★ Quality ★ Harry Styles

Skye Gray er en pige på 17 år med store drømme. Hun drømmer om en sangkarrierer og hun starter da med en X Factor audition. Skye kommer igennem og et eventyr venter hende. Især da hun kommer på bootcamp hvor Harry Styles som er gode venner med Nick Grimshaw, er hjælpe coach. Skye falder for Harry og hun kan ikke lade være med at flirte med ham når Nick ikke er tilstede. Skye og Harry ender med et hemmeligt forhold, som SKAL forholdes hemmeligt, for at undgå konsekvenser.

124Likes
107Kommentarer
95300Visninger
AA

5. Personal


”On a night like this, just don’t know what I’m trying to prove. No we can’t predict, The reasons why we do what we do. But we do.

– Jessie J – Personal

 

Udfordringen var endelig overstået. Det næste var dommernes hus. Der skulle jeg være i en weekend med Nick, Harry og de 5 andre piger. Eller det tætteste hotel på Nicks hus var lejet. Der var sørget for alt. Mad, transport, øvelokaler. Jeg glædede mig. Jeg måtte indrømme at min mave boblede en smule, da jeg tænkte på at Harry og jeg skulle bo på samme hotel. Latterligt, ikke?

 

Mine tasker var pakket og jeg sad i taxaen og var hammer nervøs. Som altid. Det eneste min krop kunne var at være nervøs, og det drev mig til vanvid! Jeg følte mig tryg derhjemme, men lige så snart jeg gik ud fra huset, blev jeg nervøs, og jeg vidste ikke engang hvorfor.

 

Mit hoved var lænet mod ruden. Det var pisse varmt herinde i taxaen, men der var ikke så langt igen, så jeg holdt ud.

 

Taxaen stoppede ved destinationen og jeg nærmest kastede mig ud af bilen. Jeg tog min bagage, og gik ind i lobbyen. Nick have allerede sørget for at bestille taxaerne på forhånd. Han var gavmild. Selv om han ikke betalte en rød reje. Det gjorde programmet… det gjorde x factor.

 

Jeg kiggede rundt i lobbyen og så hvor elegant her var. ”Hold da op” mumlede jeg og trådte frem til skranken. ”Navn?” spurgte manden bag disken. ”Skye Gray” sagde jeg stille, hvilket fik manden til at se forvirret ud. ”Der er ingen reservation til Skye Gray” sagde han efter at have klikket lidt rundt på computeren.

 

En hånd lagde sig på min skulder ”Du er ivrig var?”. Jeg genkendte straks stemmen, og vendte mig derefter om. Bag ham, så jeg de andre piger komme ind med deres bagage. Jeg kiggede tilbage og op i Harrys øjne. ”I E-mailen skrev Nick at vi skulle mødes her klokken 10 I lobbyen” Harry sendte mig et smil. Nøj hvor var jeg akavet. Så var jeg bare gået ind som om jeg ejede det hele, og så skulle jeg bare vente på Nick, som så ud til at være forsinket.

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg forblev tavs. Harrys tag om min skulder blev fastere, og han førte mig over til de andre piger, der havde samlet sig i en klump. De stod allerede og tøsesnakkede. Tøsesnak var det værste! Jeg havde flest drengevenner i mine skoleår. Nogle af dem var fantastiske, andre prøvede bare at komme i bukserne på mig. Men i mine 17 år, havde jeg alligevel formået at holde alt ude fra det område. Første gang skulle være ordentligt, og ikke med en eller anden dreng der havde lysten, når jeg ikke rigtig havde.

 

”Kan vi ikke bare stå her?” spurgte jeg bedende Harry om. Han grinte lavmælt af mig. ”Nej, du skal da lære dem at kende” Harry lod sin hånd glide fra min skulder og ned af ryggen på mig, for at placere sig midt på rygsøjlen. En kuldegysning bredte sig i kroppen på mig, men før jeg kunne nå at tænke mere over det, skubbede Harry mig frem mod de andre piger.

 

Jeg vendte mig om og kiggede på Harry, der stod med et smil på læben. Velvidende om at han havde fået mig til at gyse. Men på en behagelig måde. Jeg vendte ryggen til ham igen, og kiggede over på Maddison der stod og snakkede i telefon. Lidt efter lagde hun på, og gik over til mig for at trække mig ind i et kram.

