STEP BY STEP [h.s] PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 9 dec. 2015
  • Status: Igang
alting, er på et tidspunkt ingenting / dét sker, når man mindst forventer det / og det gør ondt.

*cover credit til @This is me

81Likes
62Kommentarer
29009Visninger
AA

10. KAPITEL FIRE - PART TO

»DU ER UTROLIG.« 
Jeg slog mit blik om bag mig. Nattens dulme mørke var sænket sig inde på mit værelse, og kun en svag natlampe lyste på mit natbord. Jeg sad ved skrivebordet. Harrys muskuløse ansigt var omridset af svag lys. Kæberne. 
»Hvad mener du?« spurgte jeg forvirret og slog blikket ned på hans krop. Selvom klokken var tæt på midnat, stod han stadig i sit jakkesæt. Sort og hvidt, med guldkant ved brystlommen. Initialer. Et skævt smil formede sig i mørket på hans læber. 
»Du afslørede mig ikke foran Niall og Louis. Klogt valg, min kære. Klogt,« hånede han med smilet tværet længere ud på ansigtet. Fjols. Han smagte på ordene med en rynke henover panden. »Hvorfor gjorde du det ikke? Du vil få hævn, og hævn føles godt.« 
»Harry-« sagde jeg og tog en dyb indånding. »Jeg kan ikke huske noget fra igår aftes, udover da jeg gik ind til dig. Alt andet er væk. Jeg ved ikke engang hvordan jeg kom i seng,« sagde jeg i en lang køre. Jeg rejste mig op og skubbede stolen ind til bordet. Mit blik fangede hans og en ubehagelig kildende følelse i maven byggede sig hurtigt op. 
»Jeg ved det,« grinte han. »Hvorfor tror du at jeg ikke er anmeldt endnu? Ingen ved noget,« hans blik fortsatte sig ind i mine øjne. Nærmest tvang. Jeg følte mine øjne blev låst i hans magt. 
»Stop.« Min mund dirrede. »Harry, nej!« panikkede jeg, da følelse af vægtløshed bredte sig ind over min krop. Jeg havde ingen kontrol over mig selv. Hans mundviger steg uhyggeligt op i en bue - smilehullerne - og de hvide tænder skinnede i nattelyset fra vinduet.
»Måske burde jeg fortælle dig reglerne i dette hus?« foreslog han og tog et skridt tættere på mig. Jeg ville have rykket mig væk, men jeg kunne ikke. »1) Du dater, eller flirter IKKE med nogle her. Kun med mig, hvis det skulle være. 2)Du holder dig væk fra din dansepartner. 3) Du hører efter mine ord. Forstået?«

Nialls hænder lå stift omkring mine hofter, mens vi dansede let på tå. Vi havde gennemført jazz delen flere gange nu og Louis var tilfreds. Nu stod vi bare med balletten. 
Hans øjne. Harrys. Det stirrede på mig, henne fra hjørnet hvor Louis havde sat ham. Det lignede han prøvede at brænde Nialls fingre af mig, bogstavelig talt. Hans blik var som tusinde tændstikker der svitsede Nialls fingerspidser af. Langsomt.
»En-og-to-og-en-og-« 
Sådan kørte det hele tiden ud af Louis’ mund. Det var blevet en ting, som man rent faktisk opfattede men aldrig lagde mærke til. Det var psyken selv. Det var noget af det, som jeg elskede mest ved at danse. At man til sidst bare kunne det, selvom man måske var nervøs for at fejle. Psyken ved ALT. Den skal bare graves frem, og det resultere beskidte negle. 

Jeg elskede at danse. Det var mit ting. Livsglæde. Niall havde fortalt mig historien bag hvorfor han blev danser, og hvordan hans forældre var sådan imod det. De var skilt. Og han havde en storebror, Greg. Han var onkel til Theo. Alligevel boede han i England med Louis, for ellers kunne han ikke nå sine kommende mål. Det var trist. At han heller ikke kunne være med familien, men at målene ikke indeholdt at danse med en pige. Mig. Jeg følte mig efterhånden desperat efter at være med i en anden persons drøm. 
»Hvad er dit mål så, Em?« spurgte Niall der lagde et blidt smil over læberne. Han gjorde mine knæ bløde - i forhold til Harrys væremåde. Jeg hadet ham. Ikke Niall. Jeg svarede kærligt tilbage på smilet. 
»Mit mål er at leve af at danse,« svarede jeg enkel. Det kunne ikke være mere enkelt end det. »At danse.« Niall fnes sødt af min måde at forklare det på. Jeg smilte, og det havde jeg altid gjort, når jeg skulle fortælle om min drøm. Eller mål. 
»Vil du slet ikke have en familie? En mand, som kan lede dig i trinene?« spurgte han kækt og så på mig med et blik, som jeg ikke helt kunne regne ud. Enten jokede han, eller så mente han rent faktisk, at han kunne se os sammen. Jeg kunne se det. Men jeg var for genert til at give min egen påstand. 
»Jo, selvfølgelig.« 
»Og vi går i gang igen!« råbte Louis, som kom brasende ind af døren med Harry efterfølgende. Hans blik lå allerede på mig, som et overvågningskamera. Hvis det ikke var fordi jeg vidste Harry kunne se alt og høre alt i huset, så havde jeg helt sikkert selv flirtet med Niall. Jeg turde ikke, og derfor vidste jeg ikke om Niall troede, at jeg slet ikke gad ham. 
»Niall, du styrer dig selv. Ellers vanker der,« gennembrød Harry med sin dybe og hæse stemme. Jeg fik kuldegysninger af den. Niall vendte ansigtet mod mig - hvilket var blindt for Harry - og rullede øjne, før han svarede tilbage med et 'javel' og fandt så hen på sin position. »Jeg mener det.«
»Harry lad dem nu bare danse. Det er jo deres passion, og der skal ligge et tæt knyttet forhold i det. Ellers går det ikke. Det ved du da,« forklarede Louis som også holdt en høj latter indenfor. Vi kunne alle skraldgrine af Harry: problemer var bare, at vi ikke turde. Jo, nok Louis. Men det er aldrig sjovt at grine alene i en fyldt rum. 
»Og du holder bare din kæft. Det dér du hentyder til, er fortid. Forstået?« konstaterede krøltoppen Harold. Jeg så hen på Niall, i ren og skær undren over hvad hans fortid mon havde gået ud på. Hvilke strabadser denne fornemme Harry Styles kunne have udført i sine yngre dage. 
»Senere,« mimede Niall og jeg slog blot blikket væk. Måske var det heller ikke meningen at jeg skulle vide det.. Men alligevel, det var squ' fristende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...