One Crush - One Boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2015
  • Opdateret: 19 okt. 2015
  • Status: Igang
Alma James, er navnet på den, lid speciel, teenager, der bor i Paris med sin lykkelige familie. Men? Vare lykken ved? Hvad vil de nye problemer gøre ved Alma? Kan fyren med de smaragd grønne øjne, og de flotteste krøller, hjælpe hende? Eller kommer hun så langt ud at hun ikke kan bunde?

3Likes
2Kommentarer
435Visninger

2. 2.

 

Vi sider nede i vores lille, kedelig, køkken, og indtager pizza, som aftensmaden nu var blevet til, altså ikke at jeg skal klage. Jeg elsker pizza! Pizza is life!, er du med på hvor meget jeg ELSKER pizza? Ja, godt. 

Jeg sider ved siden af min Far, og min bror. Vi er så heldige at have faste pladser. Jay! Ej, kan du ikke bare dræbe mig med det samme? Plzzz..! 

Jeg tager det sidste stykke af min over lækre salat pizza, buhu, ikke mere pizza. Nå, men jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg lever ret så meget i min egen lille verden, hvor pizza, er kongen. Længe leve kong pizza!. Ej, oka, det der, var nok lidt underligt, men altså, jeg kunne dø for pizza! Okay... overdrivelse, velkomme, jeg har da os savnet dig?

Da jeg har spist det sidste af min pizza, sider jeg bare og venter på af de gamle, giver lov til at skride, som de plejer at gøre. Jeg venter. Og venter. Og venter... Og vent.. okay, du har vist forstået at de tager sig god tid idag. 

Jeg ser på min far der sider ved siden af mig, og ligger mærke til at han, ser en smule nervøs ud. Wtf? Hvad har han at være nervøs over? Jeg ser hen på min mor, der undgår at se på hverken, mig, Anthony eller far? Hvad i hele hule helvede sker der her!?

Jeg er ved at blive lettere irriteret over den akavet stemning, så jeg vælger altså at bryde den, med et lille flip. Hehe ups.. - Oka, er der nogle der gider at fortælle mig hvad er fucking foregår!?

Jeg ser hen på min mor, der lettere forskrækket, over mit lille flip, har rejst sit hoved op og kiggerne nu på min far. Som bare nikker svagt til min mor. Et lydløst suk forlader min læber, det er altså ikke normalt, at de er så underlige!?

Min far ser på mig og Anthony en af gangen og rømmer sig så kort. - Jeres mor og jeg.. ja, altså, vi har noget vi gerne vil fortælle jer. starter han langsomt ud. Anthony og jeg, og sikkert også jer, sider bare og venter på at han gider at fortsætte sin lille tale. Der går lidt tid, uden han siger noget. Mit blik søger undrende hen mod Anthony, som også har sit blik rettet mod mig. Anthony rømmer sig lidt, og kigger igen på min far og spørg så, - Hvad er det i vil fortælle os?. Hvis ikke det var fordi jeg kendte ham så godt, havde jeg nok ikke lagt mærke til den lille stump nervøsitet, som har gemt sig godt i hans mørke stemme, bare ikke godt nok, til at den kan skjule sig for mig.

Jeg kigger hen på min mor, som rømmer sig, og ser ud til at tager ordet, så nu har hun min fulde opmærksomhed.

- Jeres far og jeg.. ja, vi skal skilles.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...