Hævnen.

Det gør ondt. Det har gjordt ondt lige siden. Alle siger at tiden dækker alle sår. Men min hævn, bliver større og størrer. Det er 6 måneder siden jeg mistede hende, og jeg har tænkt på ham lige siden. Ham der fjernede hende fra mig. Ham der tog mit hjerte og knækkede det. Ham der tortorede mig i flere uger!.

12Likes
13Kommentarer
2134Visninger
AA

14. Du myrdede hende.

Jeg tog bilnøglerne og lod som om jeg ville køre ned til centeret. Men istedet lagde jeg dem i lommen og løb mod The Golden Star. Da jeg nåede til indgangen så jeg Mikkel, Mikkel Watson, Frederiks søn. Wrdk, skulle lige til at vende om. Men mandede mig op og gik derind. Da han så mig sagde han noget som jeg ikke hørte. Jeg gik direkte hen til ham, og med et ren held, åbnede elevator dørene sig og jeg skubbede ham baglæns derind. 

''Hvor er din far?'' Skreg jeg af ham da dørene lukkede. Jeg trykkede på knappen til øverste etage.

''Hvad... Hvad mener du?'' Tøvede han.

''Vi havde en aftale'' skreg jeg og skubbede ham ind mod væggen.

''Han er... Han er på vej væk''

''På vej hvorhen?'' Skreg jeg.

''Eh.. Eh'' Tøvede han. Jeg pressede min tommelfinger ind mod en cene i hans skulder. Han begyndte at skrige.

''Sverige'' Skreg han. ''Sverige. Flyet flyver om en time'' Jeg slap ham og lod ham falde til jorden. Jeg trykkede på 'Åben dørene' knappen, og dørene åbnede. Jeg tog tilløb og sprang ud gennem vinduet. Heldighvis var vi ikke mere end 5 meter oppe, og jeg landede på en lastbil der kom med nye puder til hotellet. Jeg fik hurtig fat på en taxi. Og var afsted til lufthavnen.

 

^^

''NEJ'' Skreg jeg og alle vendte sig om og kiggede på mig. 

''Ida?'' Måndaflæste jeg, Frederik sagde. 

''Du tager INGEN steder, unden af fortælle mig, HVEM DER MYRDEDE MIN SØSTER'' Skreg jeg og holdte en pistol pegende mod Frederik, som jeg have fået ved at have slået en vagt ned. Alle vagterne holdte deres håndvåben rettet mod mig indtil Frederik gjorde tegn til at sænke dem. De så først meget forvirret ud. Men efter anden gang han sagde det, gjorde de det. 

''Ida'' Sagde han og gik mod mig. ''Du ved allerede hvem morderen er'' Smilede han. Jeg stivnede. Jeg var i tvivl. Var det ham? James? Eller måske hans søn? Jeg var forvirret. Frederik grinede. Og jeg vidste hvemd et var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...