We found love again - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2015
  • Opdateret: 12 sep. 2015
  • Status: Igang

Følg med i - We found love again - Justin Bieber

4Likes
1Kommentarer
486Visninger

1. Justin?

 

Fie´s synsvinkel 

 

Det er mørkt, jeg prøver og finde ud af hvor jeg er men kan ikke se det. Kan høre lyde, men ved ikke hvor de kommer fra. Prøver og se om jeg kan se noget igennem mørket, men entet kan ses. Jeg prøver og gå frem ad, men mine fødder rykker sig ikke, det er  ligesom om, mine fødder er lænket fast til jorden. Så vælger at prøve igen, men entet sker. Så sætter mig ned, tænker igennem hvor jeg kunne være, men entet kommer frem i mit hovede. Det helle virker så realistisk men samtidig så urealistisk. Jeg vågner op fra mine tanker, da jeg hører en dør åbne sig, så helle rummet lyser op. Jeg kigger hen på den åbnede dør, og i døråbningen står der en, en jeg syntes jeg har sæt før, så kigger lidt nærmer og nu kan jeg se det, det er…. Justin.

 

Jeg vågner med en underlig fornemmelse kroppen, hvorfor er jeg ligepludselig begyndt og drømme om Justin. Jeg har ikke set ham siden… siden dengang han forsvandt.

Jeg kan stadig tydelig huske den dag han forsvandt, vi havde hygget os hele dagen, med slik, film og spil han skulle blive og overnatte, og det gjorde han os. Men dagen efter var han væk, for han lå ikke ved min side da jeg vågnet, så jeg troede bare han måske var taget hjem, for og skifte om til noget andet tøj, så han ikke skulle have det samme tøj på fra om aftenen af, for viste at han hadet  og have det samme tøj på to dage i træk.

 

Da der var gået ca. 3 timer, var han stadig ikke kommet tilbage, og jeg havde op til flere gange prøvet og komme i kontakt med ham, men den gik bare på telefonsvarer, og jeg havde også prøvet med at ringe til hans mor Pattie, men hun tog heller ikke telefonen. Og jeg kunne ikke ringe til hans far, fordi ham kendte jeg ikke, for havde aldrig fået chancen for og møde ham.

 

Så i stedet valgte jeg at prøve og gå over til ham, men ingen åbnede. Så gik i stedet rundt om huset men kunne ikke se noget, gardinerne var rullet ned over alt. Og det var nok det jeg undret mig mest over, for viste at Pattie hadet når der var mørk, hun elsket at alting var lyst op omkring hende. Og nu når jeg viste at klokken var blivet 14:00 så syntes jeg at det måske var lidt underligt.  

 

Jeg havde ringet og ringet, men der var stadig ingen som tog den, men jeg havde droppet det med at gå i panik, for jeg havde en tanke om at de nok kom hjem næste dag.

 

Men det gjorder de ikke, jeg ved ikke hvor langtid men der gik nok uger, måneder eller endda år, inden det var gået helt op for mig, at de var væk, for havde ikke hørt noget som helst fra dem, og der var også nogen nye mennesker som var flyttet ind i deres gamle hus. Så viste godt inderst inde at de ikke kom tilbage, men man havde jo stadig et lille håb om at de gjorde.

 

Der var gået ca. 2 et halvt år, inden vi valgte og flytte fra Canada til North Avenue, min mor syntes jeg havde brug for at komme væk fra Canada. Det syntes jeg så ikke selv, for hvad nu hvis Justin og hans mor valgte og komme tilbage.

 

Det er to uger siden vi flyttet fra Canada, og det er så idag jeg skal starte på Staples High School, på en måde glæder jeg mig til at starte, så jeg kan få nogen venner her over, men samtidig så gør jeg ikke, fordi hvad nu hvis vi er vidt forskellige. Men ja jeg håber bare på det bedste.

 

Da jeg endelig kom ud af min seng, gik jeg ud på badeværelset for lige at tag et hurtigt bad. Det var dejligt og få noget lunt vand ned over ens krop, og så får det mig også til at glemme Justin, for vil virkelig ikke have ham i mine tanker nu når jeg skal starter på en frisk.

