Detour gennem helvede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2015
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Færdig
Vi møder her igen Cecilie fra "Cecilie's verden"
Cecilie er blevet ældre og går nu i gymnasiet sammen med de piger hun mødte i 8. klasse på den nye skole, som blev hendes venner. Men som hun troede det hele endte godt, går det hele i stykker for hende og hele hendes verden går fra godt til skidt og hun må en tur ud hvor hun ikke kan bunde.

1Likes
0Kommentarer
605Visninger
AA

5. KAPITEL 5

”JASON!!!”, råbte jeg af mine lungers fulde kraft. Benjamin var slået i jorden af Jasons hårde slag.
”HVAD?!”, råbte Jason tilbage. Han så på mig som om jeg var åndsvag og helt ude at skide.
”Det var ikke meningen at du skulle slå ham. Det eneste jeg bad om, var at vi skulle vende om. Kom nu, kan vi nu smutte?”, spurgte jeg.
”Var det ikke? Seriøst? Han smed dig ud hjemmefra, fordi du ikke passede ind i hans perfekte billede af en familie, med den skøre kælling han er sammen med.”, svarede Jason tilbage.
”Derfor skal du ikke slå ham. Jeg vil ærlig talt helst undgå ham og aldrig i mit liv se ham igen. Lad os nu bare gå.”, tiggede jeg. Desperationen var tydelig og nerverne var i endnu mere beredskab. Min mave vendte sig, da jeg så at Benjamin var ved at rejse sig op. Min første tanke var at flygte. Jeg var bange. Bange for hvad Benjamin ville tænke, når han så mig og så at jeg var sammen med den fyr der lige havde slået ham i jorden. Jeg indså at jeg havde bidt mig selv i tungen. Hårdt nok til at der gik hul og jeg kunne smage blod. Hvad ville Benjamin dog ikke tænke? Eller i det hele taget gøre? Jeg var i vildrede. Mest af alt da han endelig fik rejst sig op, så mig direkte ind i øjnene og indså at det var mig. Hans søster, der flygtede.
”Cecilie?”, fik han fremstammet, efter flere minutters stilhed. Han var forbavset. Det var helt klart tydeligt at se. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg stod der bare og var lammet af frygt. Mit hjerte bankede derudaf, mens vandet brusede ind på stranden. Alle andre lyde var på standby. Hvad skulle jeg dog gøre?
”SÅ VÅGN DOG OP!!!”, råbte Jason, og fik hevet mig ud af min trance.
”Hvad?”, sagde jeg og kiggede uforstående på ham.
”Du var helt væk.”, sagde Jason. Vi så hinanden dybt ind i øjnene, så jeg glemte tid og sted og at der var en verden omkring os. Der var ingen andre end os der eksisterede. Lige indtil jeg hørte en klagelyd fra Benjamin. Jeg så straks på ham. Vreden skyldte op i mig, samtidig med at tårerne væltede ud.
”Hvor vover du at bevæge dig herned. Du hader stranden og det er MIT territorium.”, hulkede jeg til Benjamin. Der var intet der kunne skjule at jeg havde det af hevedes til. Jeg havde bare fornægtet det så længe, efter at jeg var blevet smidt ud. Men nu kunne det ikke skjules længere.
”Dit territorium? Cecilie, come on. Det er ikke kun din strand, lige meget hvor vi er.”, svarede Benjamin tilbage. Han gik hen imod mig, men jeg bakkede væk. Benjamin så skuffet og trist ud.
”Gå nu bare væk, Benjamin. Smut hjem til Jasmin. Hun er jo alligevel den eneste der betyder noget for dig. For resten, så har jeg Jason nu.”, snerrede jeg. Tårerne fik frit løb. Maven knudrede sig sammen. Alt virkede endnu mere overvældende en før. Jeg havde lyst til at flygte.
”Hvad? Nej, Jasmin og jeg er ikke sammen længere. Det holdt ikke ret lang tid efter at du smuttede.”, svarede han opgivende. Jeg måbede, uden at vide hvad jeg skulle sige.
”DIN LØGNER!!!”, råbte Jason, og gik hen mod ham, med næven knyttet endnu en gang.
”Jason, nej. Ikke flere slag.”, stoppede jeg ham, men det var ikke let. Han var større og stærkere end mig, så jeg blev næsten væltet bagover. Benjamin trak sig tilbage, og var lige ved at gå.
”KOM TILBAGE DIN USLE IDIOT!!!”, råbte Jason igen mod Benjamin.
”HVAD KALDTE DU MIG?!”, råbte Benjamin vredt tilbage og stormede hen mod Jason. I flere minutter stirrede de intenst på hinanden, uden at sige et ord. Efter det, stirrede Benjamin på mig.
”Du kommer med mig nu, Cecilie. Om du så vil det eller ej.”, sagde Benjamin.
”Nej.”, svarede jeg tilbage og begyndte at gå væk fra ham. Jason fulgte med mig.
”Cecilie, jeg nægter at lade dig blive sammen med den fyr. Han er farlig for dig, og ærlig talt ikke en type du burde hænge ud med.”, svarede han igen. Jeg vendte mig om med det samme.
”Er han farlig for mig? Nej, fandme nej. Han var der, da jeg havde brug for ham og du ikke var. Du smed mig ud hjemmefra, på grund af Jasmin den syge kælling, som du nu ikke er sammen med længere. Så skylden hænger på dig. Ingen andre.”, sagde jeg vredt. Jeg nægtede at tage hjem til min bror, som viste sig at være en kontrolfreak. Jeg vendte mig om mod Jason og vi gik tilbage mod hytten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...