Drengen der ødelægger alt..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2015
  • Opdateret: 8 feb. 2016
  • Status: Igang
Historien handler om to drenge, Emil og Andreas.. De kærester, og Andreas er ret god til at såre Emil.. Ikke på den onde måde, men bare ved at sige ting han ikke tænker over før det blir sagt..

9Likes
4Kommentarer
2390Visninger
AA

15. Kæft jeg elsker ham.

 Det var lørdag, og klokken var 9. Præcis, og var lige vågnet, men Emil sover stadigvæk, den sovetryne, kyssede hans kind, og derefter hans pande så han vågnede op med et smil på læben. "Godmorgen skat." Sagde jeg og smilte. "Godmorgen." Svarede han halvsovende.. Gav ham en masse små kys, som udviklede sig til at dybt snav. Efter jeg sluttede mit angreb, tog Emil puden op foran hovedet. "Hvorfor står du altid så skide tidligt op? Det er Lørdag, bare så du ved det." Grinte bare af ham, for kunne ikke svare på, hvorfor jeg altid står tidligt op, men det gør jeg altså..

 

Emil rejste sig endelig fra sengen, og tog sit tøj på.. Og ja, han havde intet tøj på.. Bare så i ved det! - Han var ellers så smuk som nøgen.. Vi tog begge tøj på, og gik nedenunder hvor hans søster og mor ventede ved morgen bordet. "Emil? Er du virkelig oppe? Så tidligt?" Sagde Emil' mor overraskende. "Tja.. Har en kæreste der ikke kan sove længe på en lørdag!" Kiggede han på mig med et blik i øjet. "Du skal heller ikke sove hele dagen når du har Andreas på besøg din tosse." Svarede hans mor ham igen. Elskede på en måde hans mor, eller min svigermor, for hun er sig selv, på sin helt egen fantatiske måde..

 

Vi var færdige med at spise, og valgte istedet for at gå op og dovne den af, så ville vi gå en tur, ud i det skønne November vejr, selvom det ser pisse koldt ud, så gør vi det alligevel. Vi gik op, tog ekstra trøjer på, for ikke at fryse, tog sko og jakke på, og forlod så huset, gik til højre for at forsætte ud af den lange vej. ''Har du nogle ideer til hvor vi skal hen?'' Spurgte jeg. ''Hmm.. Næh.'' Svarede han med et smil på læben. ''Jamen, du må da ha en ide om hvor vi er?'' Spurgte jeg nervøs, jeg er nemlig ret god til at fare vild.. ''Jeg ved hvor, og hvor vi skal hen, du skal bare følge efter.'' Sagde Emil og prikkede mig i siden. ''Stop med at prikke mig!'' Sagde jeg med et lille grin på læben. ''Kun hvis jeg får et kys?'' Svarede han, og prikkede videre. ''Fint! Så stop!'' Han stoppede. Lagde mine arme om hans ryg, og kyssede ham blidt, hans hænder lå fint på min hals. Midt i offenligheden, stod vi og kyssede. Som ikke sker særlig tit, fordi vi vil ikke ha for meget opmærksomhed. Vi stoppede med at kysse, og forsatte så i hånd i hånd, ned af den vej, drejede til højre ned af en sti. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...