Det er så her vi bor

kan det overhovedet betale sig at være placeret?

24Likes
19Kommentarer
2930Visninger
AA

18. sygdom



 

jeg ser mig selv for mange år siden
blive spurgt om jeg har kvalme eller hovedpine?
og bare svare ja 
fordi jeg ikke kendte forskellen
jeg ville bare stikke en tandbørste i halsen når jeg havde det skidt
uanset om det var benet eller tænderne der gjorde ondt
for smerte var vel smerte
og det hele kunne være lige godt
jeg ser mig selv læse bøger om funktioner
og jeg ser mig selv fungere som der står i dem
og stole på det selvom det ikke altid går op
for jeg er ikke født som meget andet end naiv
og observerende og altid syg
jeg ser tiden gå
trækker streger på væggen for hver sygdom jeg har 
begynder at finde overspringshandlingerne mere og mere vanskelige
hvad skal jeg svare
når læreren spørger hvorfor jeg bliver ved med at være væk
når lægen spørger hvorfor jeg bliver ved med at dukke op 
og mine smerter bliver værre
nu ser jeg mig selv vente hele dagen på at det bliver aften
for timerne går så langsomt med et hoved af beton
det gør det ikke nemmere at det trækker mig mod jorden
men i det mindste har jeg lært hvad jeg fejler
i det mindste kender jeg folk der ved det endnu bedre
og jeg er god til bare at lægge mig ned og sove til det bliver mørkt
så jeg ikke længere behøver have dårlig samvittighed
jeg ser mig selv for mange år siden 
spørge mig selv om jeg har kvalme eller hovedpine?
og jeg hører mig selv bare svare ja
ikke fordi jeg ikke kender forskellen
men fordi jeg er for træt til at forklare

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...