L.A.S.D.A.

Sted; LASDA (Los Angeles School of Dramatic Arts; et fiktivt universitet/college, med inspiration fra ’Yale School of Drama’, bare med andre regler osv.).
År; ca. 2015.
Om dig; Bianca, 19 år.

16Likes
1Kommentarer
780Visninger
AA

2. Mimagine 2; ~ L.A.S.D.A. ~

Fra afstand ser du på Justin, der lige et steget ud af bilen. Han ser rundt og da hans øjne kommer til dig, fastholder han blikket i et par sekunder, smiler kort til dig og kigger så på den fancy skrift over dig; Los Angeles School of Dramatic Arts. Hans blik vandrer videre rundt på den bygning, der skal være jeres hjem fra nu af og et par år frem.
Du tager en dyb indånding, kaster med håret, tager dine solbriller ordentligt på og går stilsikkert hen imod Justin.
”Hey..” siger du cool og læner dig op imod limo’en.
”BIANCA DE LUCA!!” råber din far. ”INGEN FEDTEDE FINGRE PÅ BILEN!”
Du farer forskrækket sammen, sender din far et irriteret blik, træder et skridt væk fra bilen og stiller dig med den ene arm i siden. Den anden arm skubber dine solbriller op i håret, så dine øjne kan kigge ordentligt på ham hottien foran dig.
”Hej,” griner Justin og rækker sin hånd hen imod dig. ”Justin.”
Du skal lige til at himle med øjnene og sige, at det ved du da godt, men du holder dig tilbage og giver ham venligt hånden. ”Jeg er..”
”Bianca de Luca, gætter jeg?” Han griner kort og nikker hen imod din far. ”Hvem er han? Din far?”
”Øh…” Dit blik flakker lidt rundt og du prøver at skjule, hvor overvældet du er lige nu. ”Ja, det kan jeg vist ikke lyve mig fra.”
Justin giver din hånd et godt klem, tager sine solbriller af og prøver at skjule, da han giver dig elevatorblikket.
Du kigger ham i øjnene og smiler lykkeligt. De er endnu pænere så tæt på.. Du kunne drømme dig laaaangt væk i de øjne…
Du kommer til virkelighedens verden igen, da du er halvt i Justins arme.
”Åh, hun er i live.. Ingen alarm alligevel, folkens!” siger han og ånder lettet op.
”Øh..” Du kigger forvirret på ham.
Han griner bare og hjælper dig ordentligt op at stå igen. Men han giver ikke slip på dine skuldre. Og det behøver han bestemt heller ikke at gøre..
”Jeg tror, du besvimede..” siger han. ”Er du dehydreret, eller?” Han lægger en hånd på din pande og smiler skævt.
”Dehydreret.. Ja, det må være det..” Hellere have ham til at tro det, end at han ved, hvor fuldstændigt fangirly du er indvendigt lige nu!
”Ellers er det bare fordi, du er helt vild crazy, fordi du står foran Justin Bieber..” griner han.
Du fniser og puffer til ham. ”Ej, nu’ du fjollet..” siger du og bider dig i underlæben, imens du smiler som en idiot.
Han griner og puffer tilbage, så du næsten mister balancen, fordi du er så betaget af ham. Argh, hvorfor kan du ikke bare ’keep it cool’?!
”Det er derfor!” siger han. ”Du må meget undskylde, hvis jeg har for meget swag til det her sted.” Han lukker døren til limoen og går hen imod din far.
Du hiver fat i hans ærme og holder ham tilbage. ”Hallo! Jeg har altså mødt dig før.. Cirka 41 gange.. Bare aldrig på en lovlig måde som dette.”
Han griner højt. ”Er det dig?! Du er jo syg!” Han klapper dig på hovedet. ”Jeg kan lide det. Stalker.”
Du sukker højt. ”Jeg er ovre den periode i mit liv, okay!”
”Er du sikker på det?” Justin tager rundt om dig og kigger dig ind i øjnene, så du bliver helt blød i knæene og næsten falder sammen. ”Som om!”
Du himler med øjnene. ”Så speciel er du heller ikke, jo! Du er bare et menneske med talent!”
”Bare et menneske med talent?” Pattie, Justins mor, stiger grinende ud. ”Sikke hårde fans, Justin, huh?”
”Hun er ligeså hård som for gamle pomfritter!” siger han og smiler.
