liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2015
  • Opdateret: 16 maj 2016
  • Status: Igang
"lever på livet løs" / "er livløs" / "det ind imellem"

15Likes
27Kommentarer
1208Visninger
AA

11. i stykker

det er så fucking let at drukne i ungdommen tænker du

når man er kommet sig over den første smøg

og hvor pisse dårligt den smager

du undrer dig over hvorfor man overhovedet finder nydelse

i noget så sygt som at dræbe sig selv langsomt

om det så er ren vodka eller tequila uden citron og salt

du tager alligevel en slurk mere og laver en grimasse

leger med på ‘jeg har aldrig’ og drikker et par gange

der hvor du egentlig ikke burde

bare for at påtage dig end anden og lidt sejere ‘identitet’

du tager en smøg mere sammen med sabine og mathias

du trækker en smule på smilebåndet

når du tænker på at du endelig ikke er jomfru mere

så kan det måske være at asger vil få øje på dig

du danser ud i natten og er faktisk lidt ligeglad med hvad andre tænker

det der tæller er hvad du tænker ikke?

du tænker at du har det godt

du tænker at du er ligeglad på den smarte måde 

for du er nemlig ikke så ligeglad at du ikke tænker på

hvad de andre vil tænke om dig i morgen

de har flormelis i næsen

i danser alligevel

du kysser ham på siden af halsen

og du har det godt

dine nylonstrømpebukser er revet i stykker (du er i stykker)

og du håber at han synes det er sexet

du knapper hans bukser op

og begynder at hviske ‘asger’

så der kommer tåge ud af din mund

lige indtil han spørger hvor du blev af

du fatter ikke hvad han mener

han siger hvor blev du af

og du forstår hvad han mener

når du kigger ned på den kjole der engang var hvid

du tørrer din arm henover din mund og op af kinden

hvor fuck blev jeg af tænker du

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...