Gennem tonede ruder


1Likes
1Kommentarer
113Visninger

1. x

Mørk himmel, mørke skyer.

En lind strøm af sollys ruller forbi mit vindue, men når aldrig ind til mig.

Jeg kigger ud på alle de strålende mennesker med et smil på læben.

Ingen derude ved, hvad der foregår herinde.

Folk kigger beundrende på den skinnende bil,

men kigger aldrig gennem ruden på mit ansigt.

 

Verden suser forbi det mørke vindue,

men herinde synes alting at stå stille.

Ingen taler, ingen fornuftige stemmer.

Kun en øredøvende stilhed og tomhed.

 

Mens stilheden indhyller mig og tyknes

flår en hånd fat i min mave.

Mit kød flåes af og efterlader en smerte

så stor at den kan tages og føles på.

Efter lidt tid forsvinder den,

og stilheden og tomheden bliver igen overdøvende.

 

Verden suser forbi det mørke vindue,

men herinde synes alting at stå stille.

Folk beundrer den skinnende bil,

men ingen kan kigge gennem tonede ruder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...