”Men..” Du kigger forvirret på ham. ”For gamle pomfritter er jo bløde..”
”Nemlig.” Han blinker til dig. ”Nå, men jeg skal have båret mine ting ind på værelset.. Nummer 161.. Uha.”
”BOR DU PÅ VÆR… Jeg mener..” Du hoster, giver dig selv en lussing og tager dig sammen. ”Bor du på værelse 161? Cool, cool. Jeg bor på værelse 162.”
”Åh nej.” Justin griner. ”En crazy stalker lige overfor mit værelse.. Mor, behøver jeg gå her?”
Du sender ham et dræberblik. ”Stop, eller du kommer til at fortryde det..”
Justin sender dig et udfordrende blik og du kigger straks ned i jorden.
”Eh, jeg ville egentlig bare spørge, om du havde brug for noget hjælp..” siger du så ydmygt som muligt.
”Klart!” Han smiler og giver dig sin taske, hvorefter han selv tager en kuffert og tager sine solbriller på igen. ”Vil De være så venlig at vise mig, hvor værelse 161 er?”
”Selvfølgelig!” Du går indenfor med Justin efter dig og viser ham, hvor værelset er. ”Og hvis du har brug for andet, så kan du bare sige til!”
Han griner. ”Fedt, jeg har allerede en lille assistent.”
”Hey!” Du slår til hans arm. ”Jeg prøver bare at være din ven!”
”Du klarer det faktisk også meget godt.” Han roder rundt i dit hår, så dine solbriller falder ned på gulvet. ”Ups..” Han skynder sig at samle dem op, rækker dem til dig og kigger ind i dine øjne. ”Hvorfor går du med solbriller? Du har smukke øjne..”
Du prøver at skjule din rødme. ”Hvad med dig selv..”
Jeres lille moment bliver ødelagt af Justins mor, der kommer gående med to tasker og en stor kuffert. ”Tak for hjælpen, Justin..” siger hun med et smil og åbner døren ind til hans værelse.
”Undskyld, men hun tvang mig!” Han peger på dig og smiler uskyldigt.
”Det.. Det.. Hallo!” Du ryster på hovedet og Pattie smiler forstående til dig.
”Han er besværlig, det er okay.” Hun griner.
”Hey, jeg står altså lige her..” mumler Justin med armene krydsede.
Hans mor niver ham i kinden. ”Lad være med at bliv fornærmet så hurtigt!” Hun griner. ”Nå, nu vil jeg lade dig pakke ud og så kan du være alene med din nye veninde.”
”Mor..” Justin kigger på hende med hævede øjenbryn. ”Vil du ikke pakke ud for mig?” Hans blik bliver meget uskyldigt og bedende. ”Please.. Jeg er Justin Bieber..”
”Justin..” Scooter kommer gående bag dig. ”Bare fordi du er superstjerne behøver det ikke betyde, at du bare kan få alle til at gøre alt for dig!” Han smiler hilsende til dig og kigger så strengt på Justin.
”Duuude… Det var for sjov!” Justin griner akavet og kigger ned i gulvet. ”Jeg skal nok gøre det selv!” Han blinker til dig. ”Hint, Bianca. Hint.”
Scooter vender sig imod dig. ”Ikke gør noget, du ikke har lyst til. Du skal ikke adlyde alle hans ord, bare fordi han er på top 10.”
Justin hoster. ”Top 3, tak.”
”Du er godt nok højt oppe i skyerne lige nu, hva?” Scooter griner. ”Prøv at vær lidt ydmyg og kom ned på jorden til os andre.”
”Scooter, det var for sjov..” Justin giver Scooter et facepalm og det udvikler sig til en mindre for sjov slåskamp. Indtil Pattie griber ind og stiller sig imellem de to.
”Tak..” pruster Scooter. ”Han er hurtigere, end han var for 5 år siden..”
”Vi må hellere komme afsted!” siger Pattie. ”Der er kaffe, kage og forældreinformation i et eller andet auditorium om 5 minutter. Vil du med, Scott? Jeg ved godt, du ikke er Justins ’forælder’, men managers må også gælde som noget..”
De efterlader jer alene og I står og overvejer jeres liv i et par sekunder, inden Justin afbryder stilheden; ”Nåmen...” siger han akavet. ”Vil du have en sodavand?” spørger han og kaster en dåsecola hen til dig, før du når at svare.
Du griber den, trækker på skuldrene og siger tak. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...