Drengen der ødelægger alt..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2015
  • Opdateret: 8 feb. 2016
  • Status: Igang
Historien handler om to drenge, Emil og Andreas.. De kærester, og Andreas er ret god til at såre Emil.. Ikke på den onde måde, men bare ved at sige ting han ikke tænker over før det blir sagt..

9Likes
4Kommentarer
2380Visninger
AA

13. Fredag! - Hjem til Emil. <3

Er endelig, kommet hjem fra hospitalet, hurra! Kæft der stinker af gammel sur røv, og af ilt. Men whatever, bare jeg er hjemme. Men er hjemme kun i nogle timer, for skal hjem til Emil, og han har endelig skrevet tilbage til mig. og spurgt om jeg ville hjem til ham i weekenden, og det vil jeg selfølgelig altid, Så begyndte at pakke en masse tøj, selvom jeg kun skal være der i 3 dage, men jeg kender mig selv så godt, at jeg spilder ned af mit tøj, ligemeget hvad jeg gør, sker det..

 

Sidder nu i toget, i mod til København' hovedbanen, og Emil henter mig! For ved ikke hvor han bor. Men han har bare sagt at vi skulle hjem, og jeg sku smide min tasker, også skulle vi videre. Hvad vi skal lave, aner jeg ikke, for det skulle være en overraskelse.. Hader på en måde overraskelser, men lige den her, glædede jeg mig til. Holder nu, i Køge, for så skulle videre, men der altid de der skide tog pauser.. Kunne det ikke bare gå stærkt, bare lige i dag?

 

Var endelig landet på hovedebanen, og gik op af alle de der trapper, for gad ikke tage rolletrapperne, pga der stod en masse mennesker.. vi skulle mødes under det store ur, men han var ikke kommet endnu. Tog min telefon frem for at skrive at jeg var kommet, men i det samme jeg gik ind i beskeder, krammede en person mig bagfra, fik først et chok, indtil Emil sagde ''Der var du!'' vendte mig om, og kiggede op på ham. ''Dit fjols, fik et chok!'' ''Unskyld.'' sagde han og grinte, gav ham et lille slag på skulderen ''Din skid.'' Sagde jeg og grinte. Vi gik så ud, af hovedebanen, igennem strøget, pga det 100 år siden jeg har været her. 

 

Vi var endelig kommet hjem til Emil. ''Hej Emil' mor.'' Sagde jeg ''Hej Andreas.'' sagde hun og smilte. Emil' søster var ikke hjemme endnu, hun var sammen med en veninde tror jeg. Men smed mine ting på Emil' værelse, og vi tog hinanden i hånden, og gik ud af døren.. ''Hvad skal vi?'' Spurgte jeg ''Noget.'' Svarede han med et drilsk blik. ''Skaaaaat.. Sig det'' ''Nej.'' Blev lidt tøsesur, men kysset på min kind fik mig til at rødme, og smile. prøvede at tører det smil væk, men det kunne jeg ikke..

 

Vi var gået et stykke tid nu, og nu stod vi ude foran Tivoli. ''Skal vi i tivoli?'' Spurgte jeg. ''Mhm.'' svarede han. ''Jamen, hvem skal betale?'' Spurgte jeg igen. ''Det skal du ikke tænke på!'' Svarede han med et smil. Vi gik så hen til indgangen ''Hey mate.'' Sagde Vagten, til Emil ''Yo! Kan vi komme ind?'' Spurgte Emil ''Self Emil. I skal bare skrive til mig, hvis i mangler noget. Er jo medejer.'' Tænk jeg stod overfor medejeren af Tivoli, og min kæreste var venner med ham! Vildt alligevel.  Vi gik så ind, og vi fik turpas. Men vi valgte ikke at bruge det særlig meget. Det er nok, den mest perfekte dag. I mit liv.

 

(Hey læsere! - Kapitlet blev længere end normalt, men blev revet med i det her kapitel, håber i er OK med det. Er glad for der er over 1000, der har læst min historie, tusind tak! I må gerne like, og smide en kommentar. Hilsen, Andy88.)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...