WHY ME?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 12 jan. 2016
  • Status: Igang
Isabella giver college en chance, selvom hun helst vil være fri. På college får hun en værelseskammerat som er total modsat hende. Fester hver weekend, drenge og fester igen. Isabella prøver at koncentrere sig om hendes egne ting, indtil en dreng gør det umuligt for hende.

6Likes
4Kommentarer
1418Visninger

2. 2

BELLA'S P.O.V

 

Vi har endnu ikke sagt et ord til hinanden, siden hun spurgte mig, hvor kasserne skulle stå. Vi er nu inde i butik nummer 2, og jeg kan se at hun altid er på vej hen til mig for at sige noget, men vender så om igen når hun er 2 meter fra mig. Min mor prøver en masse kjoler, og jeg leder nu bare efter sko. Det vil også se lidt mærkelig ud, at en som mig leder efter en kjole. Det ser også mærkeligt ud, når min mor og jeg går ved siden af hinanden. Hun er i en fin mørkeblå kjole, og jeg er i joggingbukser og en hættetrøje. Mit hår er bare sat op i en stram hestehale. 

"Har du set denne her, Isabella? Jeg tror, den vil passe dig perfekt." Siger hun og viser en pastelfarvet lyserød kjole frem. Jeg takker nej, da jeg aldrig vil komme til at bruge den og siger så at jeg går over i skobutikken lige overfor. Der er en masse fede sko, men jeg tænker at jeg måske mangler et par sandaler, til sommeren. Jeg har jo allerede 3 par sko med, som jeg kan bruge nu, til vinteren, men de vil være for varme til sommeren. Jeg ender med at lede i 30 minutter og giver så op, og finder min mor igen.

"Isabella, jeg synes virkelig, at du bare skal prøve denne. Og hvis du så ikke kan lide den, kæber vi den ikke, og hvis du kan lide den, skal jeg nok betale." Jeg kigger på hende og minder hende om vores seneste skænderi. "Eller du kan købe den for dine egne penge." Jeg tænker over det, og beslutter mig så for bare at prøve den. Jeg tager den fra hende og forsvinder ind i omklædningsrummet. Efter 5 minutters kamp om at komme ned i den, får jeg den endelig på. Jeg går ud og ser mig i spejlet. Min mor studerer mig bagfra. Den sidder stramt over hele min krop, og jeg føler, at den er for kort, selvom den nok ikke er det. Alligevel tager jeg fat i enden af kjolen og prøver at trække den længere ned. Min mor ligner en der har set et spøgelse.

"Isabella. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Den er smuk. Du er smuk." Siger hun og vender mig. "Prøv at tage dine sko af." Jeg gør som hun siger, og hiver ned i kjolen en gang til. "Du må eje den, Isabella. Det er du nødt til." Siger hun med store øjne.

"Jeg ved ikke helt, jeg kommer ikke til at bruge den. Den er alt for kort. Og alt for stram også." Siger jeg og kigger ned af mig selv. Den er ikke grim. Men den er ikke mig.

"Tænk over det." Siger hun og jeg vender mig om. Jeg får øje på 5 drenge, som går lide ude foran butikken. De får alle sammen øje på mig og 3 af dem pifter. Jeg kan mærke varmen i mine kinder breder sig. En mørkhåret med krøller pifter ikke. Dog giver han mig elevatorblikket og jeg bliver genert, og bider mig selv i læben. Gammel vane. Jeg stormer ind i omklædningsrummet og trækker gardinet for. 

"Jeg skal ikke have den, ellers tak mor." Siger jeg og prøver at komme ud af kjolen så hurtig som muligt. Min mor svarer mig ikke, men det jeg tager mig ikke af det. Jeg gemmer mig i min hættetrøje og går ud af omklædningsrummet. Min mor kommer imod mig med en pose.

"Hvad har du købt?" Spørger jeg nysgerrigt, og kigger ud af butikken for at se om han stadig står der. Om de stadig står der. Men de er væk.

"Ikke noget, bare en kjole, som var sød." Siger hun og går ud af butikken. Vi går rundt i yderligere 30 minutter og jeg kunne falde om, hvert sekund. Jeg kan mærke at jeg bare skal hjem og slappe af.

"Mor, kan vi ikke tage hjem nu? Jeg er virkelig træt." Hun gør sig enig med mig, og vi går ud til bilen. 

***

Vi går ind på mit værelse. Min mor gør det kun, for at være sikker på at jeg komer helt ind. Jeg er ikke 9 år, så jeg forstår hende ikke helt. Der ligger ting på den anden seng, da vi kommer ind, så hun må have været her, mens vi var væk. Min værelseskammerat.