 

”Skye!” udbrød hun og klemte godt til i krammet. ”Maddison!..” jeg prøvede at gengælde glæden, men lige nu kunne jeg ikke tænke klart. Din skyld Harry, kun din!

 

Maddison kiggede lidt forvirret på mig. Hun skulle vidst til at spørge mig om noget, men hun blev afbrudt af Nick der trådte ind i lobbyen.

 

”Velkommen til Avemore Plaza” sagde han og slog armene ud.

 

Han fjernede de sorte solbriller fra hans øjne, og kiggede hurtigt rundt for at se om vi alle var her. Det var vi, så han fortsatte hurtigt.

 

”Tillykke til jer alle sammen! I er allerede nået langt, og jeg vil sammen med min gode mand her” Nick trak Harry hen til sig. ”Harry Styles” Lidt efter skubbede han venskabeligt Harry væk igen. ”Hjælpe jer med at nå jeres drømme…”

 

 

Nick havde snakket i en evighed, selv om han hele tiden gav udtryk for hvor travlt vi havde. Så jeg var glad for at endelig kunne pakke lidt ud på mit hotelværelse.

 

Jeg havde en vane med at skulle ’pakke ud’ uanset hvor jeg var henne. Jeg kunne ikke klare at noget lå og flød i min taske. Om det var skolebøger eller tøj, det var ligegyldigt, det skulle bare ikke ligge i min taske.

 

Jeg smed mig i sengen og kiggede på det skema vi havde fået af Nick. Alle de ting vi skulle nå inden de 2 dage var gået.

 

Vi havde fri til i eftermiddag, hvor vi skulle i gang med at træne vokaler. Vokaler var hårdt, men en fed følelse bredte sig altid, når man vidste man havde ramt dem alle perfekt. Sang var hårdere end man troede. Det sled meget på kroppen, men det var det folk fra skolen ikke kunne forstå. De troede at hvis man kunne synge, var det skide let, men nej. Sang skal trænes, stemmebåndet skal trænes, og i mit tilfælde skulle min nervøsitet trænes og forbedres.

 

Jeg havde studeret skemaet nøje. I aften var der fællesspisning hos Nick, og derefter skulle vi i gang med at synge nogle sange. Igen for at træne vores stemmer. Det var dog enkeltvis. Jeg havde fået en tid klokken 21:00 til 21:30. Vi var trods alt seks der skulle igennem, så det blev en lang aften for nogle af de uheldige der først havde tid klokken 22:30.

 

 

Jeg havde ikke rigtig lavet noget i løbet af formiddagen, og det var skønt. Maddison var et kort øjeblik forbi, inden hun ville gå en tur i byen. Men hun var hurtig til at forlade mit værelse igen, hun lod til at være meget ivrig efter sin gåtur.

 

Jeg tog elevatoren ned i lobbyen og gik ud på gaden. Jeg havde sat min gps til, så jeg var sikker på at jeg kunne finde Nicks hus. Jeg kunne også tage en taxa, men hans hus var virkelig tæt på hotellet, så jeg følte ikke rigtig der var nogen grund til det. Maddison var en inspiration for mig, så jeg tog da også lige en gå tur.

 

”Skye!” råbte Maddison efter mig, hvilket fik mig til at stoppe. Jeg ventede til at hun indhentede mig, og så fortsatte jeg i mit høje tempo igen. De andre piger som også havde valgt at gå, gik ret langsomt, så derfor gad jeg ikke følges med dem. Jeg var for utålmodig, og så havde jeg meget energi i dag. Det måtte være det, siden jeg ikke kunne vente med at gå i gang med at øve.

 

”Jeg har hørt det vildeste!” sagde hun og hoppede og dansede. ”Lad mig høre” sagde jeg spændt. ”One Direction kommer i aften og spiser med!” skreg hun ind i mit øre. ”Virkelig?” sagde jeg mindre begejstret mens jeg tog mig til øret. ”Undskyld” sagde hun stille med et smil på læben.

 

”Ja det bliver så vildt. Jeg får endelig muligheden for at møde dem!” Maddison var generelt meget højlydt… Fandt jeg ud af. ”Har vi en Directioner?” det var egentlig ikke tænkt som et spørgsmål, men mere en konstatering. Maddison nikkede alligevel på hoved.

