white - michael clifford

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 13 sep. 2015
  • Status: Færdig
har altid godt kunne lide tanken om sort,
elskede dog tanken om hvid.

24Likes
27Kommentarer
809Visninger

1. ◯

 

white

Har altid godt kunne lide tanken om sort,

elskede dog tanken om hvid.

Måden hun lyste op,

som et hvidt skær.

Hendes hvide T-shirt,

som hun bar første gang, jeg mødte hende.

Hendes hvide sko,

som hun bar første gang, vi gik sammen i den lokale park.

Hendes hvide hår,

som egentligt bare var meget lyst, men som sagt elskede jeg tanken om hvid.

Hendes store hvide smil,

som hun viste mig første gang, jeg fortalte hende en plat joke.

Hendes hvide nederdel,

som hun bar første gang, vi sad overfor hinanden på en lidt for fin restaurant.

Hendes hvide BH,

som jeg så første gang, vi elskede i hendes soveværelse med hvide vægge.

Min hvide hættetrøje,

som hun havde på dagen efter, vi havde elsket.

Hendes hvide knæstrømper,

som hun havde på, da vi så en film og jeg fortalte hende, at jeg elskede hende

Hendes hvide tårer,

som hun græd, da hendes mor fortalte hende, at hendes far var kommet i en bilulykke.

Hendes hvide lommetørklæder,

som hun brugte til, at tørre sine våde øjne.

Den hvide, lille diamant i forlovelsesringen,

som jeg placerede på hendes finger, da hun havde sagt ja til, at leve resten af sit liv med mig.

Hendes hvide, dyre brudekjole,

som hun bar et par år efter alle vores teenage år var ovre, og igen sagde ja.

Det hvide, lille apparat,

som hun havde i hånden, mens hun gik smilende ud fra badeværelset.

Den hvide hospitalskjole,

som hun bar den nat, hun fødte vores elskede datter.

Det hvide tæppe,

som vores datter altid havde om sig.

De hvide løgne hun fortalte mig,

når hun sagde, at hun havde det fint.

Den hvide islagkage,

som hun lavede den dag vores datter fyldte 13.

Den hvide mælk,

som vores datter spildte ud over hende, men hun grinede og sagde, at man ikke skulle græde over spildt mælk.

Savnede det store, hvide smil,

som begyndte at forsvinde.

Den hvide båd,

der sejlede under broen i samme øjeblik, som hun hoppede ud fra den.

Den hvide side,

men den sorte overskrift, der fortalte os, at hun nok ikke kom hjem fra hendes gåtur.

Hendes hvide, kolde krop,

der ikke kunne redes.

Den hvide kiste,

som jeg valgte for hende til hendes begravelse.

De hvide roser,

der lå ved hendes ikke så hvide gravsted.

Det hvide lys,

der ikke længere var at se.

Hun elskede at være hvid,

men hun blev blændet af sig selv.

Jeg elskede at elske hvid,

men blev så blændet, at jeg overså de få detaljer.

De få hvide detaljer,

der kunne have givet os en lysere fremtid.

Det hvide tomrum,

som vores 15 år gamle datter og jeg følte, da vi prøvede at leve videre uden hende, men med tanken om hende.

Hvid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...