The change

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2015
  • Opdateret: 19 sep. 2015
  • Status: Igang
Amelia Cambell’s liv vendes op og ned på hendes 16-års fødselsdag. Intet ville nogensinde blive det samme igen. Amelias syn på verdenen ændres, samtidig med at hun ændrer sig. Men til hvad? Hun var begyndt at kunne høre blodets brusen i sine årer, hvert skridt hun tog føltes, som om hun svævede. Hun ændrede sig fysisk, men også psykisk. Ingen ville kunne forstå. Ingen måtte vide det. Men Amelias to bedstevenner, Aaron og Caitlin, giver ikke op på Hende. Hvad sker der, når trioen bliver blandet ind i en kamp mellem vampyrer og varulve? Hvad med varulven Aiden? Og hvad sker der med vampyrernes og varulvenes fælles fjende?

0Likes
0Kommentarer
699Visninger
AA

2. The kiss

 

Klokken lød på hele skolen, alle begyndte at pakke deres ting sammen. Jeg var i blandt dem. Det her var en af mine sidste dage som 15-årig, jeg gjorde normalt ikke særlig meget ud af min fødselsdag, men min bedsteveninde Caitlin havde sagt, at det var en stor dag og at hun havde været ked af, at hun ikke måtte holde en stor fødselsdagsfest for sin mor. Så fødselsdagsfesten var mest for hendes skyld, selvom jeg stadig glædede mig lidt til den, men det var ikke noget, jeg gik rundt og sagde.
    Jeg smed den sidste bog ned i tasken og fandt min mobil frem, der var kommet to nye beskeder. En fra min mor hvor der bare stod, at det var helt okay, at mine to bedstevenner, Caitlin Jones og Aaron Hoffmann, måtte komme med hjem. Den sidste var fra Caitlin, der stod: 'Vi mødes udenfor dit klasselokale.' Jeg gik ikke i samme klasse som Caitlin og Aaron, de gik i min parallelklasse.
     Jeg så mig omkring, et par meter længere nede af gangen stod de. Caitlin og Aaron var egentlig mine eneste venner, alle andre var blot bekendte Jeg kendte dem, og de kendte mig. Jeg var der bare, lidt ligesom en statist i et stort skuespil, man lægger jo ikke rigtigt mærke til statisterne, det var præcis det samme med mig. Jeg havde tit fået at vide, at jeg var en smule sær og anderledes. Det var måske også sandt. Jeg havde altid følt mig anderledes i forhold til andre, selv da jeg var helt lille. Det havde bare altid været sådan, og det kunne jeg ikke lave om på. Jeg havde det også helt fint med det.
      Aaron var højere end mig, hans hår var mørkebrunt og hans øjne var dybe og chokoladebrune. Jeg forsvandt tit ind i hans chokoladebrune øjne. Caitlin derimod var en total modsætning af mig, hun var hel del lavere end mig, hendes hår var blondt og hun havde de flotteste grønne øjne. Det var det der kendetegnede hende allerbedst, hendes flotte grønne øjne. Mine kendtegn var mine isblå øjne og høje og markerede kindben.
     Jeg så på Aaron, og sommerfuglene begyndte at flyve rundt i maven. Det havde stået på de sidste par måneder. Aaron havde sagt, at han havde det på samme måde. Vi vidste ikke rigtig, hvad det var, vi havde gang i. En gang skal jo altid være den første, er det ikke det, man siger? Caitlin havde for længst sagt, at vi ville ende med at blive et par. På et eller andet punkt, håbede jeg på, at hun havde ret.
     "Hej," sagde jeg smilende. Det var dejligt, at se dem igen, selvom der kun var gået halvanden time.
     "Hej," sagde de halvt i kor. Vi grinede lidt.
     "Klar til at gå? Der er en fest der skal planlægges," sagde Caitlin og klappede i hænderne. Hun møvede sin armen ind under min, så vi gik arm i arm. "Glæder du dig ikke? Det bliver for vildt!".
     Caitlin virkede mere begejstret for festen, end jeg gjorde. Det var lidt komisk, men det var bare typisk Caitlin. 
     Jeg kiggede ov
er på Aaron og tilbød ham den anden arm. Han tog i mod den, også gik vi alle tre arm i arm.

