En Begyndende Krumme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2015
  • Opdateret: 11 sep. 2015
  • Status: Færdig
// Dybt inde nager tanken mig, mon om det jeg kan forvente, når han er tilbage, er ordet ”vi”, der ikke længere vil være et ord, han forbinder med mig og ham, og jeg vil være nødsaget til at leve med at være ladt tilbage som en knækket kiks, der ikke kan være hel uden sin bedre halvdel. \\ Bidrag til Renée Toft Simonsen-konkurrencen, valgmulighed 1 inspireret af: Modelkarriere, utroskab, New York, Hjem.

1Likes
0Kommentarer
146Visninger
AA

1. En Begyndende Krumme

Han er lige det, jeg mangler, og alt jeg savner. God afledning fra mine egne tanker, så mit liv ikke bliver sat på pause i ventetiden. Minderne rammer mig med en knytnæve lige under ribbenene og tager pusten fra mig, efterlader mig lille og ynkelig og med følelsen af hjælpeløshed.

Men han er ikke rigtig. Han er netop det, jeg mangler. Den jeg mangler. Men ikke den jeg har brug for.

For den jeg har brug for sidder i New York og snakker karriere med sin kommende chef, der højst sandsynligt vil blive lige så glad for ham som jeg selv. Forhåbentlig på en anden måde, dog.

Dybt inde nager tanken mig, mon om det jeg kan forvente, når han er tilbage, er ordet ”vi”, der ikke længere vil være et ord, han forbinder med mig og ham, og jeg vil være nødsaget til at leve med at være ladt tilbage som en knækket kiks, der ikke kan være hel uden sin bedre halvdel. Bare illusionen om, at han ville vælge modelkarrieren frem for mig, sin største kærlighed og største støtte, får alt farve fra min ansigt til at smelte sammen med mit hjerte til en masse, der ikke vil kunne omstøbes. Det er dog en tanke, jeg helst ser glemt, men hvad nu hvis det egentlig er grunden til, at jeg ligger her i dette øjeblik?

Jeg fortrænger min selvdestruerende tanke og vender tilbage til konklusionen om, at jeg kun ligger her, fordi jeg ikke ville lade min mand komme tilbage til sin kæreste, der kun har brugt sine tomme dage på at drømme sig langt væk i minderne med ham – ham, hun har brug for.

At jeg længes så dybt, at jeg er endt op med en mand, der er tro kopi af MIN mand, havde jeg ikke forventet. Og dog. Jeg ser min mand alle steder, om alle hjørner, på alle caféer og alle steder i mit hoved, måske burde det ikke komme som nogen overraskelse.

Hans bløde ubønhørlige kys ned over min hals, ned ad min mave, langs mine lår og tilbage til mine længselsfulde læber synes ikke at stoppe. Jeg knuger og krøller lagenet under mig. Åh, denne bittersøde fornemmelse af at gøre noget man ikke må, men længes så utrolig meget efter. Hvis dog bare det var min mand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...