L.A.S.D.A.

Sted; LASDA (Los Angeles School of Dramatic Arts; et fiktivt universitet/college, med inspiration fra ’Yale School of Drama’, bare med andre regler osv.).
År; ca. 2015.
Om dig; Bianca, 19 år.

16Likes
1Kommentarer
920Visninger
AA

5. Mimagine 5; ~L.A.S.D.A.~

Du smiler lidt usikkert til Justin. "Jeg tror, jeg bliver her. Men du må gøre, hvad du vil."

Han pruster lettere fornærmet, vender ryggen til og går.

Et lille fnys undslipper dine læber.. Skulle der ikke mere til for at gøre ham fornærmet?

"Charles!" Chaz's mor råber skingert efter ham. "Charles, vent!"

Chaz kigger tilbage på sin mor, griner og begynder at løbe.

Du fniser lidt af ham, indtil han løber direkte ind i dig, kommer til at vælte dig og lander ovenpå dig. Du slår hovedet ned i jorden. Ikke hårdt nok til en hjernerystelse, men stadig hårdt nok til en slem hovedpine.

Han sætter sine hænder på den stenede jord på hver sin side af dig, løfter noget af sin vægt fra dig, puster sit hår væk fra øjnene og smiler akavet til dig.

"Hej!" siger han. "Jeg hedder Chaz, hvad hedder du?"

Du griner og præsenterer dig selv. "Bianca "

Sødt han smiler rejser sig op og hjælper derefter dig op at stå. "Du må undskylde overfaldet forresten.." griner han og klapper dig så hårdt i ryggen, at man skule tro, du var hans bro, han havde kendt i mange år. "Godt, du ikke er sådan en lille skrigende tøs, der sagsøger mig for at have lavet hul i dine bukser."

Du kigger ned ad dine bukser og hæver uforstående dine øjenbryn. Hvad mener han?

Han klapper dig bagi. "Heromme, sweetie. Din baglomme er blevet ridset lidt."

"Oh.." Du tænker lidt og kigger så på Chaz. "Og hvem siger så, jeg ikke er sådan en skrigende lille tøs, der sagsøger dig for at have ødelagt mine bukser?"

Han griner højt og giver dig en lammer, så du vakler bagud. "Det gør du ikke; du ser alt for venlig ud." Han giver dig hånden for at få dig til at stå stille igen. "Nå, jeg må hellere finde nit værelse."

"161," siger du lidt for hurtigt. "Det er værelset overfor mit."

Han griner og giver dig sin taske.

"Hyggeligt! Så kan du da passende vise mig derhen."

"Charles!" Chaz's mor kommer forpustet hen til jer med et par tasker på sig. "Din lille møgunge!" Hun griner, puffer til ham og rækker ham de tasker, hun bærer på. "Du tager disse, så går jeg hen i bilen efter det sidste."

På vej hen til bilen vender hun sig om og smiler til dig. Hun er ret sød!

I går indenfor og hen af jeres gang.

"Er det her?" Han stopper foran værelse 161, læser på døren og slår frustreret hånden ind i døren, så den åbnes. Han er stille et øjeblik, før han går ind og du står bare og kigger akavet ud i luften.

Han tager fat i din arm og trækker dig med ind på værelset.

"Jeg vidste ikke, han skulle gå her.." mumler han og sætter taskerne ned på dem seng, der er hans. "Og da slet ikke, at jeg skulle bo med ham!"

Du smiler skævt. "Han vidste heller ikke, at du skulle gå her. Han var også ret frustreret over, at I skulle bo sammen. I har tydeligvis noget, I skal have snakket om."

"Er du nu pludselig min rådgiver?" spørger ham.

Du fnyser fornærmet og bakker hen imod døren. "Undskyld mig?"

"Undskyld, men.." Han kigger lidt nedladende på dig. "Har du overhovedet snakket med Justin?"

Du himler med øjnene. "Ja?"

"Du skal ikke lade dig manipulere, bare fordi han er berømt." siger han og smiler. "Men jeg ved ikke helt, hvor meget selvkontrol, du har."

Du vender dig rundt og skal til at gå ud af døren, da Justin kommer gående ind i dig.

