Kære London I Laura MS.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2015
  • Status: Igang
Charlotte er nu 76 år gammel og sidder på det grå og gamle plejehjem. Hendes hukommelse er væk, men alle de slidte breve, med den gamle skrift, minder hende om da hun mødte den britiske Michael Bender.

6Likes
9Kommentarer
892Visninger
AA

8. Nytårsaften; en aften jeg aldrig ville glemme // Kære London

Kære London

Elskede Charlotte.

Det var nytårsaften og vi havde alle fem valgt at fejre denne dag sammen. At starte et nyt kapitel sammen. Sådan ser jeg selv på nytårsaften. Hvis hele året har gået lidt skidt, og man vil gerne starte forfra; have en ny chance. Derfor elsker jeg nytårsaften omkring cirka så meget som du elsker regnvejr. Jeg glemmer aldrig din smukke tanke om regnvejr, og aldrig nogensinde ville jeg formå at tænke sådan om noget så enkelt. Hver gang jeg nu gik udenfor og det regnede, tænkte jeg på dig. Om jeg gjorde det med vilje eller ej vides ikke, men intet kunne stoppe min tanke om dig. 

Et blidt bank på min dør vækkede mig fra mit dagdrømmeri. Et kæmpe smil, ved tanken om dig, sneg sig frem til mine læber, og jeg kunne se for mig den lille blege knyttede hånd, der bankede på min brune trædør. "Der har vi min yndlings pige," grinte jeg og trak dig ind i et varmt kram, og at du var gennemblødt stoppede mig ikke. "Regner det?" Du nikkede glad som var det det bedste i verdenen, og det var nok også det du synes. "Ja det er fantastisk." Du kiggede drømmende ud af mit store vindue, lagde lige så stille håndfladen mod den kolde tynde rude, og studerede hver en regndråbe. Jeg beundrede at du kunne fokusere så meget på én ting, og ikke mindst holde så meget af en ligegyldig ting som regn. Selvom det bestemt ikke er ligegyldigt i din verden. 

Noget ved dig var mystisk og jeg så dig lidt som et mysterium. Et mysterium der var svært at opklare, og det ville tage lang tid, men jeg havde lagt det for opgave og jeg skulle nok gennemføre den uanset hvad. Om du ville have det eller ej. 

Jeg gik langsomt bag dig, lagde mine arme tæt omkring dine hofter og trak dig tæt på mig. Dit hoved lænede sig blidt tilbage og støttede sig op af mit. 

"Vi er her!" Skreg en stemme bag os, hvilket fik mig til at slippe grebet om dig og vi vendte os begge mod Casper, Luke og David. Et stort smil som jeg forelskede mig i, plantede sig på dine læber og du løb over i armene på Luke. Den her gang irriterede mig det ikke, på nogen måde endda. "Hey mate," grinte Casper og smed sin taske. Han havde været ovre hos David og Luke for at de kunne købe de sidste ting. "Hej," mumlede jeg med et svagt smil. Jeg havde fornemmelsen af at det ville blive en dag jeg ville huske forevigt, og derfor kunne intet trække mig ned. Intet og ingen kunne få mit humør i bunds. "Jeg har dine ting," Luke holdte en sort taske op, den så ud til at være propfyldt og straks klamrede du den til dig. "Har du nu tjekket alt mit undertøj og alt hvad jeg skulle have med?" Du løftede et øjenbryn og kiggede anklagende på Luke. Jeg slap et lille grin ud og fandt min telefon frem. "Hmm muligvis, men dig og Michael skal nok få det hyggeligt i aften," jeg kiggede kort op da mit navn blev nævnt, men kort efter lød et stort "Hold nu kæft Luke" i hele lejligheden, og råbet kunne kun komme fra dig.

Jeg vendte min opmærksomhed mod min telefon igen, da Amanda havde sendt mig en sms. Amanda var hende der holdte festen hvor vi mødtes. 'Hej Bender, tænkte om vi ikke snart skulle ses igen?' Stod der med de kedelige og glatte bogstaver, efterfulgt af en blinkende smiley. Jeg vidste præcis hvad Amanda mente og hvad hun ville med det, så jeg lod min telefon glide ned i lommen og glemte alt om hendes tåbelige besked. "Michael!" Råbet fik mig ud af min dagdrømning, og jeg kiggede over på den grinende dig og Luke. "Kom," smilte du og vinkede med hånden. Jeg gik med lange skridt over mod jer, og du lagde hurtigt armene om min mave. "Hvad så?" Spurgte jeg. Du slap grebet om mig og tog i stedet fat i mine hænder. Du kigger mig nervøst i øjnene inden dit hoved bevægede sig tættere på mit. Dine læber lagde sig hurtigt oven på mine, og grundet din hurtige handling, og jeg altid er nervøs omkring dig, fik det mig til at trække mig væk fra dig. Du kiggede nervøst og trist i mine øjne. Jeg smilte, lagde hænderne på dine kinder og smedede vores læber sammen. Dit smil i kysset var bestemt ikke til at tage fejl af. En hær af følelser og sommerfugle gik igennem mig, og vi ignorerede drengenes hujen. Vi var begge to kun til stede lige der. Du trak dig langsomt fra mig, og jeg placerede et enkelt kys på din pande, hvilket fik dine kinder til at blusse noget så voldsomt op.

"10..9...8..7..6..5..4..3..2..1!" Dine små ben landede med et bump på jorden. Klokken var blevet 00:00. Dine øjne fangede mine, og dit blik flakkede fra mine øjne til mine læber. Du løb over til mig og maste dine læber mod mine. Jeg slog armene om dig, og dine hænder rodede i mit uglede hår. "I er de allersødeste!" Råbte David, og vi lavede et kæmpe gruppekram.

Dear London

Tak fordi at I stadig læser med <3

Det her kapitel er virkelig kort og det er jeg rigtig ked af, men I har ingen anelse om hvor meget stress jeg har ligenu! Der sker nogle fantastiske og helt vilde ting, men de kræver rigtig meget tid og at jeg skal holde rigtig meget fokus, believe me det er jeg tit ikke så god til. 

Men der sker nogle fantastiske ting ligenu, og jeg har ingen planer om at fortælle det men hvis der faktisk bliver til noget, fortæller jeg det selvfølgelig!

I må rigtig gerne kommentere da det holder mig super motiveret!

kys

- Laura MS.

 

<33333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...