Det er så her vi bor

kan det overhovedet betale sig at være placeret?

24Likes
19Kommentarer
3071Visninger
AA

19. solcelle



 

midt i heden er en halvkold dag pludselig dukket op
jeg har kuldegysninger men slukker stadig ikke for ventilatioren
suger kulden ind for at lagre den
jeg er ikke en solcelle
jeg er ikke multifunktionel og heller ikke velfungerende
i stedet er jeg kold hud kolde organer
og min krop er fyldt med spændinger
udenfor synger en ugle indenfor synger min bror
er jeg taknemmelig nok finder jeg mig i for meget
trækker mine skuldre op om ørerne og prøver på ikke at tænke
prøver så hårdt at jeg kortslutter
hvad hvis alle solcellerne på taget gjorde det
hvad hvis jeg var en solcelle
nedenunder mjaver en kat ovenover gynger mine planter
kokosnødderne svinger ind i hinanden 
klonk klonk kulde klonk klonk klonk
jeg er distraheret
putter mig ned under dynen
jeg gentager mig selv
det er det samme hver eneste dag
fryser eller sveder er vågen eller sover
hvorfor keder jeg mig så meget 
hvorfor tænker jeg ikke klart
nu kører jeg for alvor på højtryk
som når en computer begynder at puste og varme et skød
men min computer er som den eneste helt rolig
en nyligt installeret solcelle
hvad     er     jeg     blevet     ?
jeg er blevet afinstalleret 
jeg er blevet genstartet
jeg er blevet mågeklattet
jeg er blevet afbleget
jeg er skæv

og så spænder jeg lidt for meget i armen
så har jeg lidt for mange tics
det er som om ingenting fungerer
jeg har glemt at fryse
jeg har glemt at lagre
og i nat når jeg ligger med insomnia stiger temperaturen
og jeg fortryder at jeg ikke nød det da jeg sad og frøs

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...