"Jeg skal lige bruge toilettet sige hun, og forsvinder derind. Jeg finder kassen med alle mine bøger, og stiller dem over på mit skrivebord. Værelset er okay stort, der er 2 skabe, 2 skriveborde, 2 senge og 2 toiletter. Så er der også hylder som bare hænger på væggen. Døren åbner med et brag, og jeg taber min yndlingsbog på jorden. 'The fault in our stars'. Jeg har læst den bog 10 gange, eller sådan noget. Jeg kigger på døren og ser en pige med stort, sort, fyldigt hår komme ind. Hun er høj, har tatoveringer på hendes ene arm, og har en kraftig rød øjenskygge på, med en kæmpe klat eyeliner. Hun griner til en på den anden side af døren, men jeg kan ikke se hende. Endelig får hun øje på mig. Jeg sidder på jorden med 'TFIOS' i hånden.

"Hey, du må være min roomie!" Siger hun og klapper i hænderne. Hun krammer mig, lige da jeg når at rejse mig.

"Hej, jeg er Isabella. Du kan bare kalde mig Bella." Siger jeg og smiler, efter hendes kram.

"Jeg er Lydia, men du kan bare kalde mig Roomie." Siger hun. Roomie, lyder mærkeligt, så vil jeg hellere kalde hende Lydia. "Jeg laver bare sjov, bare kald mig Lydia, jeg har ikke rigtigt en kælenavn." Siger hun og blinker. "Hey, vi er ved at tage til en fest, hvorfor kommer du ikke med?" Siger hun og jeg kigger underlgit. Fest? Jeg kigger på klokken og den er allerede 18:30, så det er måske ikke så underligt en fredag aften. Personen ude fra døren træder ind, og det er ham med krøllerne fra centeret. Jeg mærker hurtigt mine kinder blive varme igen, og jeg træder et skridt tilbage mens jeg bider i min læbe. Han kiger på mig og rynker hans pande. Hans synes sikkert jeg ikke er atraktiv mere, efter han havde set mig i centeret med den kjole. Jeg ville ønske jeg havde den på lige nu. Jeg retter min opmærksomhed mod Lydia igen. Hun må have set mine øjne på drengen, da hun så siger:

"Ej, undskyld. Bella, det her er Harry, Harry, det her er Bella." Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg smiler bare og kigger jorden. "Hvad så med den fest?" Spørger hun igen og går over i hendes skab. Hun har allered pakket hendes tøj ud. Der hænger bare korte kjoler derinde, og nu hvor jeg kigger på hendes tøj, får jeg kuldegysninger. Hun må da fryse. Hun har en crop-top på, som er helt sort, sammen med et par røde shorts.

"Ellers tak, jeg fester ikke rigtig." Siger jeg og mærker Harry's øjne på mig. Jeg kigger ned i jorden. Han griner af mig og skynder på Lydia. Jeg kigger på ham og ser at han stadig griner for sig selv. Er det fordi jeg ikke fester? Jeg vælger at ignorere det.

"Er du sikker? Det bliver vildt fedt i aften, alle kommer!" Siger hun og ser hvilken kjole hun skal tage på.

"Ja, ellers tak. Jeg har ikke spist endnu, og jeg har slet ikke pakket ud endnu."

"Det kan du gøre imorgen. Du kan bare komme efter du har spist, festen er hele natten." Wow, hele natten? Det må være udmattende. "Plus, du kan lære en masse at kende. Som sagt, alle vil være der." Siger hun og smiler. Hun virker nu meget sød. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, for jeg drikker jo ikke. Men du behøver jo heller ikke at drikke, fortæller jeg mig selv. Det er rigtigt. Og du kommer til at møde en masse mennesker, det er jo fedt. Så bliver du ikke en outsider, får jeg fortalt af mig selv igen. Det er også rigtigt.

"Jeg ved ikke helt, måske." Svarer jeg, og sætter bogen på plads på hylden.

"Er det TFIOS?" Spørger Lydia. Jeg nikker.

"Alle snakker om den, men jeg har aldrig læst den." Siger hun. Harry ryster på hovedet, som for at fortælle at han heller ikke kender til den. 

"Jeg skifter lige, 2 sek." Siger hun og forsvinder ind på hendes toilet. Hun efterlader mig og Harry alene på værelset. Det er allerede akavet. Jeg tænker bare på, hvornår min mor kommer ud fra toilettet. Hun har været der i lang tid. Men alligevel vil jeg ikke have, at hun kommer ud. Harry skal ikke se hende. Jeg ved ikke hvorfor, ik' spørg mig.

"Du har en masse bøger." Kommer det fra Harry, som har sat sig på Lydia's seng. Hans stemme er mørk og lidt hæs. Jeg får det lidt mærkeligt, da jeg vender mig om og ser han kigger på mig. Min krop føles som, den smelter. Men Harry er ikke min type. Han har masser af tatoveringer, og få piercinger. Jeg nikker, og kigger ned i gulvet igen. 

"Har du læst dem alle?" Spørger han, og jeg siger bare "mmh."

