gik ind på twitter og postede billedet. 

The best in the world to celebrate my birthday with, thank you for always being here. -@Ashley_Hale via. Twitter. 

Jeg fik mange beskeder på twitter af folk der ønskede mig tillykke, og en del af dem spurgte om hvor Harry var og om jeg var okay. Selv nogle spurgte om jeg var Harry utro eller allerede var kommet videre. Jeg ignorerede dem alle sammen. 

Efter to timers tid, var vi endelig færdig med at spise. Klokken var blevet omkring 20, og jeg var egentlig klar til at komme hjem til vores pyjamas party. Så det var hvad vi gjorde. "Hvilken film syntes du så vi skal se?" Spurgte Stan da vi gik op til døren. 

"Det ved jeg ikke, hvad tænker du?" Spurgte jeg og låste døren op. 

"Hvad med killers?" Spurgte han. Jeg tog min jakke og sko af. 

'Er det en uhyggelig film, for det gider jeg virkelig ikke at se på min fødselsdag Stan." Svarede jeg, og åbnede døren ind til køkkenet. 

"Bare rolig det er det ikke." 

"Godt så" Svarede jeg og tændte for lyset, og med det samme jeg gjorde det sprang der en masse mennesker frem, som alle råbte surprice på samme tid. Jeg blev fuldstændig overvældet, og kunne høre at Stan begyndte at grine bag ved mig. Jeg kiggede rundt, alle var her. Mennesker jeg havde gået i skole med, Sophia, Lou, Niall, Louis, Liam og Harry. Med det samme jeg fik øjenkontakt med ham, var det som om, alle de andre forsvandt.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...