Hævnen.

Det gør ondt. Det har gjordt ondt lige siden. Alle siger at tiden dækker alle sår. Men min hævn, bliver større og størrer. Det er 6 måneder siden jeg mistede hende, og jeg har tænkt på ham lige siden. Ham der fjernede hende fra mig. Ham der tog mit hjerte og knækkede det. Ham der tortorede mig i flere uger!.

12Likes
13Kommentarer
2172Visninger
AA

4. Vågnet forladt.

Mit hovede gjorde ondt. Jeg tog hånden op mod panden. Det var varmt og flydende. Jeg kiggede på mine fingre, og så jeg blødte. Jeg sprang op på benene. Far og Mikkel var væk. ''Far?!... Mikkel?! MARKUS?!'' Skreg jeg. ''HVOR ER I?!!!'' Jeg faldt stille til jorden, da jeg hørte én jamre sig inde fra Markus' værelse. Først kravlede jeg, men bagefter var det som om jeg fløj derind. Der sad min far. Det blødte fra hans hovede. ''Far?....'' Sagde jeg nervøst. ''Han tog dem!... Freja...'' Hulkede han. ''Hvad? var Freja her?'' Lystrede min stemme. ''Hendes... morder...'' Var det sidste han sagde da han pludselig faldt til jorden. Jeg begyndte at skrige. Jeg sprang over til ham. ''Far!... far!... " DU må ikke også forlade mig...!'' Græd jeg. Jeg var rasende. Det sitrede i min krop og mine øjne var blodsprunkte. Jeg kiggede på ham, han lå der helt stille med øjnene åbne. Det var som om en regnskov var i mine øjne. Jeg kunne ikke se noget. Al vreden steg til mit hoved og først nu forstod jeg, at det var en meddelelse. Jeg var nød til at finde den, der havde gjort det her mod mig og hævne dem! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...