Lydia kommer hurtigt ud igen, med en alt for kort kjole. Hun har puttet mere make-up på, end hvad hun havde før. Harry rejser sig, og følger efter hende hen mod døren.

"Bella, adressen er AddisonWay 23, du kommer bare. Jeg håber vi ses." Siger hun og forsvinder ud af drøen med Harry bag sig. Er de mon kærester? De ville se godt ud sammen. Begge to med tatoveringer, og de virker begge to ret store. Sådan personlighedsmæssigt. Min mor stormer ud fra toilettet.

"Så gik de endelig. Var hun sød? Og var han sød?" Spørger hun og smiler til mig. Hvis hun havde set hans udseende, havde hun slet ikke smilt. 

"Hun var meget sød, og han var vidst.. Okay, tror jeg." Siger jeg neutralt. Eller prøver i hvertfald. 

"Hvad skal du iaften? Du tager ikke til festen vel?" Spørger hun og går hen mod døren. Selvfølgelig vil hun have, at jeg bliver hjemme. Sandheden er, at jeg ikke ved det selv. Jeg er ikke sådan en som kn lide fester, men jeg får måske et par venner, og det vil være rart. Måske kan jeg finde nogen, som har de samme timer som mig.

"Nej, jeg bliver hjemme." Siger jeg, stadig i tvivl. Hvis jeg tager afsted skal hun ikke vide det.

"Super. Bare ring eller skriv, hvis der er noget, ikke Isabella?" Jeg nikker, og ser hende langsomt forsvinde ned af den lange gang. 

 

Okay. Aftensmad. Hvad gør jeg? 

***

Jeg ender med at gå 20 minutter indtil jeg finder en café, som har åbent nu. Jeg bestiller bare en gang nachos, og sidder på min mobil.

*Hvordan går det indtil videre?" Skriver Bailey.

*Det går vel okay. Jeg har mødt min roomie.* Skriver jeg og bruger Lydia's ord.

*Er hun sød? Og hvad med drenge? Nogle som overgår Chris.*

*Hun er meget sød. Hun er bare lidt anderledes end mig, men anderledes kan være godt nogle gange.. Hun har spurgt om jeg vil med til en fest i aften..* Skriver jeg, og ignorerer hendes spørgsmål om drengene.

*Ej, seriøst? Hun er nok en af de populære! Tag så meget med til festen, og duv il aldrig sidde alene i cafeteriet.*

*Jeg ved ikke helt. Hun er nok ikke sammen med sådan nogle som mig. De klær' sig lidt mærkeligt. Det er ikke for at kritisere dem, men de klær' sig lidt billigt.*

*Ikke for at kritisere dem? Haha, du kritiserede dem jo lige. Ej, men tag med Bella. Du vil ikke fortyde det. Hvis det er kedeligt kan du bare tage hjem igen.*

*Er stadig i tvivl.. Skriver til dig når jeg finder ud af det. Ses*

*Ses*

Jeg går hjem fra caféen, og klokken er allerede 20:00, da jeg kommer ind på mit værelse. Jeg sidder i 10 minutter og prøver at læse TFIOS igen. Mine tanker kører hele tiden hen på den fest. Skal jeg tage afsted? Jeg beslutter mig for at se hvor lang tid det tager at gå. Det tager 40 minutter, så det springer jeg over. Jeg går på toilettet og ser at min mor har lagt en pose i skabet bag spejlet. Jeg tager noget lyserødt ud, og ser at det er den pastelkjole, jeg prøvede i centeret. Jeg prøver den på, og trækker den ned til mine knæ'er. Jeg kigger på min mobil, om der går en bus til AdissonWay, og det gør der om 10 minutter. Jeg overvejer om jeg skal skynde mig, eller vente til den næste, så jeg kan gå i bad inden. Men jeg skynder mig at tage min Nike sko på, låser døren og jogger langsomt mod busstationen. Huset er kæmpe og jeg tror, at det er et frathus. Der begyndte at larme allerede efter 10 minutter i bussen, og der beygndte jeg allerede at overveje at tage hjem. Jeg skal ikke drikke, jeg vil bare finde nogle venner. Jeg går igennem en kæmpe forhave, hvor der er nogle der brækker sig ved en busk. Nogle står og, ja kysser op ad muren til huset. Jeg går hurtigt forbi parret, og kigger rundt inde i huset. Alle står og snakker med nogle, og alle har en rød kop i hånden. Jeg vender mig om og ser pigen, som brækkede sig lige før, gå imod mig. Jeg prøver at rykke mig, men hun tørrer bræk fra hendes hånd, af i mit hår, og jeg føler selv at jeg skal brække mig lige nu.

"Pænt hår." Siger hun tydeligvis fuld, og forsvinder ind i mændgen. Klokken er kun 21:30 og folk er allerede helt væk.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...