 

Jeg slukker for bruseren så jeg kunne komme ud af badet, og tørrer mig, så jeg kunne gøre mig klar til en ny dag. Jeg gik hen til mit skab for og finde det helt rigtig sæt tøj, det var lidt svært nu når jeg ikke har haft tid til at shoppe, siden vi flyttet her hen. Men hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg ikke shoppet siden, Justin forsvandt ud af mit liv. Min mor har shoppet for mig i stedet, men det er nok mest fordi det minder mig for meget om ham, for det var noget vi tit gjorde sammen. Han elsket og være med til og vælge mit tøj.

 

Når nok om ham, han skal ikke fylde mine tanker idag. Jeg fik gjordt mig færdig, jeg fik valgt et par sorte bukser med hvid t-shirt til, og mine sko var et par sorte snickers, Jeg fik også lagt min øjenskygge og mascara, og så var jeg ellers klar.

 

Da jeg kom nedenunder, kunne jeg dufte at min mor havde lavet morgenmad. ‘’Godmorgen skat, sovet godt?’’ sagde hun med et stort smil på læben, ‘’Ja det har jeg’’ smilte jeg, gad vide hvad der gjorde hende så glad idag?

 

‘’Det var godt at høre, skal jeg køre dig i skole idag?’’ spurgte hun sødt om. ‘’Ja det må du gerne’’ Sagde jeg og efter da gik jeg end i stuen, for lige at se noget fjernsyn inden, jeg skulle i skole. ‘’Skat skal du ikke have noget mad?’’ kunne jeg høre hun råbte ude fra køkkenet af. ‘’Nej tak mor, er ikke sulten’’ kunne let høre at hun sagde et okay.

 

Efter noget tid hvor jeg bare havde sætte og set fjernsyn, tog jeg min mobil op af min lomme for lige og tjekke hvad klokken var ved og blive. OMG den er 07:50 i, jeg kan ikke komme for sent på min første skole dag. ‘’Mor’’ fik jeg råbt, og kunne høre hun kom løbende end ‘’Hvad er der skat’’ sagde hun bekymret. ‘’Jeg kommer for sent i skole, den er  07:50, sagde jeg med hurtige skridt ud i gangen. ‘’jeg kommer nu skat’’ sagde hun mens hun kom løbende ud i gangen. 

 

Efter 5 minutter, var vi ved skolen, nu er jeg ret glad for min mor kunne køre mig, for ellers var jeg kommet for sent, for har en tildens med at gå ret langsomt, lige meget hvad jeg skal nå.

 

Jeg fik sagt farvel til min mor, og skyndte mig ind igennem døren, nu skulle jeg bare finde kontoret, først troede jeg at det ville blive let. Men nu hvor jeg kan se hvor mange døre der er her, så tror jeg det kommer til af tag noget tid, hvis jeg ikke får noget hjælp. 

 

Jeg gik hen ad gangen for og se om der stod kontor på nogen af de mange døre, men det gjorder der ikke, jeg bliver nok nød til at spørger nogen om de kan vise mig hvor kontoret var, ellers når jeg aldrig til time. Jeg gik hen til en flok piger som stod og snakket, så valgte og prikke en pige på skulderen ’’Hej kan du hjælpe mig?’’ sagde jeg spørgerne til pigen ‘’Ja det kan jeg godt?’’ sagde hun spørgerne mens hun vente sig om ‘’Kan du fortælle mig hvor kontoret ligger?’’ ‘’Ja det kan jeg godt, bare følg med’’ og med de ord smilte hun også tog hun mig under armen og begyndte at gå så jeg blev nød til at gå med. 

 

Efter få sekunder, så stod vi ved en dør hvor der stod kontor på. ‘’Tusind tak for hjælpen’’ smilte jeg til hende. ‘’Var så lidt, men du er ny her ikke?’’  spurgte hun undrende ‘’Jo det er jeg’’ smilte jeg. ‘’Okay, jeg hedder Isabel’’ sagde hun mens hun rakte sin hånd ud, og jeg tog venligt imod den.’’ Og jeg hedder Fie’’ sagde jeg, ‘’Hej Fie, når men jeg bliver nød til at gå til time, men vi ses nok igen’’ sagde hun grinene, og begyndte at gå ned af gangen.

