liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2015
  • Opdateret: 16 maj 2016
  • Status: Igang
"lever på livet løs" / "er livløs" / "det ind imellem"

15Likes
27Kommentarer
1224Visninger
AA

3. solstråler

de målte deres lykke
i mængden af solstråler
og ingen af dem havde overvejet
hvad der ville ske
når de nåede efteråret

de tog en ting ad gangen
og sådan måtte det være
for han kunne jo ikke rumme hendes drømme
og hun hans negative tanker om morgendagen

og hun har aldrig følt sig så alene
i et rum med så mange mennesker
som dengang han forlod hende til hendes fødselsdagsfest
foran alle dem der kaldte sig populære
for de var jo så indholdsløse
at rummet føltes tomt

men selv når solen står på sit højeste
og skinner ind af de store vinduer i deres lejlighed
ved hun at dens stråler
ikke kan måle sig med hans øjne
når han ser på natascha
og det var nok det der var dråben
som hun alligevel ender med at ignorere (igen)

og da hun kom tidligere hjem
fra familieferien end forventet
og havde brug for en skulder
kunne hun lugte hende på hans hals
lige dér hvor hun plejer at kysse ham
men hun bildte sig selv ind
at det blot var fordi han havde været i magasin
i blandt alle de stærke og intetsigende dufte
for at købe en parfume til hende i fødselsdagsgave

så hun endte med at kysse ham på kinden
og lægge sit hovede på hans bryst
og det var først i den aller sidste tanke
lige inden hun faldt i tomgang
at det slog hende
hun havde fødselsdag i foråret

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...