Han stopper dig i døren, tager fat om dine håndled og kigger på dig med et sødt grin. "Bianca? Hvad laver du her?" Der går ikke lang tid, før han får øje på Chaz og giver så slip om det ene håndled. "Øh.. Hej Chaz!" Han kigger en smule akavet på Chaz og prøver at lade som om, alt er okay.

"Hej." Han smiler falsk.

Justin ryster på hovedet. "Okay, glem det. Det her er for underligt!"

"Enig.." Chaz sukker. "Er der mulighed for værelsesskift?"

Justins mor kommer ind. "Chaz? Sikke en overraskelse! Nej, hvor hyggeligt, hva' Justin?"

"Mhm.." Justin kigger en smule opgivende på Chaz, da hans mor også kommer ind på værelset.

De to mødre hviner begejstret og krammer hinanden.

Du sniger dig langsomt ud af døren og ind på dit eget værelse, hvor du omhyggeligt lukker døren efter dig.

"HEJ!"

Du skriger, vender dig om og holder en hånd imod dit stærkt bankende hjerte, imens du læner dig op ad døren.

"Sophie!" udbryder du, da du ser din roomie foran dig. "Det må du aldrig gøre igen!"

Hun fniser. "Undskyld. Hvor har du været? Jeg kunne slet ikke finde dig."

"Øh.." Du overvejer lidt, om du skal lade være med at sige, at du har hængt ud med the Biebs, men vælger at sige det. Hvorfor lyve overfor sin roomie første dag? "Jeg var sammen med Justin og hans roomie."

"Ja, som om!" Hun griner højt, men stopper brat og stiller sig lige foran dig. "Hvor har du rigtigt været?" hvisker hun.

Du skubber hende lidt væk fra dig og går hen og smider dig i din seng. "Det passer altså, Sophie."

"Jaja, og jeg tog selfies med Obama." siger hun.

"Er Obama her?!" Du sætter dig op i sengen og kigger overrasket på hende, da du langsomt lægger mærke til sarkasmen i hendes blik. "Oh.." Du lægger dig flovt ned igen.

"Jeg skal være præsident en dag." siger Sophie helt alvorligt.

Du griner lidt. "Hvad laver du så på et drama universitet?"

"Duh," siger hun og sniger sig hen til din seng, hvor hun hopper op på dig. "Skal præsidenter måske ikke være dramatiske?"

Du hæver det ene bryn. "Jeg tror, du har misforstået noget.." siger du medlidende.

Hun griner højt lige ind i dit øre. "Det var en joke. Jeg skal være designer. Eller gynækolog. Jeg er meget fascineret af kvindekroppen." Hun kigger lidt på dine bryster og river lidt ned i din top for at se sin bh. "Cute bh!"

Hun smiler, hopper ned på gulvet igen og prikker dig i maven.

"Du er meget, øh.. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det.." Du kigger akavet på hende og hun står bare og smiler uforstående.

"Hvad?"

Dy ryster på hovedet og rejser dig op. "Ligemeget."

Det banker på døren og den går op, før I når at sige 'kom ind'. Din ekskæreste, Alex, kommer ind, smiler til dig og sender et strengt blik til Sophie for at gør tegn på, hun skal smutte. Nu.

Han lukker døren efter dig og går hen og holder dig fast ved at kramme dig, imens hans hænder langsomt glider steder hen, hvor de ikke burde være.

"Alex!" Du skubber hans hænder væk, bakker væk fra ham og ryster på hovedet. "Hvad laver du her?"

"Årh, snut.." Han griner, skubber dig ned i sengen og lægger sig ovenpå dig. "Du ved stadig ikke selv, hvad der er bedst for dig; men det gør jeg. Så lad mig nu sige ordentligt farvel til dig."

"Stop dig selv!" siger du irriteret og prøver at få ham væk. "Vi er SÅ færdige! Du er en idiot. Du var i seng med min såkaldte bedste veninde; jeg gider ingen af jer mere. Så skrid nu bare!"

"Skatter.." Han smiler til dig og lister sin hånd ind under din trøje. "Du er jo helt forvirret."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...