Kære Elias, de første 3 måneder uden dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 29 sep. 2015
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre? Ville du bruge de sidste dage anderledes? Ville du overhovedet falde for ham hvis du kendte konsekvenserne? Havde du troet det om ham? Det havde jeg heller ikke.

Kære Elias er Emma's desperate råb efter hjælp. Efter et kort, men fantastisk forhold med Elias skilles deres veje da Elias drager på efterskole. Emma beslutter sig for at skrive dagbog for at få det hele med.

Følg Emma's travle hverdag, skiftende følelser, humørsvingninger og liv. Kære Elias tager dig med på en stormfuld rejse i Emma's humør og tanker. Kom med bagom en teenagers tanker, handlinger og følelser.

*Baseret på virkelig hendelser, navne er ændret

3Likes
0Kommentarer
642Visninger
AA

3. Dag 2, 16 Juli 2015, klokken 20:54

***

It's like I'm watching you slowly slipping away from me

***

 

Dag 2, 16 Juli 2015, klokken 20:54

Kære Elias.

Jeg har det ikke for godt. Jeg har siddet her et stykke tid og det er gået op for mig. Jeg har det forfærdeligt. Fysisk, altså mit helbred, er fint, jeg er ikke synligt syg. Det er mit hjerte der fejler noget. Mit hjerte græder. Mig selv, min indstilling og mine holdninger hjælper ikke, men jeg har svært ved at give op. Jeg tør ikke give op, give slip og lade dig sejle din egen sø. Jeg er bange for at du forsvinder for altid. Det her er nok den hårdeste forelskelse der nogensinde har ramt mig. Med Niklas var selvfølgelig også slemt, men jeg vidste hvor jeg havde ham, hvor jeg faktisk stadig har ham. Men dig. Jeg er ikke nok inde i dit hoved, jeg kender dig ikke godt nok endnu. Jeg savner dig.

 

I dag har jeg rykket mig. Jeg er ikke længere på mit værelse, faktisk er jeg slet ikke indenfor. Jeg er et sted. Mit sted. Vores sted. Bakken med den smukkeste udsigt om natten. Solen er på vej ned over Måløv og jeg kigger desperat mod dig. Du ser mig ikke. Du er for langt væk. Jeg ved ikke engang om du er hjemme.

 

Det er koldt og jeg knuger mig stadig til håbet om et svar fra dig. Du har set mine snaps. Mine undskyld snaps. Du har set dem, men har du reageret? Nej.

 

Du har sit mine snaps, der inviterer dig med ud i aftenen. Du har ikke set min mystory, så du ved ikke hvor jeg er, og du har ikke reageret på den. Til gengæld lignede det dig der lige før krydsede Toyota krydset. Jeg tror du så mig, men jeg tror ikke du lagde mærke til at det var mig. Jeg ved faktisk slet ikke om det var dig eller ej.

 

Er du klar over hvor helved min dag har været? Det er et døgn til jeg skal afsted. Jeg savner dig, jeg ved ikke hvor vi står længere. Og så har jeg desperat ventet på livstegn fra dig. Bare et eller andet der signalere at vi er okay. Intet har jeg fået.

 

Jeg er også begyndt at tvivle på dig.  Du siger at du ikke har blokeret mig, men alt andet peger på noget andet… Har du blokeret mig? Er du virkelig stadig vild med mig? Har du kunnet lide mig så længe som du siger? Var det virkelig hårdt for dig at skære mig ud af dit liv?

Jeg er så hjerne i tvivl om, hvad jeg skal tro, og hvad jeg skal glemme alt om. Hvis det fortsætter på den her måde, mig der skriver og dig der aldrig svarer, så bliver det hårdt. Nu her er det hårdt for mig, for jeg holder fast i noget, der nok ikke findes længere.

 

Til sidst er det nok dig der får det hårdt. For når jeg først giver op og ligger Elias på hylden, er der ingen vej tilbage.

Xoxo Emma

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...