og galakser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 19 sep. 2015
  • Status: Færdig
tænker at på månen ville du kun veje ti kilo
men du er tusind tung
på kanten af min skjortelomme >>Digte<<

8Likes
7Kommentarer
705Visninger

6. 6

du er nykøbte nikesko

og dyr appelsinkaffe og juradrømme

du er tilbageredt hår

og Berlingsketidende

du er Magasin på de travle dage

og strøgne skjorter

og du folder dine bukser

inden sex

i en nyredt seng

og dine øjne er mere blå

end himlen og for dig

er skyer naturvidenskab

og du er højrefløjens facitliste

og snakker kun når andre

bliver spurgt

og

jeg er børnesokker

med cirkeline og striber og blomster

og den eneste kaffe

jeg kunne finde for min femmer

jeg er lange morgener

og Informations

gratisartikler

jeg er genbrugssko

og store hatte og unisex briller

jeg er de bands hvor forsangeren

ikke kan synge

og skyer er eventyr

på rejse gennem verden

og jeg snakker så meget

mere end jeg burde

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...