Da lyset gik ud..

En forbudt kærlighedhistorien mellem Amitaf og Ila.

3Likes
2Kommentarer
167Visninger
AA

1. Da lyset gik ud...

Døren gik knirkende op til Amitafs hus. Det var Ila. Endnu et møde i skjul, og skyldfølelsen for hendes forældre blev større for hver gang. De gav hinanden et kram. ”Har du popcorn klar? jeg har sodavand med.”, sagde hun.

Det var deres første stævne i offentligheden, de var begge nervøse for hvordan de ville reagere i offentligheden. Uret tikkede, og klokken nærmede sig 18.00. Her kom sinister 2 på forpremiere. De havde udtænkt den perfekte plan til ikke at blive set sammen. Ila skulle først forlade lejligheden og tage af sted til biografen, og Amitaf et kvarter efter. Da de begge havde forladt lejligheden, kontaktede de hinanden for at tjekke op på hvor de var. De bestilte endda deres billetter hver for sig, men mødtes på trappen og forvekslede blikke. De gik ind fra hver deres indgang og mødtes på midten. Filmen var lige ved at begynde og lyset begyndte at dæmpe sig til at det blev helt mørkt, og i dét øjeblik fik hun øje på sin fætter længere fremme i salen. ”Hvad laver han her?”, tænkte hun. Hun forestillede sig alle mulige livsscenerier, der kunne ske, hvis hun blev opdaget og begyndte langsomt at synke sig ned i sædet. Forundrende spurgte Amitaf: ”Er du okay?”. Hun gav tegn til at han også skulle synke sig ned i sædet, og fortalte ham, at hun havde set sin fætter. Tankerne løb rundt igennem hans hoved. Men kun én sætning forlod hans mund: ”Fuck, jeg er på den”, sagde han hviskende. De sank nu længere ned i sædet for ikke at blive afsløret. De kiggede på hinanden med et blik der sagde: ”Vi skal væk herfra. NU!”.

Ligesom måden de kom hen til biografen, forladte de biografen på samme måde, men fætteren nåede lige at få øje på hende. Ila forlod biografen først og dernæst Amitaf. De mødtes igen hjemme hos Amitaf og begyndte at skændes. ”Vi skulle aldrig have taget ud sammen!” udbrød Ila. Hun begyndte at græde og råbe af ham. Amitaf var helt ude af den og fik skyldfølelse over det. ”Jeg har ødelagt hendes liv” tænkte Amitaf. Han prøvede at berolige hende, men hun begyndte at blive hysterisk og slå ham. ”Der er intet du kan gøre for at rette op på dette. Det er slut!” råbte hun. Frustrerende tog hun sin jakke og taske, og løb ud.

En sidste gang vendte hun sig ved døråbningen, og sagde: ”Beklager Amitaf, jeg kan ikke mere”. Amitaf, som var i chok, vidste ikke hvad han skulle stille op med sig selv. Han kiggede på døren længe og først efter noget tid, gik det op for ham hvad der var hændt og løb ned i opgangen efter hende, mens han ringede til hende. ”Velkommen til telefonsvareren..” lød det fra mobilen tredje gang. Ila var ikke til at finde nogen steder, og Amitaf blev mere og mere bekymret. Da han var på vej over den anden side, slog det ham, at Ila altid befandt sig ved deres første mødested, når hun var bedrøvet. Han løb tilbage i alt hast, men overså bilen.

BANG, LYSET GIK UD.

Ila vendte sig om, og så Amitaf ligge livløs på jorden. Hendes krop begyndte at stivne og hun blev helt bleg i ansigtet: ”Er det virkelig ham?” tænkte hun.  Hun løb ud til ulykkesstedet og faldt ned på sine knæ og ruskede i ham. ”Du må ikke forlade mig! Jeg elsker dig for fanden!” hulkede hun.

Man kunne høre sirenerne fra det fjerne, og mænd klædt i hvid og neon gul nærmede hende. De måtte nærmest flå hende væk fra Amitafs livløse krop for at kunne genoplive ham. Han blev akut taget til hospitalet og overført til intensiv afdeling.

Ila blev også taget med til hospitalet og sat i venteværelset. Hun havde ingen til at trøste hende eller berolige hende. En hånd blev lagt på hendes skulder: ”Du må godt se ham nu.” sagde lægen. Hun så ham livløs på hospitalsengen, og begyndte at nærme ham. Ila tog fat i Amitafs hånd, der begyndte at bevæge på sig. Langsomt gik hans øjne op og et smil begyndte at brede sig på ham. ”Jeg elsker dig, Ila”, sagde han svagt og hans øjne gled i igen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...