Tankstationen

Denne historie er en still jeg har skrevet dansk

0Likes
0Kommentarer
97Visninger

1. Takstatioen

Jeg var holdt ind på en lille tankstation, der lå langs hovedvejen, da det skete. Da jeg fik det altafgørende opkald. Opkaldet der skulle ændre alt det jeg havde arbejdet op til i så lang tid.

Ralph, som var ejeren af tankstationen var ellers lige begyndt at genkende mig. Han vidste en da hvad jeg hed.

Det hele var startet en dag hvor jeg fik et yderst mærkeligt opkald. “Høng! tankstationen! klokken 3. Kom til tiden” Var der blevet sagt. Jeg lagde på og gik ud af døren nysgerrig, som jeg var. Et job endelig. Det måtte det være.

På mit sidste job var jeg blevet sendt afsted til et bibliotek. Jeg mener et bibliotek det er ikke ligefrem det nemmeste sted at finde sit mål, samt dræbe det udvalgte mål. Det var ikke hundrede procent gennemtænkt og dog der var et billede. Det var ikke fordi jeg nød det. Nej, men det var det eneste jeg var god til eller bare super god til.

Denne gang var det noget andet. En anden stemme. En anden dealer. Bare noget helt andet. Jeg ankom til tankstationen 14:45 klar på at få udspecificeret opgaven klar på at gør hvad der nu skulle til for at få nogle penge. Jeg havde fint stillet mig op af en af to røde tankstander der stod foran et lille gult hus med tagpaps tag.

En sort pick-up truck men nummerpladen “BI 13 666” dreje ind på tankstationen. Jeg vidste at det var min opgave der kom trillende ind. Den kørte videre rundt om et lille hjørne og hen bag den lille gule bygning. Jeg vidste at jeg ikke skulle følge efter den før den havde forladt takstionen. Det var en måde at holde vores identitet ukendte for hinanden og fremmede. Ingen skulle kende nogen rigtigt og hvis man så meget som bare antydet sit rigtige navn vidste man at man var den næste de ville komme efter. Den sort pick-up forlod hurtigt  tankstationen igen og jeg begyndte at bevæge mig imod min opgave. Jeg forsvandt rundt om hjørnet, som den sorte pick-up havde gjort før mig. Jeg kunne med det samme se den lille gule konvolut der var blevet smidt ud af vinduet af pick-up’en sådan så jeg kunne komme og samle den op bagefter. Jeg samlede konvolutten op og gik hen til min egen lille sorte bil. Hvor jeg rev den op og lod al’ indholdet falde ud på passagersædet.

En brænder telefon, en seddel med et ni cifrede tal og et billede af en lille gammel krumbøjet mand der var iført en lyseblå mekaniker t-shirt  med en lille stof navneskilt, hvorpå der stod Ralph med en let snirklet skrift, var på billedet. Jeg kiggede op og sagde til mig selv “Ralph! Råd-ulv.”. Et lille smil formede sig på mine læber. Jeg greb den lille seddel med det ni cifrede tal på og foldede den ud i fuld størrelse. “Hold øje med Ralph. Jeg ringer til dig når det er tid” stod der hen over tallet. Jeg vendte blikket mod et vindue på tankstationen, hvor jeg kunne se lidt af det der skete inde i kiosken. En lille mand, der i den rette vinkel lignede manden på  billedet, stod ved kassen. Han smilede hver gang nogen gik der ind. Jeg kiggede væk og startede bilen. Overvågning kunne vente til i morgen.

I flere måneder holdt jeg øje med Ralph. Jeg kom ind på tankstationen hver dag. Jeg købte det samme hver dag og hver dag ville han sige det samme til mig “Du kunne lige så godt købe et abonnement på den.”, hvortil jeg svarede: “Jeg ved det også ville den komme direkte til min dør, men jeg kan lide det her”, så sende vi hinanden et grin og jeg forlod tankstationen med dagens udgave af politiken. Han var altid sød overfor mig og han fortalte mig ofte om hvordan han havde været gift og efter ti år fundet ud af at hun hele tiden havde haft en affære med hans bedste ven og selvom det havde såret ham voldsomt hårdt havde han tilgivet hende inde for de først få sekunder. For han vidste at vi som mennesker ikke kunne styre kærligheden og kunne derfor kunne vi ikke styre hvem vi forelskede os i. Han var i sandheden en godhjertet mand. Hver gang han fortalte historien fik det mig til at tænke på om han nogensinden ville kunne til give mig for hvad jeg skulle gøre når fik det opkald, hvor ordren til at dræbe ham ville blive givet. Den ene gang tænkte jeg så stærkt på det at da jeg gik ud af døren til kiosken mumlede jeg; “undskyld Ralph”.

Da dagen for drabet endelig kom var jeg lige trådt ind i kiosken. Jeg havde taget dagens udgave af politiken og så ringede den. Jeg tog den og sagde; “JA” stemmen i telefonen sagde med den dyb stemme; “Det er tid”. Jeg lagde på og gik hen til kassen med hånden om min pistol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...