Detour gennem helvede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2015
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Færdig
Vi møder her igen Cecilie fra "Cecilie's verden"
Cecilie er blevet ældre og går nu i gymnasiet sammen med de piger hun mødte i 8. klasse på den nye skole, som blev hendes venner. Men som hun troede det hele endte godt, går det hele i stykker for hende og hele hendes verden går fra godt til skidt og hun må en tur ud hvor hun ikke kan bunde.

1Likes
0Kommentarer
609Visninger
AA

14. KAPITEL 14

”JASON! HJÆLP MIG! DU MÅ IKKE LADE DEM GØRE DET HER IMOD MIG!” skreg jeg efter Jason, da de to skumle fyre, slæbte mig ind i et af værelserne. Jason var lige bag os, men fyrene lukkede døren lige inden Jason kunne nå at komme med ind. Jeg så hurtigt blikket i hans øjne. Den hårde facade var væk. Erstattet med et blik der skreg at jeg skulle holde ud.

”Så så, min pige. Der er ikke noget at være bange for. Du skal bare hjælpe Jason med en enkel lille tjeneste og så skal vi nok lade jer være i fred. Okay?” smigrede den skaldede fyr, mens han rørte min kind blidt med den ene hånd. Hele min krop gøs. Frygten havde virkelig fået et tag i min krop denne gang. Lige meget hvor meget jeg strittede imod, var det umuligt at kæmpe sig fri af hans greb.

”Hun er da vildt sød og sindssygt lækker. Hvem af os skal starte? Du eller jeg? Personligt kunne jeg gøre det med hende hele natten, hvis det skulle være.” hvislede den langhårede fyr. Han så virkelig intenst på mig, mens han slikkede sig om munden, og klædte mig af med sine øjne. Han slap mig ikke et eneste øjeblik. Ikke engang når han sagde noget.

”Please, jeg beder jer. Please, lad mig være. Jeg har ikke noget som helst med det at gøre, som Jason laver. Vil i ikke nok lade mig være?!” tiggede jeg inderligt. Frygten lyste ud af mig, som en kanon fyldt med ammunition.

”Ej, kom nu. Vi får det da vildt sjov, tror du ikke?” spurgte den skaldede fyr. Han begyndte ligeså stille at tage tøjet af mig. Hele min krop gøs ved hans berøring. Den langhårede fyr grinte imens.

”Jeg har det allerede sjovt. Bare ved at se på. Men lov mig at det bliver min tur bagefter.” sagde den langhårede.

”Ja ja, det skal nok blive din tur. Men først er det mig.” svarede den skaldede fyr. Han begyndte ligeså stille at kysse mig på halsen, mens han fik resten af tøjet af mig. Samtidig fik han også taget bukserne af sig selv.

Tårerne fyldte mine øjne og jeg rystede i hele kroppen, men det stoppede ham på ingen måde ri at trænge ind i mig. Det gav et sæt i mig, da det skete. Lige meget hvad der skete, kunne jeg ikke røre mig. Jeg var stiv af skræk. Kunne på ingen måder gøre andet end at lade ham gramse på mig, kysse mig. Have sex med mig. Det hele føltes som en evighed.

Udenfor døren stod Jason. Jeg kunne høre ham banke på døren. Fyrene havde været smarte nok til at låse døren. Undgå forstyrrelser. Undgå at der var nogen der kunne brase ind. Døren var mere holdbar end man skulle tro, til trods for at Jason gjorde alt han kunne for at komme ind. Han råbte og skreg, for at få fyrene til at stoppe, men intet hjalp. Det var lyden af Jasons stemme, der holdt mit mod oppe. Hans stemme, der gjorde at jeg ikke helt og aldeles mistede forstanden.

Den skaldede fyr blev ved og ved med at trænge ind og ud, mens jeg ikke gjorde andet end at ligge der. Jeg havde prøve at kæmpe imod et par gange, men det var nytteløst.

Da han var færdig, håbede jeg på at det hele var forbi. Men jeg tog fejl. den langhårede fyr nægtede at lade sin tur gå forbi, nu hvor vi endelig var herinde. Han kom straks hen til mig, til trods for at jeg var ved at rejse mig op.

”Nej nej, søde skat. Du går ingen vegne før jeg har fået min tur. Eller to.” smiskede han. Den skaldede fyr grinte, mens han holdt døren og nød at Jason stadig prøvede på at brase døren ind. Han fik lagt mig ned, kyssede mig intenst og gjorde sig klar.

Jeg skreg så højt jeg kunne, men det nyttede ikke da han lagde en hånd for min mund, lagde sig ovenpå mig og kyssede min hals. Jeg bad til guderne at jeg ville overleve det her, men der var ikke meget at gøre end at lade det ske.

Den langhårede fyr var knap så hurtig, som den skaldede. Han nød den lange tur, hvert øjeblik. Jeg prøvede at kæmpe imod, men han var hurtigere end jeg troede. Han holdt mig fast med begge arme. Hans øjne så direkte ind i mine. Jeg så tilbage, men ikke med min gode vilje. Hans ene øje var afskyeligt. Smilet på hans læber nærmede sig mine. Jeg strittede imod, men ikke for længe.