Nøglen i låsen drejede rundt uden problemer, men døren bandt, som den altid gjorde. Et skub med skulderen også var vi inde.
    "Skal I ikke snart have ordnet den dør?", Aaron grinede. Han havde spurgt om det hver evig eneste gang, jeg blev nødt til at åbne døren med skulderen, og han fik altid samme svar: 'hvis den dør er så vigtig for dig, hvorfor laver du den ikke bare selv?', også grinede vi. Inde i huset snoede der sig en vindeltrappe op til første sal, hvor jeg havde værelse. Alting var holdt i meget lyse farver og meget lyst træ, bortset fra mit værelse, som var meget mørkt i forhold til resten af huset. Caitlin havde altid gerne ville lave hele mit værelse om, så det passede til resten af huset, men hun havde til sidst opgivet, da jeg ikke rykkede mig en meter på det punkt. Mit værelse afspejlede mig. 
     Vi var gået ud i køkkenet, hvor jeg stod med hovedet inde i køleskabet for at finde noget, vi kunne drikke. Udvalget var ikke særlig stort; appelsinjuice, mælk, vand og min mors spinatsmoothie. Vi endte med en appelsinjuice og en pakke mariekiks. Da vi sad på mit værelse, og Caitlin havde hevet et ualmindeligt stort ringbind op af sin taske, gik vi i krig med mariekiksene og planlægningen.

     "Okay, okay, Amelia, vi er nødt til at komme i gang med planlægning. Det første vi skal kigge på er selvfølgelig invitationerne. Invitationerne er nok det allervigtigste, eller måske kommer de på anden pladsen. Selve festen er selvfølgelig også meget vigtig, men dit outfit er også ekstremt vigtigt. Der er så mange vigtige ting.", Caitlin snakkede utroligt hurtigt. Gennem hele hendes lille tale, havde Aaron og jeg siddet og sendt hinanden uforstående blikke. Hun havde styr på det, så jeg lod hende bare vælge. Det eneste krav jeg egentlig havde, var at festen ikke blev for pink og piget. Det vidste Caitlin godt, da jeg havde sagt det til hende mindst en million gange.
     "Der er ikke flere kiks," påpegede Aaron. Han havde ligget på sengen med lukket øjne den sidste halve time. Jeg troede, han var faldet i søvn, fordi han havde trukket vejret ret dybt. Det var typisk Aaron at påpege, at der ikke var mere mad.

     ”Du kan gå ned i køkkenet og hente en ny pakke. Pakken ligger i skabet til højre for ovnen øverst”, sagde jeg og smilede hurtigt til ham. Han gav mit knæ et klem og rejste sig. Caitlin kiggede over på mig.
    ”En af jer bliver nødt til at tage det første skridt, I kan ikke blive ved med det her små flirteri  eller hvad end I har gang i", sagde hun, da han havde lukket døren efter sig. Hun grinede stort. Jeg slog hende på skulderen og grinede også. Hun vidste godt, hvordan jeg havde det med Aaron. Hun var trods alt min bedsteveninde, jeg kunne fortælle hende alt.
    ”Okay, jeg er kommet frem til at vi skal have et sølv, guld og sort farvetema. Så alles outfits må kun være i de tre farver, alt andet er forbudt”, hun sagde det med et smil på læben. ”Og selvfølgelig skal du være den eneste i guld, så på invitationer skal der stå, at man enten skal komme i sølv eller sort. Det er meget vigtigt. Amelia, hører du overhovedet efter?”
     Jeg nikkede halvhjertet. Jeg havde hørt; sølv, sort, guld og mig i guld. Det var det. Hun rystede bare på hovedet af mig. Aaron kom tilbage. Uden kiks.

    ”Amelia, jeg kan ikke finde dem. Kommer du og hjælper?” Han kiggede kort på Caitlin og derefter på mig. Jeg nikkede. Jeg hoppede op og stå i sengen, for derefter at hoppe ned fra sengen og lande på gulvet med et bump. Aaron gik lige bag mig ned af trappen. Det første jeg fandt, da jeg kiggede øverst i skabet, var mariekiksene.
    ”Aaron, de er lige her?”, jeg kiggede spørgende på ham. ”Du har godt nok været forfærdelig til at lede.”
    ”Der var egentlig en anden grund til, hvorfor jeg gerne ville have, at du skulle komme herned”, han rødmede. Aaron rødmede ellers aldrig. Hvad havde han gang i? Han lagde sine hænder rundt om min talje, og trak mig ind til ham. Jeg kunne mærke sommerfuglene i maven. Jeg kiggede op i hans brune øjne og smilede. Han lagde hans ene hånd på min kind. Jeg kunne mærke hans ånde. For hvert åndedræt han tog, blev sommerfuglene kraftigere. Jeg stod bare som en stiv pind med mariekiks i den ene hånd. Vores næser rørte hinanden, og han lagde hovedet lidt på skrå. Vores læber mødtes. Sommerfuglene blev til blåhvaler. Jeg tabte mariekiksene, og lagde mine hænder bag hans nakke. Hans læber var let adskilte og bløde. Kysset var ømt. Det føltes som om, der kun var os i hele verden. Det var det perfekte første kys.

_________________________________________________________________________________

"You kissed me and I swear
for the first time in my life
I felt like somebody
finally wanted me"

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...