 

Vi kom ind i Nicks hus hvor han stod klar til at tage i mod os. Hurtigt var vi alle samlet, og Nick fortalte – ganske rigtigt som Maddison sagde – at One Direction kom for at spise med.

 

Vokaløvningen gik i gang, og vi fik alle stukket et papir i hånden.

 

Jeg troede vi alle skulle øve sammen, men det gav mere mening da Nick forklarede, at han gerne ville have os én og én. Så han bad en af pigerne om at følge med ham ind i hans lille musikstudie.

 

Vi andre stod med Harry, som skulle opvarme vores stemmebånd. Jeg kiggede ned på mit papir hvor nogle linjer fra en sang stod. Jeg havde aldrig hørt teksten blive sunget før, og nogle af de andre piger havde heller ikke. Så Harry måtte synge linjerne et par gange for os.

 

Hans stemme lød fantastisk i mine ører.

 

Han fik os derefter til at synge linjerne så godt vi kunne, og hurtigt havde vi alle fanget melodien. ”1 gang til” sagde Harry, mens han stod og stampede skoen mod gulvet.

 

Han gik lidt frem og tilbage og rettede nogle af de andres rygge op, så de ikke stod krumbøjet. Harry stoppede foran mig. Hans grønne øjne søgte mine, og han lagde forsigtigt 2 fingre under min hage, for at løfte den lidt op. ”Pas på ikke at lukke halsen for meget. Så bliver dine sætninger utydelige” Harry gik videre frem. Jeg fortsatte mine linjer. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at kigge hen på Maddison som stod og sendte mig et sjovt blik. Som om hun troede at der var noget jeg ikke havde fortalt hende om Harry. Men det var der ikke, Harry hjalp mig bare. Gjorde han ikke?

 

 

Vi sad samlet rundt om middagsbordet da One Direction pludselig kom til syne i døren. ”Hej piger” sagde en blond fyr. Navnene kunne jeg desværre ikke, i hvert fald ikke endnu. Drengene trådte hen til bordet og fandt deres pladser. Jeg studerede dem nøje. Især 1 af drengene fik min fulde opmærksomhed.

 

Hans mørke hår sad perfekt, og hans stil var rå. Nogle tatoveringer sneg sig ud af hans jakkeærmer, og som om jeg ikke lagde mærke til det glimt han havde i øjnene. Han var jo gude smuk. De andre piger sad også og savlede over ham, selvfølgelig gjorde de det.

 

Jeg kiggede ned på min tallerken, men nu havde jeg mistet appetitten. Jeg ville langt hellere sidde og studere fyren, end at skulle koncentrere mig om at spise denne ret. Maden så nu godt ud, men fyren var en langt væk større lækkerbisken. Jeg ville dog ikke være uhøflig, så jeg begyndte at spise lidt, mens de andre sad og snakkede. Jeg blev hurtigt mæt, og jeg havde virkelig lyst til at rejse mig. Jeg havde det dårligt. Men jeg var høflig og blev siddende.

 

Da alle var færdige med at spise, kom et par tjenestefolk og tog af bordet. Vi andre sad udenfor i nogle havemøbler. Pigerne sad og snakkede med hinanden, mens jeg sad og stirrede ud i luften.

 

One Direction drengene var her stadig. Jeg ville være høflig, så jeg rejste mig og gik indenfor, hvor drengene stod og snakkede inde i stuen. Et øjeblik overvejede jeg at vende om, men det kunne jeg ikke, eftersom ham den blonde allerede havde fået øje på mig, og nikkede i min retning for at signalere til de andre drenge, at nu kom der nogen. Alle drengenes blikke hvilede pludseligt på mig, og det fik mit hjerte til at slå hårdt mod mit bryst.

 

 ”Hej” sagde ham den lækre med et smil på læben. Hans læber blottede et perfekt tandsæt, hvilket betagede mig totalt. ”Hej” sagde jeg med et smil. Jeg kiggede kort over på Harry som stod med et forvirret blik. Jeg tog mig ikke af det, men vendte min opmærksomhed på ham den lækre igen. ”Skye” sagde jeg og rakte hånden frem mod ham. ”Zayn” han gav min hånd et lille klem. Jeg hilste derefter på de andre drenge. Liam, Niall og Louis.