Smerten i underlivet blev værre og værre, mens han på den hårde måde trængte ind med kraft. Jeg skreg indeni, men lyden kom aldrig over mine læbe. Der var ikke andet jeg kunne gøre end at lade ham voldtage mig igen og igen, uden hjælp fra andre end mig selv.

Modløst lå jeg tilbage på madrassen, da han endelig var færdig. Færdig efter fire omgange, som føltes som evigheder. Selv den skaldede skulle have en omgang mere, før de endelig valgte at smutte. De gik efter at have fejret det med en smøg. Fejret at de havde ’ordnet’ mig med manér.

Jeg lå der bare. Jason skyndte sig ind til mig, da de var smuttet. De havde ikke engang taget sig den frihed at give mig noget tøj på. Hele min verden var tåget. Min krop smertede. Jeg kunne ikke røre mig. Jason lagde sig ned ved siden af mig, efter han havde lagt et tæppe over mig.

Vi lå bare der ved siden af hinanden. Han kærtegnede min kind blidt, kyssede mig på panden og lagde sig tættere ind til mig.

”Hvordan kunne du lade dem gøre det her imod mig?” spurgte jeg svagt.

”Det var ikke med min gode vilje. Jeg prøvede virkelig at bryde igennem døren, men det var umuligt. Du må virkelig undskylde skat. Jeg håber virkelig de overholder deres del af aftalen. Specielt efter det de lige har udsat dig for.” sagde Jason med vrede i stemmen. Jeg kunne ikke engang genkende den. Der var noget i hans stemme, der helt klart var forandret. Min krop, min psyke, hele min verden – fuldstændig ødelagt. Både indeni og udenpå.

”Hvad så nu?” spurgte jeg.

”Jeg ved det virkelig ikke. Men du må på ingen måder tage på skadestuen.” svarede Jason. Jeg satte mig straks op, til trods for at min krop klagede sig og smertede som en sindssyg. Jason satte sig op ved siden af og holdt stadig om mig.

”Men hvorfor ikke? Jeg har virkelig ondt og jeg har virkelig brug for hjælp.” klynkede jeg.

”Lov mig at du ikke tager på hospitalet. Lige meget hvad. Der er ingen der må finde ud af hvor vi er og hvad vi laver. Vi kan begge ende i fængslet og det ved du udmærket godt.” svarede Jason helt ude af sig selv.

”Men…” sagde jeg, inden Jason stoppede mig.

”Ikke noget ’men’, Cecilie. Jeg har en ven, som kan give dig noget til de værste smerte.” sagde Jason. Jeg nikkede bare og fik fundet styrken til at tage noget tøj på. Lige efter at jeg havde været i bad, hvilket var tiltrængt.

De hårde fyre holdt heldigvis hvad de lovede og kom med de ting de havde lovet Jason et par dage efter. Endda med de tredobbelte mængder de havde lovet, efter at de havde ’ordnet’ mig adskillige gange den dag.

Jason havde heldigvis spottet dem, inden de kom helt hen til huset og fik mig til at styrte ind på værelset. Det var for at jeg skulle gemme mig, inden de så mig og eventuelt fik lysten til at true sig til endnu en omgang.

Da de spurgte til hvor jeg var henne, løj Jason og sagde jeg var ude sammen med nogle af mine veninder. Men jeg havde ikke nogen veninder, efter at jeg havde fundet Jason. Eller rettere, han havde fundet mig. Hvis man skulle være mere præcis, havde vi fundet hinanden i den hytte ude i skoven.

Fyrene gik heldigvis hurtigt igen efter at de havde snakket kort med Jason. Til mit held så de mig ikke, da jeg hurtigt havde sneget mig ud af værelset for at se om de nu gik eller var kommet ind i huset. Jason spottede mig hurtigt og lukkede døren, da de havde vendt sig om.

”Hvad tænker du på, skat? De kunne have set dig.” sagde Jason bekymret, da han havde lukket døren.

”Jeg ville se om de var gået.” svarede jeg. Mit hjerte lettede og en kæmpe sten var forsvundet fra mit bryst, da Jason kom hen til mig, krammede mig og gav mig et dybtfølt kys.

”Men lov mig at du ikke vil risikere noget som helst, når det kommer til de fyre. Jeg vil nødig risikere at du endnu en gang får en tur af dem, som ingen af os ønsker skal ske.” sagde Jason.

”Det lover jeg. Jeg vil aldrig nogensinde opleve den tur de gav mig en gang til. Det var den værste dag i mit liv.” sagde jeg. Jeg elskede at være sammen med Jason. Han var elskværdig, kærlig, betænksom og hjalp mig igennem de hårdeste tider. Jeg ville aldrig kunne finde på at forlade ham. Lige meget hvad alle andre så tænke om det hele. Vi havde været til en enkel fest siden, hvor der var blevet hvisket om os. De andre piger i flokken kunne ikke forstå hvorfor jeg blev hos Jason, når de vidste at han var voldelig og aggressiv når det ikke gik hans vej. men de kendte ham ikke på samme måde som jeg gjorde. Jeg var fuldstændig ligeglad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...