 

Jeg banket på døren, og kunne høre der var en der råbte ‘’Kom ind’’ så det gjorde jeg selvfølgelig. ‘’Hej du må være Fie’’ sagde en dame venligt til mig, hun måtte være sekretæren her. Jeg nikket bare til hendes spørgsmål. ‘’Okay, vent bare her, så siger jeg du er her’’ og med de ord gik hun ind af en dør, efter få minutter kom hun ud igen. ‘’Du kan bare gå ind, han er klar’’  jeg nikket og gik hen til døren, da jeg kom ind sad der en gammel mand, som så ned i sin computer. ‘’Hej Fie, bare tag plads’’ Så det gjorde jeg, ‘’Her er der nogen bøger’’ sagde han mens han lagde en stor bunke bøger foran mig, der var mange bøger, hvor mange fag skal jeg lige have. ‘’Og her er der et stykke papir, hvor der står din kode til skabet og dit skema er også på papiret’’ sagde han, ‘’Okay tak’’ sagde jeg og tog mine bøger op i min favn.

 

‘’Når du må til og komme til time’’ sagde han mens han kiggede ned i sin computer, så valgte ikke at sige noget. I stedet valgte jeg bare at gå ud. 

 

Da jeg kom ud på gangen, så det første jeg tænkte var at hvor i alverden mit skab kunne være, for der var jo over 500 hundrede skabe her på skolen. Så Jeg måtte gå ind på kontoret igen, for og få hjælp af  sekretæren for hun måtte vide hvor mit skab kunne være, og jeg havde også ret, for efter kort tid, så havde hun fundet det. ‘’Tak for hjælpen’’ sagde jeg smilene. Hun smilte tilbage og efter da så gik hun ind på kontoret igen.

 

Jeg stod lidt og bøvlet med mit skab, inden jeg fik det op. Og efter jeg fik det op, så lagde jeg mine bøger der ind, og kiggede på mit skema, for lige og tjekke hvad jeg skulle havde af timer. Og det første fag var historie, jeg havde enlig ikke nogen hade fag, jeg plejer og tag det som det kommer.

 

Og da jeg havde fundet lokalet, så stod jeg bare og gloede på døren. Der gik mega mange tanker igennem mit hovede, Hvad nu hvis de kom til at hade mig, hvad nu hvis jeg kommer til at snuble og gøre mig totalt til grin foran alle. Jeg tror der gik 5 minutter inden jeg valgte at banke stille på indtil jeg kunne høre et kom ind. Der gik et stykke tid enden jeg hørte et ‘’kom ind’’ og da jeg kunne høre det åbnet jeg døren stille, og som jeg forventet så fik jeg alles blikke på mig. ‘’Du må være Fie’’ sagde læren smilende. ‘’Ja det er mig’’ sagde jeg musestille, man kan vil godt sige jeg er nevøs.

 

‘’Kære elver, det her er Fie, hun er ny her så tag godt imod hende, og Fie jeg hedder Karsten’’ også rakte han hånden ud, gør alle bare det her, for det er da første gang jeg nogen sinde har set en lære gøre det, men også elver gøre det. Men så venlig som jeg nu er så tager jeg selvfølgelig imod den.

 

‘’Du kan sætte dig på den ledig plads nede bagerst’’ sagde han og peget. Så jeg gik selvfølgelig ned og satte mig. Men alles blikke var stadig på mig, undtagen en, han havde faktisk kiggede ned siden jeg trådte ind i lokalet, så kunne ikke lade være med og kigge lidt på ham, for han var ikke lige som alle andre, han lignet faktisk en jeg kendte, men kunne ikke lige sætte en finger på hvem?.

 

Efter jeg havde sat mig ned, så gik vi i gang med timen igen, og han havde lige forklaret mig at folk skulle til at fremlægge deres stille, så nu havde jeg chancen for at lære deres navne af kende for går ud fra han jo siger deres navne når de skal komme op og fremlægge.

 

Indtil vider, så viste jeg at der var nogen som hed Amanda, Emil, Dylan, Sara, Lena, Kasper, Nikolai, Jonas, Camilla, Nikoline og nu var det vist blivet ham drengen som hele timen bare havde sætte og kiggede ned i bordet, som jeg nok syntes var lidt underligt, men der var stadig et eller andet ved ham som virket bekendt. 

 

‘’Justin så er det blivet din tur’’ fik Karsten sagt, han rejste sig stille op, han så meget nevøs ud, og da han vente sig om stod han der…. Justin?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...