 

Det blev en smule akavet at stå der, men den blonde Niall åbnede munden, og tavsheden forsvandt. ”Nå men tak fordi du kom over og hilste. De andre piger skuler bare til os, eller tager billeder af os, når de ikke tror vi kigger” Niall grinte og nikkede ud mod terrassen hvor pigerne sad. ”Ja, jeg har heller aldrig selv havde fan af piger” sagde jeg en smule nervøst. Niall brød ud i en højere latter. Hvorfor var det så sjovt?

 

Jeg kiggede ud på pigerne der som Niall sagde, sad og skulede ind til os. Stop! Havde jeg lyst til at råbe, men det ville være uhøfligt, så det gjorde jeg ikke. Jeg ville give drengene et godt indtryk af mig.

 

 

Drengene og jeg var rykket over i sofaen. Harry havde ikke sagt et ord, han sad bare og fulgte med i samtalen. Jeg troede han var typen der snakkede meget mere, men åbenbart ikke.

 

”Vil i med ud og ryge?” spurgte Zayn efter lidt. Jeg kiggede forvirret på Zayn, røg han? Han tilbød mig en smøg, men jeg takkede pænt nej. Harry og Niall takkede også nej. Så Louis og Zayn gik udenfor for at ryge.

 

Harry rejste sig et øjeblik og gik over til Nick for at snakke lidt med ham. Jeg kunne ikke rigtig høre hvad de sagde, så jeg gav i stedet Niall min opmærksomhed. ”Så hvornår skal i hjem?” spurgte jeg, men fortrød straks, da de ikke skulle tro at jeg ville af med dem, de var virkelig søde. De måtte gerne blive.

 

Niall slog en latter op. ”Vil du af med os skye?”. Jeg rystede på hoved med et smil på læben. ”Nej, jeg mener bare… Klokken er mange” hvis det ikke var fordi at jeg hurtigt var blevet tryg ved Nialls selvskab, havde jeg nok snakket med en lavere stemme. Jeg skulle til at sige noget mere, da Harry kom over og stoppede mig.

 

”Jeg er ked af det Niall, men Skye har sanglektion her klokken 21:00” Harry lagde en hånd på min skulder, hvilket fik en varm fornemmelse til at løbe rundt i min krop.

 

Jeg rejste mig. ”Mener i det? Skal jeg sidde her alene?” Niall så fornærmet ud. ”Du kan gå ud til dine 5 andre fans” grinte jeg. Niall rystede på hoved af mig, men sendte mig så et venskabeligt smil, inden Harry førte mig med.

 

Jeg satte mig i sofaen, mens Harry lukkede døren bag mig. ”Hvordan kan det være at det er dig der skal undervise mig og ikke Nick?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Fordi jeg er verdens dygtigste, og det ved Nick godt” Harry havde det dårligste pokerfjæs. ”Og den rigtige grund er?” Jeg løftede mit ene øjenbryn, og betragtede Harry sætte sig i sofaen ved siden af mig. ”Vi glemte tidsplanen, og for at det ikke skal blive for sent, tager jeg mig af halvdelen af jer piger” Harry blev pludselig alvorlig.

 

”Det er noget med at du spiller guitar ikke?” Harry rykkede sig en smule væk fra mig, og i et øjeblik skulle jeg til at blive fornærmet. Men da jeg nikkede, trak han en guitar op bag sofaen, for igen at rykke sig tættere på mig og række mig guitaren.

 

Jeg stemte den, og langsomt ude af øjenkrogen lod jeg mærke til at Harry rykkede sig tættere på mig. Hvad lavede han? Han drejede hans overkrop en smule, så han kunne se direkte ind i mine øjne. Det skræmte mig en smule, men samtidig var hans blik rart, og der lå intet forkert i det. I et øjeblik var hans øjne lige så perfekte som Zayns. Zayn… Nu kunne jeg ikke stoppe med at tænke på ham.

 

Jeg kom til mig selv da Harry lagde en hånd på mit lår. ”Tror du ikke den er stemt nu?” han sendte mig et lille smil. Jeg kiggede forvirret ned på hans hånd. ”Harry din hånd” mumlede jeg. ”Ja?” han så spørgende på mig. Jeg vidste ikke om jeg skulle bede ham om at fjerne den, eller om jeg bare skulle lade ham ligge hans hånd der.

