Kære London I Laura MS.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2015
  • Status: Igang
Charlotte er nu 76 år gammel og sidder på det grå og gamle plejehjem. Hendes hukommelse er væk, men alle de slidte breve, med den gamle skrift, minder hende om da hun mødte den britiske Michael Bender.

6Likes
9Kommentarer
837Visninger
AA

3. Har du fået kæreste på Bender? // Kære London

Kære London

Jeg havde nu fundet alle brevene frem, og de lagde nu i en kæmpe stak på mit bord, klar til at blive læst. Klar til at genskabe alle minderne, der lige nu var uklare.

Elskede Charlotte.

Noget siger mig du ikke får brevene, men jeg giver ikke op. Det her hjælper mig til at huske alle vores minder sammen, både de sjove og gode, men også de dårlige og mindre sjove.

Kan du huske da vi stødte ind i hinanden midt på gaden? Du var vildt stresset og havde tusinde shoppingposer, fordelt mellem dine hænder, mens du snakkede højlydt ind i din telefon der var plantet mellem dit øre og din skulder. Du havde slet ikke formået at opdage mig, selvom jeg sendte dig et smil, så istedet trådte jeg et langt skridt ind foran dig, så du med vilje bumpede ind i min skulder.

"Undskyld det må du virkelig undskylde," sagde du uden så meget som at give mig et blik. "Charlotte? Hey," jeg lod som om at det på ingen måde var planlagt. "Michael?" Du stoppede op, fjernede din telefon fra dit øre og lagde den i din lomme. "Undskyld, jeg havde slet ikke set dig," grinte du og rettede på dine solbriller, der var filtret ind i dit brune hår. "Har du travlt?" Du trak på skuldrene og så i jorden. "Jeg var på Oxford Street," startede du og nikkede mod alle dine poser. "Også havde jeg glemt at jeg havde et møde." 

"Skal du skynde dig nu?" Du rystede på hovedet. "Nej det er vidst ligemeget," du trak let på skuldrene, og smilte svagt men alligevel poppede dit dybe smilehul frem. "Hvad laver du her?" hun hentydede til at jeg stod foran indgangen, til en af haverne. "Jo sidste uge da vi var i den her have, gav du mig et helt andet blik på alle de ting som jeg tager forgivet, så jeg valgte et tage en tur herhen," du løftede den ene øjenbryn. "Så det gjorde jeg? Jeg er stolt Bender," noget der lød som starten på et grin forlod din mund. 

Vi stod og betragtede hinanden i et stykke tid uden at sige noget. Du havde sorte jeans på, en stribet kortærmet bluse på. Det klædte dig, men spørgsmålet var: hvad ville ikke klæde dig? Du kunne få alt til at være dit. Selvom du sikkert gik i det tøj, som alle andre gjorde, gjorde du det dit på en måde som ingen andre. Du klædte dig ikke specielt anderledes, men du var tydelig at få øje på i mængden. Fordi du var dig. Du prøvede ikke at være nogen anden, end den du var. 

"Hvad siger du til vi går på en café længere nede af vejen?" Du lød forpustet og udmattet, men jeg nikkede og tog imod halvdelen af dine poser, selvom du var imod det.

Den dag var første gang du mødte David, Casper og Luke. Det var så åndssvagt for jeg gik hele tiden og var nervøs for at du ville forelske dig i en af dem. En af dem der ikke var mig. Vi trådte begge grinende ind i cafeen, du havde fortalt om en eller anden sjov historie der skete på Oxford Street, men jeg hørte ikke efter. Jeg hørte kun dit fantastiske grin, blandet med søde grynt. Da jeg fik øje på mine tre venner, der også fik øje på mig, vinkede de og jeg trak dig med hen mod deres bord. "Hej Michael," smilte David. David Cross. Charmetrolden af alle charmetrolde. Hans grønbrune øjne, krøllede hår og store smil, med hans dybe smilehuller. "Hej Mike!" Udbrød Casper energisk. Casper Dalton, mine damer og herrer. Hvordan skal man beskrive Casper? Energisk, til tider belastende, og altid glad. "Hvem har du taget med?" Og lad os da ikke glemme Luke Darby, damernes ven. Hans blonde høje hår, der altid sad til perfektion, hans sorte læbering alle pigerne havde en trang til at bide i, og hans isblå øjne. 

"Hej drenge, det her er Charlotte," din generthed du viste over for mig første aften, overtog dig igen og det eneste du gjorde var at smile svagt, og jeg trak dig med hen at sidde ved siden af David. "Hej Charlotte jeg er David," han smilte sit sædvanlige David smil, som fik alle pigehjerter til at smelte, og rakte sin hånd frem mod dig. Du tog høfligt imod den, og sådan gjorde du hele vejen rundt. "Charlotte er du her fra?" Måden Luke snakkede til dig på, gjorde mig allerede irriteret. Luke kunne få hver og en til at falde for sig, og han prøvede sikkert ikke, men sådan var han bare. "Nej, Australien," svarede du genert, og smilte så alle dine perfekt hvide tænder blev blottet.

Du var igang med en dyb samtale sammen med Luke, hvilket igen irriterede mig, men hvor skulle du vide det fra? "Michael!" Din blege hånd viftede foran mit ansigt, og slog mig ud af mine tanker. "Charlotte," efterlignede jeg, og du grinte inden du rejste dig op. "Jeg må gå nu, vi ses bare, okay?" Jeg nikkede og rejste mig op foran dig. "Skal jeg ikke følge dig hjem?" Du rystede på hovedet. "Nej, det er fint," du lod dit blik falde på klokken. "Skal vi gå en tur i aften?" Jeg fumlede nervøst med mine hænder. Du gjorde mig stadig så forbandet nervøs, og der var intet jeg kunne gøre ved det. "Jo rigtig gerne, kommer I med drenge?" Hun kiggede forbi mit hoved, og ned på de tre smilende drenge der nikkede. "Så ses vi," smilte du og lagde armene om mig. "Farvel Charlotte," jeg pressede mine læber mod din kind, inden du forlod cafeen.

At du havde inviteret drengene med var vel okay. Forståeligt nok ville du gerne lære dem at kende, da du nok ikke kendte så mange stadigvæk. Alligevel fik jeg den følelse af at du var min, og de måtte på ingen måde tage dig fra mig. "Har du fået kæreste på Bender?" Jeg smilte skævt, men rystede på hovedet. "Nej, men hun er stadig min," svarede jeg Casper, og kiggede advarende på Luke. "Du kan virkelig lide hende var?" Jeg nikkede, og placeret sugerørets ene ende, mellem mine læber. "Hvor mødte du hende?" Den forfriskende citron blandet med mynte fyldte min mund. "Amandas fest," de nikkede, og lænede sig alle ind over bordet, for at høre alt. 

Kære London

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...