Degnes filosofi: En samling af mine essays

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2015
  • Opdateret: 14 sep. 2015
  • Status: Igang
Dette er min essaysamling fordi jeg elsker at skrive essays

1Likes
0Kommentarer
127Visninger
AA

1. Ubetinget Kærlighed

Kærlighed... Jeg stillede mig selv spørgsmålet Har vi virkelig ret til ubetinget kærlighed i dag. Denne filosofiske men spontane tanke, der pludseligt havde meldt sin ankomst inspirerede mig til at skrive dette essay. Det lød nærmere af har vi egentligt mulighed for at bestemme om vi vil have ubetinget kærlighed i vores liv. Ja det mener jeg, at vi har.

Min oplevelse af kærlighed: Almenkulturelt oplever jeg kærlighed som værende fokuseret på at opnå en fortrolighed som man har i venskaber, en intimitet som man ellers kun har med sig selv og en hverdagstilpasning så man er to om at klare verden. Kærlighed er ikke som den har været. Der var engang i 1800-tallet en periode kaldet romantikken. Det blev kaldt romantikken fordi alt litteratur handlede om, at man var død forelsket. Det var skide smart, taget i betragtning af, at alt ramlede og var kaos i samme periode i Danmark. Det var samtidigt også en reaktion på rationalismen som var tilstede i 1700-tallet hvor alt skulle være firkantet og man skulle bruge sin fornuft, men det er en anden snak.

Jeg vil gerne pointere, at mit fokus i dette essay bliver af spirituel karakter; Det kommer simpelthen til at handle om værdierne ved kærligheden og jeg kommer til at tage dem ind i min verden og vise dem mit perspektiv for en kort bemærkning.

… Så lad mig lige vise dig, hvad jeg mener:

Jeg ser ung dame på vej hjem fra sit arbejde. Hun er lige blevet færdig med sin uddannelse og hun har fået arbejde, lige der hvor hun ønsker sig. Derhjemme venter manden og deres kønsroller. Hun er glad for ham, og hun anser ham som den bedste ven hun giftede sig med. Der er mere end karma mellem dem. De har deres sædvanelige trommerum og en dag vågner hun op til en virkelighed, hvor hun egentligt ikke helt kan mærke den der gnist mere. Hun vælger efter 2 - 3 måneder at forlade ham, fordi hun ikke føler for det mere. Er det ikke skægt hvordan at kærligheden er blevet til en ”vælg til og fra” mekanisme? I gamle dage var normen at man blev sammen uanset hvad, og i helt gamle dage handlede ægteskabet faktisk om slægtens overlevelse.

… Vi kom frem til min pointe her; Kærligheden er blevet udskiftelig. Ergo kan den da ikke være ubetinget, eller? Og hvor langt skal man så gå inden man krænker sine egne værdier, for de må da være vigtige… Eller?

Lad os prøve at rykke fokus i en anden retning. Kærligheden til ens børn. Jeg vil vædde min højre lillefinger på at alle raske voksne - helt ubetinget og uden tøven vil sige, at deres børn kan gøre hvad som helst, og de vil stadig blive elsket. Det er dog skægt som kærlighed også kan nå en mur. Pludselig kan det være, at børnene spejler sider hos forældren som forældren genkender underbevidst som værende noget så angstprovokerende, at de begynder at fornægte barnet at være på en bestemt måde. Derved kan vi spørge os selv: har ubetinget kærlighed en grænse? For det er da ikke ubetinget kærlighed, at opdrage et barn til at være en tro kopi af en selv! Det er da netop kærlighed og lade barnet vokse og blive til dens egen blomst ude på marken.

Jeg har talt med mange unge, i løbet af mit spæde liv ~ I en alder af 19 år har jeg allerede oplevet mange af livets facetter. Med en filosofisk psykologisk nysgerrighed på livet, med ADHD plastret på min psyke (… Og snart mere på vej) og med en voldsom anklage på nakken som intet havde med mig at gøre (bare for at nævne lidt af den tortur, jeg har været igennem) har jeg lystigt kastet mig ud i, at snakke med andre mennesker som har haft det som mig - Specielt dem som har det værre. Jeg er kommet til den konklusion at kærligheden er farvet. Den er ikke kun rød, den er også sort, den er grå og den er lilla. Rent faktisk er kærligheden lige så subjektiv som de oplevelser, vi særskilt har af den store forbandede virkelighed. Mange isolere deres smerte bag en illusion som intet har med kærlighed at gøre, ifølge mine erfaringer, som en konkret overlevelsesmekanisme.

Det er nok fordi, jeg inderst inde selv er blevet såret af min illusion af kærligheden.

… Og nu virker det som om, at jeg er på nakken af kærlighed (… Og det er jeg også, for jeg har et par høner eller tre at plukke med den). Jeg slutter mit essay med et brev til den universelle bevidste kærlighed, som jeg så inderligt tror på findes.
 

Kære universelle kærlighed.

Du har en plan med mig i mit liv. Jeg vil kun tro det efter, at jeg har været gennem en barndom af svigt fra en far, som har nok i sig selv, en mor der er voldsomt handikappet psykisk og mentalt, med selvmordstanker fra jeg var 6 år gammel, med mobning og hertilfølgende udstødelse fra fællesskabet, skoleskift, diagnoser, vurderinger, behandlinger, falske anklager, endnu mere mistanke, destruktiv adfærd, depression osv. Jeg har et par høner at plukke med dig.

Hvorfor var du aldrig tydeligere for mig? Hvorfor i alverden viser du dig først, når jeg har fjernet alt kaossen fra mit liv din konfliktsky satan af en plebejer. Hvorfor har du indtil nu spillet så passiv en rolle i mit liv?

Jeg er glad for de lektioner, vi har sammen, fordi ellers ville jeg ikke være den, som jeg er. Hvad jeg er mindre glad for, er din passive rolle gennem min opvækst. Du har ikke vist dig som værende den ubetingede kærlighed, jeg så inderligt håbede på fandtes. Det står mig dog tydeligt netop hvad jeg skulle lære af det her - Derfor bliver dette essay lige 20 gange mere personligt og vigtigt:
 

Ubetinget kærlighed er ikke en ret, det er et valg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...