 

Men følelsen af hans hånd på mit lår var behageligt og beroligende, så jeg lod den ligge. ”Hvad så nu?” spurgte jeg, og kiggede Harry direkte i øjnene.

 

Men inden Harry nåede at svare, røg jeg fremover og en kæmpe klat bræk lå ud over gulvet. Jeg brækkede mig færdigt, og stoppede først da jeg mærkede Harrys hånd på min ryg. ”Er du okay?” Hvad fanden var det for et spørgsmål? Jeg sad og brækkede mig. Han kunne vel se at jeg havde det skidt. Eftersom jeg ikke svarede, fik han mig hurtigt på benene og med en lav stemme sagde han ”Du skal vidst hjem i seng”

 

Jeg prøvede at se frisk ud da jeg så Nick, men han hoppede vidst ikke på den. ”Er du syg?” spurgte han forskrækket da han så mig. Jeg ville ikke sendes hjem pga. sygdom så jeg svarede hurtigt ”Nej, jeg er bare en smule træt” jeg rettede min ryg op, selv om det forvoldt en del smerter i ryggen.

 

”Jeg tager hende tilbage til hotellet” sagde Harry stille og efter han havde sagt farvel til drengene, og drengene havde sagt farvel til mig. Så hjalp han mig ud til vejen og ind i hans bil.

 

Harry roede rundt i bilen og da han fandt det han ledte efter, smed han det over på mit skød. ”Her. Hvis du nu skal kaste op igen” Jeg tog fat i siderne af posen. Men jeg skulle ikke kaste op længere. Nu skulle jeg bare sove.

 

 

”Skye…Skye!” jeg vågnede af at Harry ruskede i mig. ”Vi er her” sagde han stille og klikkede min sele op. Han hjalp mig ud af bilen og låste den med fjernbetjeningen i hans nøglebundt. Jeg tog et par skridt frem mens Harry støttede min side.

 

”Stop” Jeg stoppede brat op, og kiggede stift frem. En sort tåge lagde sig for mine øjne. ”Hvad er der?”. ”Jeg er svimmel” Jeg skulle til at tage et skridt frem, da Harry løftede mig op i hans favn. Med hurtige skridt gik han frem mod bygningen. Mine øjne så klart igen, hvilket gav mig en lettet følelse i kroppen.

 

”Nr. 180” sagde jeg lavmælt da vi havde taget elevatoren 2 sale op. Harry vidste med det samme hvad jeg mente. Han fik nøglen ud af min lomme, og utrolig nok fik han låst op med mig i armene.

 

Han lagde mig blidt ned i sengen, mens han lå halvt inde over mig. Mine øjne så ekstremt klart, og det var nok de grønne øjnes skyld. Hans smil fangede mit, og i et øjeblik føltes alt som en kærlighedsfilm. Dem som jeg normalt hadede, fordi det altid endte med at de to modsætninger blev forelsket.

 

Jeg vidste ikke helt hvad der gik af mig, men langsomt førte jeg min hånd om bag hans nakke, og hvilede den der. Hans ånde kom tættere på mit ansigt.

 

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde utrolig meget lyst til at kysse ham. Men jeg vidste ingenting om ham, jeg kendte ham jo ikke.

 

”Du burde få noget søvn” sagde han kort og flyttede min hånd fra hans nakke.

 

Han rejste sig derefter helt op, puttede dynen omkring mig og smækkede døren efter sig. Det hele gik så stærkt, at jeg blev helt svimmel igen.

 

Jeg tog en dyb indånding. Jeg blev alt for grebet af stemningen.

 

Ærligtalt vidste jeg ikke selv hvad jeg havde gang i, da jeg lagde min hånd om hans nakke. Jeg kunne ikke forklare det, og slet ikke tale mig ud af det.

 

 

 

5 kapitel! Tusind tak til alle jer der læser, liker og favoritisere! Det betyder meget for mig, eftersom at dette er min første movella. Jeg har en helt masse idéer til hvad der nu skal ske, så jeg håber i vil følge med. xxRosa

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...