Hævnen.

Det gør ondt. Det har gjordt ondt lige siden. Alle siger at tiden dækker alle sår. Men min hævn, bliver større og størrer. Det er 6 måneder siden jeg mistede hende, og jeg har tænkt på ham lige siden. Ham der fjernede hende fra mig. Ham der tog mit hjerte og knækkede det. Ham der tortorede mig i flere uger!.

12Likes
13Kommentarer
2277Visninger
AA

8. Frederik Watson

Jeg havde efterladt Melanie oppe på værelset. Jeg var på vej ned i elevatoren. Der stod på Melanie's telefon, som jeg havde taget fra hende, at klokken var 22.01. Elevatorens døre åbnede sig, og jeg så en høj tynd mand stå i receptionen. Jeg gik med nervøse men selvsikre skridt hen mod ham.

''Frederik?'' Spurgte jeg.

''Hvem er du?'' Vendte han sig om og sagde.

''Ida.'' Jeg tøvede lidt, det var svært at få orderne ud. ''Mit navn er Ida, er du Frederik Watson?'' Spurgte jeg og prøvede at skjule min knækkende stemme.

''Ja! Hvad vil du?!'' Svarede han med en irreteret stemme.

''Jeg skal følge dig til Melanie!'' Svarede jeg.

''HA! En lille bitte, GRIM pige som dig?! Skal sørge for at en fremmede ikke kommer op til Melanie? Hvorfor er hun så speciel?!'' Spurgte han men så faktisk ret ligeglad ud.

''For det første! Jeg er ikke lille! Jeg er 16! og 1,78 cm høj! Og ja! Hun er faktisk meget speciel! Følg med mig!'' Sagde jeg med en irreteret stemme. Først så han mærkeligt på mig. Men bagefter fulgte han stille efter. Vi stillede os ved siden af hindanden inde i elevatoren. 

''Hvad vil du?'' Spurgte han pludselig. Jeg kiggede mærkeligt på ham. ''Jeg hørte din stemme snerre i baggrunden da Melanie ringede! Så..nu spørger jeg igen! Hvad vil du mig?!'' Spurgte han.

''For 6 måneder siden blev min søster myrdet. For 2 dage siden blev min far myrdet. Og min kæreste og lillebror blev kidnappet. Nu prøver jeg at finde morderen til min far og søster, for jeg ved det er ham der også har taget de andre! Jeg har hørt du kan hjælpe mig!'' Sagde jeg med hurtige ord.

''Hvordan skulle jeg kunne hjælpe dig! Og HVORFOR skulle jeg?!'' Spurgte han. Jeg tog en kniv frem fra min lomme. 

''Hvis ikke du fortæller mig hvem han er, bliver din sidste oplevelse en elevator tur!'' Svarede jeg og tog kniven mod hans hals.

''Vil du virkelig tage en uskyldig mands liv?!'' Spurgte han afslappet.

''Hvis det er det der skal til!'' Svarede jeg og klemte kniven mod hans strube.

''Tror du ikke politiet finder dig?'' Spurgte han.

''Nej! For den sidste du snakkede med, var Melanie! Jeg er en NINJA'' Prøvede jeg at sige med en fast stemme, men jeg begyndte at fnise. Jeg tog kniven væk fra hans strube og trykkede på sluk knappen, som fik elevatoren til at stoppe, så vi nu bare stod stille.

''Hjælp mig! Ellers sværger jeg! Din familie dør!'' Sagde jeg.

''Jeg kan godt hjælpe dig!'' Svarede han. Jeg kiggede forgudene op på ham. ''Men så skal du også gøre noget for mig!'' Sagde han så.

''Hvad?'' Spurgte jeg.

''Min søn! Han blev 16 i forgårs, han har aldrig haft en kæreste eller været på date! Du skal gå ud med ham!'' Sagde han.

''HVAD?!'' Skreg jeg. ''Jeg HAR allerede en kæreste'' Sagde jeg stille.

''Fint, men så for du ikke min hjælp'' Sagde han og pressede sin finger mod stop knappen så elevatoren startede igen. 

''Okay! Fint jeg går ud med ham! EN gang!'' Snerrede jeg og trykkede igen på stop knappen. 

''Der er en der hedder Martin Nørskov! Jeg har hørt at han for??? Jeg tror det var enten 5 eller 6 måneder siden, myrdede en ung pige. Snak med ham! Jeg ved ikke hvor han er. Men jeg kan lave et møde med mig, dig og min tekniker. Han har dokumenter på ALLE! Kriminelle i denne by!'' Sagde han og pressede fingeren mod 'Åben dørene' knappen. Dørene åbnede og han gik ud på 2. sal. Han vendte sig om, og kiggede på mig.

''Jeg kontakter dig på Melanie's telefon!'' Sagde han og gik. Dørene lukkede stille og førte mig op til 3. sal. Jeg steg ud af elevatoren og gik hen til værelse 302. Jeg låste op, og så Melanie sidde i en af stolene og ventede. Hun kiggede bekymret på mig.

''Hvad sagde han?... i kom aldrig op.'' Sagde hun.

''Han tror han ved hvem det er. Han arrangere et møde med hans tekniker, som åbenbart kender alle kriminelle.'' Sagde jeg. Melanie sprang i mine arme. 

''Hvor er jeg glad for du endelig kan få noget fred!'' Sagde hun stille i mit øre. 

''Nu må vi se. Er du ikke sur over jeg truede dig?'' Spurgte jeg og skubbede hende væk. 

''Jeg kan nu faktisk godt forstå dig! Jeg tilvgiver dig! Jeg vil gerne være din makker! Jeg er ældre end dig, så jeg kan komme ind flere steder!'' Sagde hun med et smil på læben.

''Jeg har ikke brug for en makker!'' Sagde jeg serpet. Melanie kiggede underligt på mig.

''Du har mit nummer!'' Smilede hun. ''Eller... du har min mands nummer!'' Grinede hun. ''Hvis du har brug for noget, så ring!'' Sagde hun og gik ud af døren. ''OG HUSK! DU SKYLDER MIG 6787 KR!'' Råbte hun ude fra gangen af. Jeg faldt grinende til stolen. Jeg lukkede stille mine øjne i og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...