STEP BY STEP [h.s] PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 9 dec. 2015
  • Status: Igang
alting, er på et tidspunkt ingenting / dét sker, når man mindst forventer det / og det gør ondt.

*cover credit til @This is me

81Likes
61Kommentarer
28556Visninger
AA

8. KAPITEL TRE - PART TO

»HVORFOR JEG ER grov, siger du-«

En kulde skød mig lige i hovedet. Harry drejede rundt på stolen igen, men denne gang var hans hænder stadig samlede foran hans hage. Albuerne hvilede på armlænene. Hans stol knirkede i rundturen: på en skræmmende måde.

»Grov,« mumlede han, som om han smagte på mine ord. Udenfor blev der dystert og jeg kunne se ud af vinduet, at skyerne trak sig hurtigt sammen ovenover kvarteret. Han lukkede øjnene i - blot i få sekunder. Han åbnede dem hurtigt og stirrede direkte ind i min nu rystende krop.

»Jeg er ikke grov, min kære-« sagde han og lagde hænderne på bordet. Han skubbede sig langsomt op af stolen, uden at fjerne sit blik fra mig. Jeg havde lyst til at løbe ud af døren, men der var noget som holdt mig tilbage. Jeg fik slået mit blik ned på hans fingre: lange, smalle og frygtindgydende fingre. Han havde store hænder. »Jeg er alt andet end grov.« Han bevægede sig rundt om sit store mørke-træbord, uden at fjerne sit blik fra mig.

»Okay, rolig nu. Det var bare for sjov,« sagde jeg hurtigt, da jeg kom til mig selv. Jeg tog mine hænder ud foran mig, som et slags beskyttelse. Hans mundvige steg en halv millimeter, mens han langsomt og truende kom hen imod mig. »Harry!« panikkede jeg og tog fat i dørhåndtaget bag mig.

»Emily - Emily - Emily,« sagde han og greb ud efter min arm. Hans tag var stærkt, alt for stærkt. »Stakkels lille Emily..« Han strammede sit greb og pressede min krop ind mod hans. Hans øjne forlod mig aldrig. Hans mund var presset sammen i en streg.

»Harry, jeg skal-«

»DU skal INGEN steder.«

Han sparkede til døren bag mig så den smækkede i. Jeg kunne høre låsen gi’ sig, mens vores blikke var smeltet sammen. Hans blik strammede sig for hvert sekund vi stirrede på hinanden, indtil jeg skreg af smerte i min arm.

»Slip mig!« Jeg slog min frie arm ind mod hans bryst.

»Du skal slet ikke begynde på det dér,« vrissede han med sit hoved få centimeter fra mit. Vi kiggede på hinanden i en forfærdelig stilhed. Regnen begyndte at slå mod regnen i et hidsigt tempo. »Har du nogensinde set hvor mine tidligere klienter er nu?« spurgte han med et skummelt smil. En klump formede sig i min hals. Kvælende.

»Du mener vel ikke, at-«

»Lad os sige det på en pæn måde: de fortrød deres valg af opførsel imod mig.«

 

 

Jeg vågnede ved lyden af noget der larmede skrækkeligt meget. Tæt på mig. Jeg så rundt på værelset i panisk tilstand, indtil jeg så vækkeuret der var sat på 06.00. Jeg slog det fra i håb om, at jeg kunne sove længere. Men den gik ikke, for da jeg hørte nogle skridt udenfor mit værelse - steg jeg ud af sengen i ren reaktion på at det skulle være Harry.

»Jeg håber du er vågen!« råbte stemmen derude. Yes, det var skam Harry.

»Det er jeg.« mumlede jeg og strakte mig. Min arm gav et jav’ i hele kroppen, så jeg krøb stille mine arme rundt om mit bryst. Jeg så forvirret ned på den, og opdagede et gul-blåt mærke cirkle sig rundt om min arm. »Hvad fanden?« sagde jeg til mig selv.

Jeg greb fat om mærket og gik hen mod det store spejl, som lignede en forklædning til mit skab. Min hånd faldt langs min krop, mens jeg nærstuderede det blå mærke.

»Hvordan?« tænkte jeg højlydt og tegnede blidt med en finger rundt om det.

»Få noget dansetøj på og kom direkte til træningsrummet.«

Jeg kunne smadre Harrys ansigt, for at være så kommanderende. Det var da helt sindssygt. Og irriterende.

 

Jeg listede ind i danselokalet let på tå i mit ballettøj, mit hår var sat op i en hestehale og mine sko sad som de skulle. Mit blik mødte Nialls. Han stod henne i hjørnet med Louis, hvilket ville sige: ingen Harry! Jeg smilede til dem.

»Godmorgen Em,« hilste Niall som kom trippende mod mig. Han havde nogle stramme strømpebukse-lignende-shorts på. De var sorte. Han var topløs, hvilket kun gav hele dagen - eller de næste par timer - en god udsigt.

»Godmorgen-«

»Nok med de morgenhilsner! For lidt ballet,« råbte Louis efter os. Vi grinede begge to. Niall greb min hånd og bukkede sig forover yndefuldt, før han trak mig stille ud på midten af gulvet. Det undrede mig faktisk lidt, hvorfor han ikke have opdaget min arm endnu. Men alligevel gjorde det ikke noget, for jeg vidste ikke engang selv hvad der var sket. Det sidste jeg husker var, at jeg snakkede med Harry og der regnede.

»Og én, to og tre.« tællede Louis før han startede musikken. Jeg så nervøs på Niall. Han så roligt på mig, mens han hviskede ‘bare følg mig og musikken. Eller mine abs’, mens han blinkede med det ene øje. Jeg rødmede. Selvfølgelig.

 

You're not alone, together we stand / I'll be by your side, you know I'll take your hand / When it gets cold and it feels like the end / There's no place to go, you know I won't give in / No, I won't give in /Keep holding on / Cause you know we'll make it through, we'll make it through / Just stay strong / Cause you know I'm here for you, I'm here for you / There's nothing you can say / Nothing you can do / There's no other way when it comes to the truth / So, keep holding on / Cause you know we'll make it through, we'll make it through

 

Niall stoppede pludselig op midt i alt og slap min krop fuldstændig. Han så på mig forskrækket. Nej, ikke mig. Min arm.

»Emily? Det der, det var der ikke igår. Hvem har gjort det?« spurgte Niall mens han greb fat om min arm. Hans øjne sitrede sig fast på min hud. Han så skræmt ud, mens han undersøgte skrammen.

»Er det Harry?!«

»Niall, det ved jeg ikke..« hviskede jeg. Han så op på mig med store øjne, mens han langsomt slap grebet om min arm.

»Det er nok. Nu spørg’ jeg den idiot af en krøltop. Han skal ikke slå på nogen som helst, og slet ikke dig.« konstaterede han idet han vendte sig om og løb ud af lokalet. Louis så på mig. Han var også skræmt. Enten over Nialls reaktioner, eller hvad Harry åbenbart havde gjort. Jeg havde ikke selv svaret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...