Det er så her vi bor

kan det overhovedet betale sig at være placeret?

24Likes
19Kommentarer
2897Visninger
AA

14. spilledåse




bagest i en tvedelt bus
jeg svajer for den bumler som et gammelt tog
det er lige før jeg kaster op
alt jeg nogensinde har indtaget ligger i maven
og hober sig op  og sparker for at komme ud
det gør ondt men jeg vil ikke give mig
for det var noget jeg var nødt til at gøre
dengang jeg slugte det
hele køer og grise og en masse stakkels planter
de ville alligevel have været visne nu siger jeg til mig selv
men jeg ved godt jeg lever i en spilledåse
og jeg er ballerinaen der drejer men aldrig flytter sig
bussen er kørt ned i en grøft og brummer brummer
jeg beslutter at stige ud og trille hjem
skyder tanken væk om hvad de mon kan have brugt til at lave hjulene
og ruderne og gulvet og sædernes snavs
jeg kan klare mig uden de grimme dæk
de lever nu kun i skyggen af mig
og maden tager runder
jeg er en vaskemaskine og så en tørretumbler
går i hak men kommer endelig ind i mit hus
hvor der er endnu en maskine som jeg
og jeg smider al maden derind
det kradser forfærdeligt da jeg trækker det op af maven
hvorefter jeg river alt mit hår ud men ikke af skam: af stolthed
en løvemanke er kliché
og jeg kan stå oprejst foruden
så giver det et svaj i kroppen da jeg vælter
og jeg er forhindret i at tænke på hvor mange af mine celler
der skal på overarbejde for at fikse alle de sår
der kommer når jeg rammer gulvet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...