Shape Of My Heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2015
  • Opdateret: 10 okt. 2015
  • Status: Igang
Da Andie starter på college, var det sidste hun forventede at det ville komme til at handle om hendes forhold til skolens quarterback Matt. Et forhold mellem de to spirer, mens de begge prøver at overleve college og alt det som det indebærer.

12Likes
15Kommentarer
2341Visninger

2. 1

Gangen var propfyldt med mennesker og jeg kæmpede for at komme gennem mængden, uden at blive væk. En bold blev kastet over hovedet på mig og jeg dukkede mig, mens jeg satte farten op. Jeg så rundt og knugede papiret i min hånd til mig, mens jeg så ned på det. Værelse 91. Jeg så op og på hver dør jeg passerede, indtil jeg stødte ind i en og derfor så frem. “Det må du undskylde”, sagde jeg genert og så op, hvor en høj fyr stod. “Er du ny?”, spurgte han nysgerrigt og kneb øjnene sammen, mens han lagde hovedet på skrå. Det blonde hår var pjusket og han bar en fodboldtrøje, hvor der stod skolens navn på. “Ja, kan du fortælle mig hvor værelse 91 er?”, spurgte jeg genert og så afventende på ham. “Forenden af gangen, første dør til venstre. Så kommer du hen til dit værelse”, sagde han venligt og jeg sendte ham et stort smil. “Tusind tak”, sagde jeg og han kløede sig i håret, mens jeg gik forbi ham og så på dørene. Da jeg kom ned til forenden af gangen, skubbede jeg døren til venstre op. Jeg kom ind på en anden gang og fandt hurtigt værelset. Forsigtigt bankede jeg på døren og trådte bagud. Døren åbnede og en pige stak hovedet ud. Hun havde mørkt hår sat op i en høj hestehale og bar en blå og hvid cheerleader kjole. “Kan jeg hjælpe dig?”, spurgte hun en anelse irriteret og gav mig elevator blikket, inden hun så på mig igen og rynkede panden. “Jeg er Andie, jeg er din nye roommate”, sagde jeg forsigtigt og bed mig selv i læben. Hendes ansigt lyste op og hun åbnede døren helt, så jeg kunne komme ind. “Andie. Jeg er Melanie”, hun rakte hånden frem og jeg tog imod den, hvor jeg trykkede den. “Er du cheerleader?”, jeg pegede på hendes kjole og hun nikkede, mens hun lukkede døren bag mig. “Vil du på holdet?”, spurgte hun nysgerrigt og jeg rystede på hovedet. “Det er ikke lige mig. Er ikke så vild med at stå foran et publikum”, indrømmede jeg og hun nikkede forstående. “Jeg var egentlig på vej ud. Skal øve med de andre cheerleaders”, forklarede hun og gik hen foran et spejl, hvor hun rettede på sit hår. “Vil du med?”, spurgte hun og så bagud på mig. Jeg satte mine ting på den tomme seng og så rundt på værelset. Der var lidt plakater på væggen, ellers var værelset fyldt med Melanie's ting. Jeg så hen på Melanie og nikkede, mens jeg rettede lidt på mit tøj. Hun sendte mig et smil og gik hen til døren, hvor jeg hurtigt fulgte efter hende.

Vi kom hen til fodboldbanen, hvor fodboldholdet var ved at spille. “Hvem af dem er din bror?”, spurgte jeg Melanie, mens jeg så på spillerne. De rendte frem og tilbage, kastede bolden og tacklede hinanden. På den anden side af banen, stod træneren og råbte til dem. “Quarterbacken. Nummer 7”, svarede hun distraheret, hvilket fik mig til at finde ham i mængden. Jeg kunne nærmest ikke se ham, men kunne skimte 7 tallet på hans ryg. Han kastede bolden til en af dem som løb. Han så rundt og strakte sig, inden han så herhen. Vi gik i stilhed lidt, inden Melanie nærmest sang: “hey piger”. Jeg så til siden, hvor vi nærmede os en gruppe cheerleaders. De vendte sig mod os og smilede stort, inden i kor sagde hej til Melanie. De så hen på mig og så bagefter tilbage på Melanie, med et forvirret blik. “Det her er Andie, min nye roommate”, sagde Melanie smilende og pigerne sendte mig alle et varmt smil. “Hyggeligt at møde jer”, sagde jeg stille og deres smil blev større. “Piger præsenter jer selv”, sagde Melanie og fnes, hvilket fik pigerne til at vende sig mod mig og sende mig et undskyldende smil. “Jeg er Liza”, sagde en rødhåret pige og sendte mig et smil. Jeg gengældte det genert, mens en blond pige trådte frem: “jeg er Lara”. “Sophie”, sagde en brunette og sendte mig et kæmpe smil, inden hun så ud på banen. 

“Drengene er færdige nu”, sagde hun og vi så alle ud mod banen, hvor drengene løb hen mod os, mens de snakkede sammen. Melanie's bror kom hen til os og så smilende på os, inden han så på mig og stoppede op. Han tog sin hjelm af og rystede hovedet lidt. “Hvem er jeres veninde?”, spurgte han flirtende og smilede skævt, hvilket fik mig til at rødme lidt. Det brune hår var pjusket, fordi han havde haft hjelm på. Han svedte lidt, men det gjorde ham på en måde, endnu mere attraktiv. “Jeg er Andie. Melanie's nye roommate”, påpegede jeg genert og han nikkede, inden han så på Melanie. “Kommer i til festen i aften?”, han tog en flaske vand fra en kasse ved siden af os og tog en slurk af det, stadig med blikket rettet mod sin søster. “Ja, selvfølgelig. Kom piger”, Melanie gik hen til siden med de andre og de begyndte på deres træning. Jeg så tilbage på Melanie's bror, som så hen på mig. “Kommer du også?”, spurgte han smilende og jeg trak på skulderne. “Måske, jeg skal også lige pakke ud og sådan”, sagde jeg og smilede forsigtigt, hvilket fik ham til at smile og nikke forstående. “Matt, hvem er din kønne veninde?”, spurgte en anden spiller som kom hen til os. Han klappede Matt på skulderen og så smilende på mig, mens han tog sin hjelm af. Det sorte hår sad lige så pjusket som Matt's. “Andie, hun er Melanie's nye roommate”, sagde Matt irriteret og så på drengen, som sendte mig et skævt smil. “Ses vi i aften?”, spurgte han i en forførende tone og bed sig selv i læben, mens han trådte lidt frem mod mig. Jeg sank en klump og skulle til at svare, da Matt kom mig i forkøbet: “Toby, har du ikke et andet sted du skal være?”. Drengen - Toby - så på Matt, samtidig med at hans smil falmede. Han nikkede og forsvandt væk. “Jeg vil råde dig til at holde dig fra ham når han er fuld”, grinede Matt og jeg fnes lidt, mens jeg så rundt. Stilheden lagde sig over os. De andre spillere så hen mod os og jeg sank en klump, inden jeg så tilbage på Matt, der lukkede sin flaske. “Hvordan er du når du er fuld?”, spurgte jeg tøvende og han løftede hovedet for at se på mig. “Matt, lad nu være med at irritere hende. Andie kom herhen”, råbte Melanie henne fra hvor de stod og vi så begge derhen. Hun så afventende på mig og vinkede mig hen til dem. “Vi ses vel”, mumlede jeg og sendte Matt et undskyldende smil, inden jeg gik hen til Melanie og de andre piger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...