STEP BY STEP [h.s] PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 9 dec. 2015
  • Status: Igang
alting, er på et tidspunkt ingenting / dét sker, når man mindst forventer det / og det gør ondt.

*cover credit til @This is me

81Likes
61Kommentarer
28523Visninger
AA

13. KAPITEL SEKS - PART ET

»HVORFOR ER DU bange for at sove i mit værelse?«

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg kunne ikke bare stå og sige, at jeg rent faktisk troede han ville voldtage mig. Så ville han for sure do it. Han ville være endnu mere vred than ever.

Vi sad i bilen. I stilhed og det var specielt akavet. Jeg tillod mig selv at sidde i hans bil, selvom han havde opført sig uacceptabelt i restauranten. Han havde stadig min mobil, så chancen for at Niall var ved at freak out var meget høj. Ekstremt.

»Svar mig nu bare,« sukkede han dybt. Han virkede frustreret, og som om at alt hans vrede var væk. Kun irritation var efterladt i hans sjæl.

»Jeg har aldrig sovet med en dreng i samme seng, oka-«

»VENT HVAD?!« udbrød Harry mens han hakkede bremsen i bund. Jeg for forover og satte hænderne på instrumentbrættet. Harry så på mig med store, tekoppe øjne. »Vil det sige, at du også er.. Du ved.. Ja?«

Jeg nikkede og så pinlig berørt ned. Jeg kunne let høre hvordan han prøvede at gemme sit grin, fordi han nok havde en lille smule hjerte tilbage, så han vidste at det var pinligt nok i forvejen.

»How is that even possible?« hviskede han.

»Jeg har bare ikke følt mig klar.« vrissede jeg. Det var alligevel ikke hans sag, for det var i hvert fald IKKE ham som skulle få æren. »Kan vi ik' bare komme hjem og sove?«

"Jo," svarede han forbavset og begyndte at trille ned af vejen igen. Ingen af os sagde et ord. Nattens stilhed og mørke faldt om bilen og herinde. Dug på ruden.

 

»Harry?« spurgte jeg efter lidt tid. Han nikkede, det kunne jeg se ud af øjenkrogen. Vi havde ikke lagt et øje på hinanden siden vores forrige snak. »Jeg tænkte på om jeg måtte gå en lang tur i morgen. Bare for at være lidt alene.«

»Jo da - I guess. Men hvis jeg spotter dig med Niall, eller opdager det efterfølgende-« sagde han bestemt. Denne gang følte jeg hans blik på mig. »Så slutter din karriere samme tidspunkt. Jeg smider dig ud, uden penge eller noget til at finde hjem på. Forstået?« spurgte han. Jeg så på hans hænder - de lå spændte omkring rattet.

»Yes.«

 

 

»Harry?« hviskede jeg mens mine øjne prøvede at spotte ham i mørket. Han så lige foran mig. Det kunne jeg mærke af varmen fra hans krop. Jeg rystede. »Sover du?«

»Næsten.«

Jeg sukkede lavt og lukkede mine øjne i. Jeg kunne overhovedet ikke sove, i hvert fald ikke i hans seng. Han virkede ikke som om, at han ville lave noget. Bare sove. Jeg troede han ville noget mere.. You know.

»Hvad er der galt?« spurgte han. Han bevægede sig om på ryggen, så silhuetten af hans hovede kunne ses af måneskinnet udefra. Det røg lige igennem vinduet og ned på os. Hans læber lå som to stykker papir der var limet sammen.

»Jeg kan ikke sove,« hviskede jeg.

»Hvad plejer du at gøre, når du ikke kan sove?« spurgte han. Hans øjne åbnede sig langsomt. Det var som om, at hans øjne lyste værelset grønt. Jeg kunne se ham, tydeligt og hvert et hårstrå på hans arme og hoved. »Så kunne vi gøre det. Vi har hele natten,« og han vendte sig om idet han snakkede videre. »Bring it on.«

»Jeg plejer at snakke med hvem jeg end kan enten ringe til, eller hvis personen selv er der.« Forklarede jeg med et svagt smil på læberne. Jeg mindes de gange Liam og jeg lå i min seng og snakkede til langt ud på natten. Eller mine veninder og jeg.

»Hvad vil du så snakke om?«

»Fortid,« hviskede jeg forsigtigt. Der blev stille fra hans side. Hans læber trak sig sammen og en dyb vejrtrækning begyndte at komme fra ham. Han var anspændt. »Altså-«

»Jeg ved hvad du mener. Okay. Jeg skal nok starte,« sukkede han. Hans læber så pludselig tørre ud i måneskinnet og hans stemme virkede som om, at hans hals var tør. Eller at der sad en klump i halsen på ham. »Jeg er født og opvokset i Holmes Chapel, England. Jeg har en søster, en mor, en far og min stedfar. Jeg har ikke længere kontakt til dem. Slut,« sagde han hurtigt. Jeg så forvirret på ham, selvom han nok ikke så det.

»Hvorfor har du ikke kontakt med dem længere?« spurgte jeg og lagde dynen længere op omkring mine skuldre. Han trak i sine og vendte hovedet mod mig, mens han søgte øjenkontakt.

»Jeg var vel ikke den dreng de ønskede. Så skred jeg og blev en af de største managers i historien,« fortalte han. »Jeg var vel en bølle. En der aldrig fulgte reglerne, og det brød min mor sig ikke om. Hun virkede til at hade mig, for den jeg var. Eller troede jeg var. Nu er jeg det, som jeg vil være. Rig og velfungerende,« fortalte han. Jeg kunne ikke se hans ansigt længere for lyset bag ham. Men han kunne se mig. Så jeg smilte.

»Vil du ikke gerne se din familie igen? Altså fortælle dem alt der er sket, og få det hele på det rene igen?«

»Nej, ikke sådan rigtigt. Eller jo, men de vil ikke forstå. Aldrig,« sagde han med tvivl i stemmen. Jeg vidste med det samme, at det var faktisk noget han drømte om. At se hans familie igen.

»Hvorfor tager vi ikke derud i weekenden? Jeg kan være din støtter, hvis det nu skulle gå galt. Hvad siger du til det?« Foreslog jeg med et smil, så han var sikker på at jeg mente det. Hundrede procent.

»Vil du det?« Han lød som en lille dreng som lige fik en åbenbaring, om at folk rent faktisk ville lege politi og røver med ham.

»Ja da. Det er da det mindste jeg kan gøre, når jeg bor her og du giver mig succes.«

»Udover at holde dig væk fra Niall,« hviskede han. Vi slog begge en svag latter, men jeg vidste at han mente det. Det var bare stadigvæk noget som han IKKE skulle bestemme.

»Vil du love mig én ting, Harry?«

»Det kommer an på hvad,« svarede han.

»At du ringer i morgen tidlig og aftaler det med dine forældre.«

»Ja ja,« hviskede han. »Mor,«

Vi lo.

Og ikke lang tid senere faldt vi begge to i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...