Kære London I Laura MS.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2015
  • Status: Igang
Charlotte er nu 76 år gammel og sidder på det grå og gamle plejehjem. Hendes hukommelse er væk, men alle de slidte breve, med den gamle skrift, minder hende om da hun mødte den britiske Michael Bender.

6Likes
9Kommentarer
864Visninger
AA

6. For sent Charlotte // Kære London

Kære London

Hvordan kunne jeg nogesinde glemme ham? Michael Bender. Måske er jeg nok gammel og husker ikke så godt, men Michael Bender. 

Elskede Charlotte.

Efter vores første kys tog du afstand fra mig. En afstand der dræbte mig, og ikke engang du vidste hvorfor. "Michael?" Jeg vendte mig hurtigt rundt, da jeg tydeligt kendte stemmen og ikke mindst accenten. Dig. "Charlotte? Hey," et smil så alle dine perfekte hvide tænder blev blottet, blev placeret på dine rosa læber. "Du må virkelig undskylde at jeg ikke har kontaktet dig," sagde du sukkende og kiggede undskyldende på mig, med dine store øjne. "Det er okay," smilte jeg svagt, og førte en tot af dit hår bag dit øre. 

"Jeg er bare rigtig bange for at du skal få følelser for mig," mumlede du ærligt, og fjernede dit blik ned på dine sneakers beklædte fødder. "For sent Charlotte," du kiggede op på mig med rynkede øjenbryn. Dit blik ændrede sig fuldstændig, næsten til skræmt. "Oh," var det eneste der kom ud af din mund. "Hvorfor er du så bange for det?" Jeg greb fat i dine små blege hænder. "Det....Det ved jeg ikke Michael," jeg kyssede blidt din hånd, og bagefter din pande. Smilet som jeg havde forelsket mig i, bredte sig igen på dine læber. De læber jeg igen havde en utrolig stor trang til at kysse. Bare en gang til. 

"Hvordan vidste du jeg var her?" Spurgte jeg lavt, og smilede skævt. "Gættede," svarede du kort. Du ville ikke længere kigge på mig, hvilket fik mig til at slippe dine hænder hårdt. Jeg var på en måde irriteret nu, rigtig irriteret endda. "Undskyld.." Mumlede du, men det var ikke nok. Jeg havde forelsket mig i en person der helt klart ikke ville elske mig tilbage, og en person der kunne få hvem som helst hvis hun ville. Dig. "Hej Michael..Og Charlotte." Luke smilede sit overdrevne charmerende smil, og du kiggede lige op i hans isblå øjne og smilte ligeså stort. "Hej Luke," sagde du med en helt anden stemme. Du var glad nu. Glad over Luke var kommet. Den dreng af alle drenge, jeg var så bange for at du ville forelske dig i.

"Waow mener du det Luke? Det vil jeg super gerne, tusind tak!" Jeg havde ikke fulgt med i jeres samtale, men da jeg kiggede på jer havde du armene rundt om ham, og han sendte mig et drillende blik over din skulder. Ugh. Han var gået for at gøre det ubevidst, til at gøre det helt bevidst og for at drille mig. Du stod med to stykke a4 ark i din lille hånd, jeg kastede kort mit blik på dem. Han havde inviteret dig med til en koncert? Det var alt der skulle til når man var Luke? "Har du lige inviteret hende på en fucking date?" Mimede jeg til ham, imens du stadig kiggede drømmende og interesseret på billetterne. Luke trak bare kort på skuldrene, lænede sit hoved på skrå og lod som om han ikke vidste hvad der foregik. Hvilket han udemærket godt vidste. Lille satan. 

"Nå vi ses I to, hav en fantastisk tur," sagde jeg kort og sarkastisk. "Ses Mike," råbte Luke og dine spinkle arme var kort efter rundt om mig. Jeg vendte mig dog ikke imod dig, da jeg kunne mærke dit bevæge sig op til mit øre. "Bare rolig, Bender," du placerede et kort kys bag mit øre, der satte tusind følelser igang i mig. Hvad du dog ikke gjorde ved mig. 

"Hey buddy," jeg smuttede derefter hjem til Caspers og min lejlighed. "Hey," svarede jeg nedtrykt og smækkede med døren, inden jeg satte mig hårdt i sofaen, og Casper sendte mig et forvirret blik. "Hvad sker der?" Jeg sukkede ved tanken om Luke og din lille date, som I nu sikker var godt igang med. I ville køre derhen i hans bil, og han ville lige så stille lægge hånden på dit lår og du ville lade den blive der. Han ville få dig til at grine en smuk latter, som jeg gjorde. Og når jeg gjorde det fik det mig til at bløde op og føle mig speciel. I ville danse sammen til den gode musik, omringet af de svedige mennesker. Når I kørte hjem ville han parkere sin bil ude foran din lejlighed, og I ville sammen gå ind. Enten ville du lukke ham med ind og blive, eller også ville han placere sine læber på dine i din døråbning, og du ville blive helt fortryllet, og blive helt væk i ham. 

"Luke har inviterert Charlotte på date," jeg havde så mange tanker og det var det eneste der forlod min mund. "Hvad? Hvornår? Sagde hun ja?" Jeg kørte kort hænderne rundt i mit ansigt, og derefter igennem mit hår. "Lige nu, de er sammen nu, og ja hun sagde ja, selvfølgelig gjorde hun det. Det er Luke," han nikkede forstående og kiggede på mig med medfølelse i hans øjne, som om han virkelig forstod mig. "Hey mate, der sker ikke noget. Luke prøver bare grænser af-" "Drengen overtrådte min grænse for længe siden!" Afbrød jeg ham. "Hun forlader dig ikke Mike, hun forlader dig aldrig," han rejste sig op og forlod mig alene i stuen. Alene tilbage med alle min ubesvarede og slørede spørgsmål. Alene med nervøsiteten over hvad der ville ske. 

"Another day of painted walls and football on the TV
No one sees me
I fade away, lost inside a memory of someone's life
It wasn't mine

I was already missing before the night I left
Just me and my shadow and all of my regrets
Who am I? Who am I when I don't know myself?
Who am I? Who am I? Invisible

Wasted days, dreaming of the times I know I can't get back
It seems I just lost track
Looking on as all of life's colours seem to fade to grey
I just walked away"

Kære London

Puha min kærlighed til den her er virkelig stor

OG KAN VI LIGE FANGIRLE OVER SOUNDS GOOD FEELS GOOD

Jeg ved godt det ikke er en fanfiction, men den startede faktisk som en fanfic.

Holy fuck, too many feels. Jeg er så stolt af de fire lads. LIGEMEGET

Jeg har faktisk brugt noget af teksten fra Invisible, da jeg synes den passede godt her.

JEG HAR BILLETTER TIL SOUNDS LIVE FEELS LIVE OG JEG SKAL TIL BEGGE PLUS SOUNDCHECK.

#fangirlmomentovernow

kys

- Laura MS.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...