Hævnen.

Det gør ondt. Det har gjordt ondt lige siden. Alle siger at tiden dækker alle sår. Men min hævn, bliver større og størrer. Det er 6 måneder siden jeg mistede hende, og jeg har tænkt på ham lige siden. Ham der fjernede hende fra mig. Ham der tog mit hjerte og knækkede det. Ham der tortorede mig i flere uger!.

12Likes
13Kommentarer
2161Visninger
AA

2. En hård forskrækkelse.

Jeg kiggede ud af vinduet. Det var gråt og regnede. Jeg tænkte på Freja. Jeg savnede hende. MEGET. Jeg mærkede et par dråber glide ned af min kind. Jeg sad i mine egne tanker, da Markus sprang frem foran vinduet og forskrækkede mig. Jeg væltede bagud på skamlen, og slog hovede i gulvet. Mikkel kom løbende ind af hovededøren og hjalp mig op og sidde. ''Markus! Hent nogle ærter fra fryseren og et håndklæde.'' Råbte Mikkel. ''Jeg er okay, Mikkel!..'' Svarede jeg. Men han lyttede ikke. ''Ida!''. Markus kom løbende hen til os med en pose ærter og et håndklæde. Mikkel viklede håndklædet rundt om ærterne, og pressede det mod mit baghovede, først gjorde det ondt, men bagefter var det dejligt. For han var den eneste der viste sin kærlighed til mig. Selvfølgelig gjorde Markus det også, men han er jo bare en lille dreng og forstår ikke så meget til kærlighed som os andre. Jeg lagde mig ind på mit værelse for at få noget søvn. Det var svært, men det er det altid når man ligger der i sin seng og alle tankerne har lov til at komme frem fra baghovedet af. Men det blev hurtigt sort. Og så forsvandt alle følelserne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...